Jagten på kræftkur truer næsehorn | WWF Denmark

Jagten på kræftkur truer næsehorn



Nyhed lagt på den 07 september 2012   |  
Desert black rhinoceros (Diceros bicornis bicornis) Addo Elephant National Park; Eastern Cape; South Africa, Critically endangered species
© naturepl.com /Mark Carwardine / WWF
Krybskytteri mod næsehorn er eksploderet de seneste år, som en direkte følge af at kræftsyge mennesker i Vietnam er blevet overbevist om, at medicin lavet af næsehornets horn kan kurere deres sygdom. Hornet er nu så efterspurgt, at det truer overlevelsen af to af de fem arter af næsehorn.

Af Guri Kærulf Frandsen

I Vietnams hovedstad Hanoi, er Lan Ong gaden et travlt knudepunkt for traditionel medicin. Her sælger næsten hver butik et særligt pulver, der menes at kunne forebygge og helbrede kræft. Pulveret er malet af næsehorns horn, der serveres til godtroende og velhavende vietnamesere med vand eller alkohol. Men medicinen er ikke traditionel, forstået som at det er noget man har brugt i århundreder. Troen på, at næsehorn kan kurere kræft, er kun få år gammel. En offentligt kendt person i Vietnam skulle efter sigende have fortalt, at han var blevet kureret for kræft ved at indtage pulveret af malet næsehorns horn og det var med til at få efterspørgslen til at eksplodere.

I modsætning til hvad mange går og tror, er næsehorns horn aldrig blevet brugt som elskovsmiddel. Det er sygdomme som kræft, gigt, feber og hovedpine folk tager medicinen mod, men næsehornets horn er sammensat af keratin, det samme stof som hår og menneskelige fingernegle, så folk kunne sådan set lige så godt spise deres egne negle” fortæller WWF’s generalsekretær Gitte Seeberg.

Målrettede medicinske undersøgelser har nemlig vist, at hornet fra næsehornet ikke har nogen medicinsk effekt. Men selv om ledende personer indenfor traditionel kinesisk medicin har meldt ud, at der ingen beviser er for, at det eftertragtede horn, er en effektiv kur mod kræft, har det ikke reduceret efterspørgslen.

Mere værd end guld

Der er ikke længere næsehorn i Vietnam. Det sidste vildtlevende Javanæsehorn i landet blev sidste år fundet skudt og uden det karakteristiske horn i panden.
 
I dag lever der kun få næsehorn i Asien. De sammenlagt ca. 3000 næsehorn af de tre asiatiske arter lever på Sumatra og Java i Indonesien, i Indien og nogle få i Nepal. Langt flere næsehorn, omkring 25.000, udgør de to afrikanske arter, hvoraf langt de fleste lever i Sydafrika.

Køb og salg af næsehornet er ulovligt i hele verden, man må dog gerne indføre det, hvis dyret er blevet skudt som trofæjagt. Så pulveret man kan købe i Hanois gader, er lavet af ulovligt indsmuglede horn, eller af horn der er indbragt som jagttrofæer og ulovligt solgt videre på det sorte marked fra næsehorn, der har været offer for krybskytter.

Den stigende efterspørgsel har sendt prisen på næsehornets horn på himmelflugt. Prisen for pulveret af hornet på det sorte marked anslås nu til, at være højere end prisen på guld.

Jagten intensiveres

På grund af den høje pris, bliver flere og flere næsehorn dræbt og krybskytterne går hårdere og hårdere til værks, når de skal skaffe horn. Sidste år blev et rekordstort antal næsehorn dræbt ved krybskytteri. 448 næsehorn måtte lade livet alene i Sydafrika - sammenlignet med kun 13 i 2007 - og antallet er stigende, allerede i år er 262 meldt dræbt.

Krybskytteriet har udviklet sig fra jagt med spyd og bue og pil, til intensiv jagt med moderne rifler, helikoptere og udstyr til at jage om natten.

Selv om man i mange år har haft fokus på at beskytte næsehornet, har det desværre ikke haft den virkning, som vi kunne ønske os. De stigende efterspørgsel fra Vietnam og Kina har derimod gjort problemet endnu mere alvorligt” siger Gitte Seeberg.

Ifølge Europol er en række europæiske museer og auktionshuse desuden blevet ramt af tyverier af næsehornshorn inden for det seneste år. Europol mener, at en organiseret kriminel gruppe står bag tyverierne, og at hornene er endt som en del af den ulovlige handel.

Strengere straffe for handel

CITES, den international konvention for kontrol af handlen med vilde dyr og planter, indførte i 1993 skarpe restriktioner for eksport og handel med næsehornets horn i hele verden.

Men erhvervsdrivende udnytter de juridiske gråzoner, der tillader at hornene importeres, når dyret er skudt som trofæjagt, og hornene kan derefter forsvinde på det sorte marked. Og det foregår med meget stor sandsynlighed. Et tegn på dette er en stigning i vietnamesiske ansøgninger til jagttegn i Sydafrika.

Det har fået Sydafrika til at suspendere udstedelsen af jagttegn og opfordre myndighederne i Hanoi til at gennemføre inspektioner for at kontrollere, at jægerne stadig selv er i besiddelse af de eksporterede trofæer.

Det er ikke det eneste Sydafrika gør i forsøg på at begrænse krybskytteriet. I 2007, inden de seneste års stigning i krybskytteriet, lå bøderne helt ned til 500 kr, og den længste fængselsstraf var på 2 år. Men på grund af bedre beviser og en skærpet retsforfølgning, kan krybskytter nu få helt op til 25 års fængsel.

To vietnamesiske mænd blev sidste år dømt for at forsøge at smugle næsehornshorn ud af Sydafrika. De blev idømt de hidtil længste fængselsstraffe under landets dyrebeskyttelseslov. Mændene blev opdaget af sikkerhedspersonalet i Johannesburg lufthavn med 18 horn i deres bagage.

Den ene mand, der skjulte 12 af hornene, fik den maksimale straf på ti års fængsel for at overtræde Sydafrikas biodiversitetslov, og yderligere to år for toldbedrag. Den anden mand blev idømt otte års fængsel for bedrageri og besiddelse af seks horn. Under domsafsigelsen understregede dommeren, at handel med næsehornhorn ville blive straffet lige så hårdt som krybskytteri selv.

Tid til handling

Selvom alvoren er til at tage og føle på, ser mange lande stadig igennem fingre med den ulovlige handel med truede dyr. Derfor er risikoen lav for dem der udøver krybskytteri og smugling, mens profitten er ekstremt høj. ”Det er ikke lovgivning der mangler, men desværre viljen til at håndhæve den” mener Gitte Seeberg, ”derfor arbejder WWF ihærdigt for, at presse politikerne i de berørte lande, til at gøre noget for at stoppe både krybskytteri og smugling, ligesom vi opfordrer regeringerne til at lukke markeder, hvor ulovlige effekter fra vilde dyr, som næsehorns horn, sælges åbent.Men vi må jo især få stoppet efterspørgslen. Så længe folk stadig tror på en mirakelkur og vil betale den tårnhøje pris, vil jagten fortsætte” slutter hun.

Det gør WWF:

WWF Verdensnaturfonden kører en global kampagne, der skal begrænse handel med truede dyr. Der bliver lagt pres på regeringerne i de lande, hvor både krybskytteri og handel foregår.

I felten arbejder WWF på at øge antallet af næsehorn via projektet”Black Rhino Range Expansion”. I alt er 120 sorte næsehorn blevet flyttet til sikre områder og mere end 30 kalve er blevet født gennem et avlsprogram. Der uddannes naturparkvagter, der skal beskytte næsehornene mod krybskytteri.

WWF samarbejder også med den sydafrikanske regering, og landets nationale anklagemyndighed for at forbedre de retsmedicinske undersøgelser af dræbte næsehorn og gerningssteder så det er muligt at retsforfølge krybskytter.

Faktaboks:

Så truet er næsehornet: Der er fem arter af næsehorn i verden: to i Afrika og tre i Asien. To af dem – Sumatra- og Java- næsehornet - er på randen af udryddelse. Værst ser det ud for Javanæsehornet. Der er højest 50 tilbage i verden, alle i et enkelt reservat på øen Java.

Historien i det sydlige Afrika er mere opmuntrende. Tilbage i 1960'erne, var der omkring 100.000 afrikanske sorte næsehorn, men i 1990'erne var det talt helt nede på 2400. I 2011 var det, gennem omfattende indsatser for beskyttelse og avlsprogrammer, fordoblet til omkring 4800. Det er fortsat et lavt tal, men et glædeligt skridt i den rigtige retning. Men de seneste års voldsomme stigning i efterspørgslen på hornene kan betyde et kritisk vendepunkt, med stigende krybskytteri og ulovlig handel.

For det afrikanske hvide næsehorn er succeshistorien endnu bedre. For hundrede år siden, var der kun 50 tilbage. Nu er tallet ca. 20.000 efter en omfattende indsats for at sikre næsehornets områder i Sydafrika.
Så truet er næsehornet: Der er fem arter af næsehorn i verden: to i Afrika og tre i Asien. To af dem – Sumatra- og Java- næsehornet - er på randen af udryddelse. Værst ser det ud for Javanæsehornet. Der er højest 50 tilbage i verden, alle i et enkelt reservat på øen Java.

Historien i det sydlige Afrika er mere opmuntrende. Tilbage i 1960'erne, var der omkring 100.000 afrikanske sorte næsehorn, men i 1990'erne var det talt helt nede på 2400. I 2011 var det, gennem omfattende indsatser for beskyttelse og avlsprogrammer, fordoblet til omkring 4800. Det er fortsat et lavt tal, men et glædeligt skridt i den rigtige retning. Men de seneste års voldsomme stigning i efterspørgslen på hornene kan betyde et kritisk vendepunkt, med stigende krybskytteri og ulovlig handel.

For det afrikanske hvide næsehorn er succeshistorien endnu bedre. For hundrede år siden, var der kun 50 tilbage. Nu er tallet ca. 20.000 efter en omfattende indsats for at sikre næsehornets områder i Sydafrika.
Desert black rhinoceros (Diceros bicornis bicornis) Addo Elephant National Park; Eastern Cape; South Africa, Critically endangered species
© naturepl.com /Mark Carwardine / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus