FSC Design Award er skudt i gang | WWF Denmark

FSC Design Award er skudt i gang



Nyhed lagt på den 18 september 2012   |  
FSC Design Award 2012
© FSC
For syvende år i træk afholder FSC Danmark og WWF Verdensnaturfonden designkonkurrencen FSC Design Award for landets design- og arkitektstuderende. Konkurrencen afgøres onsdag den 21. november 2012 i København.

Konkurrencen blev i sidste uge skudt i gang for 60 studerende på Kunstakademiets Arkitekt- og Designskole, og fortsætter de kommende uger på andre institutioner.

FSC Danmark har sat landets mest kreative studerende på en opgave, der skal forene godt design, kommercielt potentiale og bæredygtighed. I dag blev konkurrencen skudt i gang med første konkurrenceoplæg på Kunstakademiets Arkitekt- og Designskole, København. FSC Danmark besøger også Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Krabbesholm Højskole i løbet af de kommende uger.

Om konkurrencen

FSC Design Award 2012 er en konkurrence for design- og arkitektstuderende, hvor de studerende får mulighed for at netværke med branchefolk og virksomheder. Vinderen udvælges af et professionelt dommerpanel.

Præmien til vinderen af FSC Design Award 2012 er en rejse til Asien, hvor vinderen i samarbejde med et lokalt værksted får mulighed for at lave en prototype af sit vinderdesign i FSC-certificeret træ. Vinderen skal også besøge en FSC-certificeret skov sammen med en fotograf og en journalist.

Kåringen

Repræsentanter fra design- og interiørbranchen, pressen og miljøorganisationer er inviteret til selve kåringen, der finder sted i København, d. 21. november.

Konkurrencen støttes af JYSK, IKEA, FDB og Trip Trap.

Læs mere på fsc.dk/design
FSC Design Award 2012
© FSC Forstør
FSC Skov Mexico Tømmer Skovhugst Træ
FSC logo painted on sustainable harvested logs. Uzachi forest, Oaxaca, Mexico
© N.C. Turner / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus