En hilsen fra felten | WWF Denmark

En hilsen fra felten



Nyhed lagt på den 08 april 2013   |  
Mette Blæsbjerg
© Jacob Fjalland / WWF Danmark
Af Mette Blæsbjerg

Et kor af glade børnestemmer fylder rummet, da jeg træder ind i klasseværelset på den lokale skole i landsbyen Yomakan i Indonesien. Jeg er taget med på WWF’s undervisningsskib Gurano Bintang, der næsten hver måned sejler rundt til en række små landsbyer i Papua for at give børnene miljøundervisning. Projektet gennemføres med midler fra Børnenes U-landskalender.  Yomakan er den første landsby på ruten, der denne gang er ekstra lang og kommer til at vare 19 dage og dække 18 landsbyer.

Der er 73 elever på skolen i Yomakan, som ligger på den lille ø Romberpoon i Cenderawasih-bugten. Den er helt afskåret fra landtransport, og man kan kun komme til Yomakan med båd. Byen er bygget helt ud til vandet, og mange af husene er bygget på pæle lige over vandet.

De fleste af indbyggerne lever af at fange fisk, jage dyr, eller samle de grøntsager og frugter, der findes i området. Ofte sælger de det også på markeder i andre byer. Men der er ikke mange, der har et job på samme måde, som vi kender det fra Danmark, og de fleste har ikke særlig mange penge at leve for.

Et anderledes klasseværelse
”Ved I, hvad det her er for et blad?” spørger en af WWF’s lærere Essie, mens hun kigger ud på rundkredsen af børn. Nogle af dem ryster på hovedet og andre kommer med et forsigtigt svar inden Essie begynder at fortælle og vise frem.

Efter frokost er vi nemlig rykket ud i et af de udendørs ”klasseværelser”, som det hele handler om – mangroveskoven. Essie forklarer om økosystemer og arter, og børnene løber ivrigt ud og kigger efter de forskellige dyr og planter.

Jeg lægger mærke til, hvor engagerede børnene er gennem hele dagen. De griner og råber, og prøver hele tiden at være de første til at svare. På vej tilbage fra mangroven spørger jeg nogle af dem om de godt kan lide at gå i skole. ”Jaa” lyder det enstemmigt. De synes, at det er rigtig sjovt at lære noget.

Men de kan ikke altid komme i skole, fordi der mangler lærere i landsbyen. Derfor glæder børnene i Yomakan sig også rigtig meget til, at WWF’s båd kommer forbi. Og i dag er der så også en vis europæer med – det er ret usædvanligt og mange af dem er generte, men også meget nysgerrige.

Ikke kun en skole
Manglen på lærere er et stort problem i næsten alle landsbyerne, og en af grundene til at skolerne ikke altid fungerer og børnene ikke kommer i skole. Derfor bliver der, som del af WWF’s undervisningsprogram, også undervist lidt i generelle færdigheder, ligesom der bliver samarbejdet med lærere, skoler og distriktsmyndigheder omkring undervisningsplaner og skolesystemer.

WWF’s miljøundervisning handler både om, hvordan økosystemerne fungerer, og de forskellige arter der lever i dem. Men det handler i høj grad også om, hvordan man udnytter og passer på naturen – så der bliver ligeledes forklaret om blandt andet affald, forurening, og hvordan forskellige fiskerimetoder kan påvirke havets økosystem.

Og det er ikke kun med de lokales egne aktiviteter for øje. Papua er rig på naturressourcer, og det er der nu mange, der har fået øje på. Udefrakommende firmaer og interesser er i stigende grad er begyndt at ankomme til Papua for at få del i de mange ressourcer.

For at den udvikling, der kommer til at ske på Papua, kommer til at foregå bæredygtigt, med muligheder for de lokale indbyggere og ordentlige hensyn til naturen, er det vigtigt, at de kommende generationer forstår de mange problemstillinger.

Sundhed på skemaet
Det er nu fjerde dag på uddannelsesturen. Vi er ankommet til landsbyen Yomber, der på mange måder minder om Yomakan. Ombord på Gurano Bintang er både skibsbesætning og en gruppe af lærere. Ud over selve undervisningen er der også nogle, der står for ”outreach” – hvilket her omfatter samtale og diskussioner med grupper af voksne om undervisningsaktiviteterne og om nogle af aktiviteterne i og omkring landsbyen, for eksempel fiskeri.

Vi har også følgeskab af en læge og en sygeplejerske, der både informerer børnene om sundhed og tilser alle i landsbyen, der har brug for det. Det er der ofte er mange, der har, da der ikke er en læge i området.

Der er fuldt drøn på i den lille klinik, Doktor Benny har sat op. Fra morgenstunden former der sig en lang kø med alt fra spædbørn til ældre mennesker, der skal tilses.

Det flydende klasseværelse
Da vi ankommer til Yomber, går lærerne straks i gang med undervisningen. Der bliver først undervist i klasseværelset – både i generelle færdigheder såsom matematik, og i natur og miljø – og herefter går turen udenfor. En gruppe af de ældre studerende kommer en tur med ud på Gurano Bintang – for der er nu en gang mange fordele ved at være på en båd, når man skal lære om havet, koralrevene og fiskene. Og der er indrettet mange undervisningsfaciliteter på WWF’s båd. En gruppe af de yngre studerende går en tur på stranden og i skoven.

Om eftermiddagen er alle færdige, og med alt personale tilbage på båden går turen videre til den næste landsby i rækken.

Det er en lang og udmattende tur for alle om bord på skibet, med sejlads hver aften og nat, og undervisning i en ny by hver dag. Men det er også enormt givende. I alle landsbyerne vækker det glæde, når vi kommer, og det er umuligt ikke at blive smittet af børnenes iver og glæde og grin.

Det er også tydeligt, at der er brug for tiltag som dette i lokalområderne, der har mange problemer i form af fattigdom, manglende uddannelse, sundhed, adgang til ressourcer, og så videre. Det er problemer, der ikke bliver mindre i fremtiden, så uddannelse, inddragelse og bedre sundhed vil være afgørende for de kommende generationer. Så der er meget at tage fat på, men det er med en god fornemmelse, at jeg fortsætter på resten af undervisningstogtet med Gurano Bintang og resten af WWF’s besætning.

Projektet gennemføres med midler fra Børnenes U-landskalender 2010

Mette Blæsbjerg
© Jacob Fjalland / WWF Danmark Forstør
Skoleskibet Gurano Bintang
© Jacob Fjalland Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus