Gode takter for naturen - indenfor landets grænser... | WWF Denmark

Gode takter for naturen - indenfor landets grænser...



Nyhed lagt på den 19 april 2013   |  
Efterår i skoven
© ?
I går lancerede Natur- og Landbrugskommissionen sine anbefalinger til, hvordan Danmark kan få rigere natur og samtidig give landbruget nye vækstmuligheder.

Der er rigtig mange positive signaler i rapporten. Eksempelvis er vi begejstrede for, at der lægges op til en bedre beskyttelse af skov med høj biodiversitet samt for forslaget om, at der skal etableres meget mere urørt skov, ” udtaler generalsekretær Gitte Seeberg og forsætter:

Men der er også andre gode takter i rapporten. Vi finder det positivt, at kommissionen anbefaler stramninger af beskyttelse af naturområder i det åbne land. Samt at der lægges op til en helhedstænkning, når der skal etableres nationale naturnetværk. Endvidere finder vi forslaget om ny metode til regulering af kvælstofudledningen utrolig spændende, og det er vores håb, at det vil føre til markant reduceret udvaskning. Vi er også helt enige med kommissionen i at det giver mening at bruge flere af midlerne fra EU’s Landbrugspolitik til at sikre miljø og naturhensyn

WWF verdensnaturfonden er lidt mere skeptiske, når det kommer til klimaområdet. ”På den ene side er positivt, at kommissionen har taget hul på arbejdet med landbrugets klimabelastning, men WWF håber, at regeringen vil være mere ambitiøse end det, der lægges op til i forslaget.” udtaler Gitte Seeberg.

Endvidere mener WWF Verdensnaturfonden helt grundlæggende, at det er ærgerligt og uheldigt, at der ikke er blevet kigget ud over Danmarks grænser i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Gitte Seeberg udtaler:

Vi er i år 2013, vi lever i en globaliseret verden, og der er vist ingen, som betvivler, at det danske landbrug er et globaliseret erhverv. Alligevel bliver der i rapporten ikke taget højde for det fodaftryk, vi efterlader på den anden side af jordkloden, selvom store skovområder hvert år bliver ryddet i bl.a. Brasilien og Argentina for at skabe areal til soja, som de danske svin, bliver fodret med.”

Efterår i skoven
© ? Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus