Jordens is smelter med stor hast | WWF Denmark

Jordens is smelter med stor hast



Nyhed lagt på den 25 september 2019   |  
Moskusoksen er en af de mange græssende arter, der bliver hårdt ramt af klimaforandringerne.
© Clein & Hubert / WWF
Temperaturstigningerne får den arktiske is til at smelte med en fart, der ikke er set før. Det konkluderer FN's nye rapport, der handler om, hvordan klimaændringer påvirker Jordens oceaner og kryosfære. Men hvorfor er det så skidt, at kryosfæren forsvinder? Bliv klogere her.


Hvad er kryosfæren? 

Ordet kryosfære stammer fra det græske ord kryos, som betyder koldt eller kulde. Kryosfæren opstår de steder på jorden, hvor der er så koldt, at vandet regelmæssigt fryser til is. Disse kolde områder betragtes som jordens køleskab og findes både på land og i vandet. På land udgør indlandsisen på henholdsvis Grønland og Antarktis den største del af kryosfæren. I vandet er det blandt andet de frosne dele af havet omkring Antarktis og Arktis samt tilfrosne floder og søer i polarområderne, der er med til at danne den kolde kryosfære.


Hvad betyder det, at kryosfæren smelter?

Hidtil har den lyse, hvide is og sne været i stand til at kaste solens varme stråler tilbage i rummet og dermed forhindret jorden i at blive for varm. Men en øget mængde drivhusgasser får isen til at smelte, og kryosfæren mister sin evne til at tilbagekaste varmen. Det betyder blandt andet, at vandstanden stiger, og områdernes rige dyreliv - på land og i vandet - risikerer at forsvinde og i værste fald uddø.


Mange dyrearter er i fare

I kryosfærens kolde områder er mange dyrearter ganske enkelt afhængige af isen. Den skrumpende is truer derfor eksistensen af arter som hvalrossen, isbjørnen, narhvalen og pingvinen. 

"Den nye rapport er dyster læsning når det kommer til fremtiden for verdens dyreliv og økosystemer. Især i de arktiske områder, hvor næsten al dyreliv er knyttet til isen. Når isen forsvinder om sommeren, skal dyrene transportere sig længere for at få føde og det bringer mange arter, som for eksempel pingviner, isbjørne, hvalrosser og rensdyr i fare. Samtidig får dyrene mindre plads at leve på, hvilket kun presser dem ydeligere," siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Vandets stigende temperatur får desuden spækhuggeren til at befinde sig i det arktiske farvand i længere tid, som dermed truer bestanden af grønlandshvaler og narhvaler.

Og på land rammes flere græssende dyr af klimaændringerne. Fremkomsten af flere træagtige planter samt mere nedbør gør det svært for arter som rensdyret og moskusoksen at overleve. De stigende temperaturer får generelt arter til at kolonisere nye steder. Blandt andet har den røde ræv bevæget sig ind på polarrævens territorium. Den betydeligt større røde ræv overtager ikke bare polarrævens huler, men kan også slå den ihjel.   


Nogle af resultaterne fra rapporten

  • Indlandsisen på Grønland mister omkring 278 gigaton is om året. Det svarer til vægten på cirka 50.000 pyramider.
  • Temperaturstigningerne får den arktiske is til at smelte med en fart, der ikke er set før. Vi har ikke mistet så meget is i de sidste 1000 år. Mens isen smelter, vil Ishavet fortsætte med at blive varmere.
  • Nedsmeltningen af gletsjere og indlandsis er nu den største årsag til stigningen af den globale vandstand/havoverflade. Stigningen er nu 2.5 gange større end den var for bare 10 år siden.
  • De sidste tre vintre har temperaturen i det centrale Arktis været 6 grader højere end gennemsnittet.
Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, udgiver cirka hvert 7. år en hovedrapport om klimaets tilstand. Rapporten, der netop er udkommet, er en særrapport og har titlen: Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate


Moskusoksen er en af de mange græssende arter, der bliver hårdt ramt af klimaforandringerne.
© Clein & Hubert / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus