Når ting går i fisk - på den bæredygtige måde... | WWF Denmark

Når ting går i fisk - på den bæredygtige måde...



Nyhed lagt på den 29 maj 2013   |  
fisk
School of scads under the pier. Ambon, Moluccas, Indonesia. 8 December 2009
© Jürgen Freund / WWF
Eurest og WWF Verdensnaturfonden er nu godt halvvejs inde i et samarbejde, som blev indgået for halvanden år siden. Og målet er ambitiøst: alle de fisk og skaldyr, som serveres i Eurest’s personalerestauranter skal være bæredygtige ved udgangen af 2015 .

Et ambitiøst mål

Eurest serverer dagligt 100.000 måltider i kantiner og personalerestauranter landet over, så det var ikke nogen lille målsætning.

Det var et stort og ambitiøst mål, vi satte os. Og vi har ikke fortrudt det – på trods af forhindringer undervejs. Vi er nu et år inde i samarbejdsperioden og ved, hvad et samarbejde i den skala koster af ressourcer. Men vi begynder også at se den stigende opbakning fra vores gæster , og det afkast, som samarbejdet generer. Det gør en stor forskel, når vi arbejder med bæredygtighed af vores kerneforretning og ikke bare kradser i overfalden. Vi er meget stolte af de mål, vi har nået.” Udtaler Pia Bøgeskov, som er Udviklingschef i Eurest .

Samarbejdet har allerede fostret en række interessante resultater – herunder udfasningen af samlet set 16 arter fra Eurest’s sortiment, som alle er på den røde liste i WWF’s Fiskeguide Hva’ for en fisk. Disse arter har simpelthen ikke været at finde i de mange tusinde daglige måltider, der serveres i Eurest’s personalerestauranter over hele landet. Ålen og hajen blev udfaset helt tilbage i 2011 mens havtaskefilet, helleflynder og en række andre fisk ikke kunne findes i menuerne fra efteråret 2012.

Nu skal arter genindfases

Men nu står en anden øvelse foran: Og det er at genindfase de arter, som måske ikke fandtes i en bæredygtig version, da aftalen blev indgået, men som nu kan erhverves i en bæredygtig variant.

Pangasius er et godt eksempel på en sådan art. Da Eurest og WWF Verdensnaturfonden indgik samarbejdet var Pangasius med rette en meget udskældt fisk. Og vi var særdeles glade for, at den ikke længere var at finde i Eurest’s kantiner. Men nu er situationen heldigvis anderledes. I WWF har vi arbejdet for at opdrætssektoren i Vietnam, som står for 90% af verdens produktion, nu har forpligtet sig til at kunne levere de første ASC-certificerede Pangasiusfisk – og det er lykkedes. Derfor er det meget vigtigt, at der også er aftagere af disse fisk på vores breddegradder”, udtaler Christoph Mathiesen, Programleder, Fiskeri og Akvakultur i WWF Verdensnaturfonden og afslutter: ”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Eurest og glæder os til at fortsætte samarbejdet”.

Fakta om samarbejdet

I samarbejdet yder WWF råd og vejledning om, hvordan Eurest gør deres udbud af fisk og skaldyr mere bæredygtigt. Der er udarbejdet en plan for, hvordan Eurest kan nå sine ambitiøse målsætninger om kun at have bæredygtige fisk på menuen.

Denne plan indebærer bl.a. at:
  • bæredygtighedsvurdere Eurest’s komplette sortiment
  • udfase rødlistede arter
  • rådgive omkring indkøbspolitikker

Samarbejdet evalueres løbende og på sigt kan det måske også komme på tale at samarbejde omkring andre fødevaregrupper samt klimavenlig mad.
fisk
School of scads under the pier. Ambon, Moluccas, Indonesia. 8 December 2009
© Jürgen Freund / WWF Forstør
WWF/Eurest
© WWF/Eurest Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus