Dansk landbrug ud over alle grænser | WWF Denmark

Dansk landbrug ud over alle grænser



Nyhed lagt på den 21 maj 2013   |  
Soja Skov Brasilien Regnskov
Aerial view of an unpaved road dividing a soy (Glycine max) monoculture from the native Cerrado, in the region of Ribeiro Gonçalves, Piauí, Brazil.
© Adriano Gambarini / WWF-Brazil
Mange af de hotdogs og frikadeller, vi spiser, er lavet på sydamerikansk genmodificeret soja under produktionsforhold, der tager ringe hensyn til miljø, regnskov, lokalbefolkningens sundhed og arbejdstagerrettigheder. Landbruget, fødevareministeren og supermarkederne forholder sig alle fodslæbende til problemet

Kronik af Ella Maria Bisschop-Larsen er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Færgeman er direktør for Concito, Jan Graversen er bestyrelsesmedlem i Verdens Skove, og Gitte Seeberg er generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden.

Bragt i Information 21. maj 2013

Natur- og Landbrugskommissionens rapport er landet. Det overordnede mål for kommissionen var at komme med forslag til »løsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen« (regeringsgrundlaget, 2011). Desværre har kommissoriet for kommissionen været begrænset til at se på udfordringerne i Danmark – til trods for at det danske landbrug bidrager til skovrydning og alvorlige sundhedslidelser i Sydamerika.

En voxpop blandt danske forbrugere ville formentlig hurtigt afsløre, at den gennemsnitlige danske forbruger kun i ringe grad vil tolerere brug af børnearbejde bag tennisskoene, fodbolden eller den chokolade, de køber. Der findes adskillige eksempler på, hvordan store virksomheder har måttet lægge deres produktion om for at matche forbrugernes krav om etiske retningslinjer. Virksomheder må i dag tage ansvar for deres produktion – gennem alle led i værdikæden og helt om på den anden side af Jorden.

På samme vis kan man formode, at den gennemsnitlige danske forbruger ikke vil tolerere, at det svinekød, man indtager, har uerstattelig tropisk skov på samvittigheden eller forårsager kræft, aborter eller lidelser blandt den lokalbefolkning, som er nabo til markerne, hvor sojaen til svinefoderet bliver dyrket. Ligesom man kan formode, at de fleste danskere ville stille sig bare minimalt kritiske, hvis de vidste, at danske svin er fodret med genmodificeret soja. Men hvad man ikke ved, har man som bekendt ikke ondt af. Fortællingen bag dansk svineproduktion starter på den anden side af Jorden. Nærmere betegnet der, hvor sojaen gror.

Fra sydamerikansk jord

Danmark er en svineproducerende nation, der ifølge Landbrug og Fødevarers egen statistik årligt producerer cirka to millioner ton svinekød. Der bor cirka 29 millioner svin i Danmark. Bacon, hotdogs og svinekoteletter er alle blevet en form for nationalspiser. Men når vi spiser svinekød, spiser vi både et stykke af Danmark og et stykke af regnskoven. Ligesom vi medvirker til sundhedsmæssige lidelser for mennesker på den anden side af Jorden.

For de danske svin skal have foder. Og da soja er fuld af proteiner har dansk landbrug årligt ifølge en udredning fra Københavns Universitet en import af soja på ca. 1,5 millioner ton, hvoraf 80 procent går til produktion af svinefoder. Hovedparten af den danske import af soja kommer fra Argentina og Brasilien.

Der er ikke noget nyt i, at vi importerer soja som husdyrfoder, men produktionen af soja er steget voldsomt i de seneste 15 år, og behovet for mere land til dyrkning af soja har kostet regnskov og savanne. Desuden sker produktionen mange steder på en måde, som belaster både miljø og lokalbefolkning. Der findes flere rapporter om stigende sundhedsproblemer i områder med intensiv produktion af soja, da produktionen ofte sker med stort forbrug af sprøjtegifte og uden hensyntagen til lokalbefolkningen. Resultatet er stigende forekomster af kræft, aborter og børn født med misdannelser og handicap. I det hele taget foregår produktionen i store dele af Sydamerika uden krav til miljø, sundhed og arbejdstagerrettigheder.

Der findes alternativer

Genmodificeret soja er den dominerende type soja på verdensmarkedet. Det er der nok ikke mange, der ved. Som forbruger er det nemlig ikke muligt at vide, om sojaen er genmodificeret, eller om produktionen er sket på bekostning af regnskov, savanne eller den lokale befolknings helbred.

Men der findes alternativer til såvel genmodificeret soja som til skovrydning og sundhedsproblemer hos lokalbefolkningen. I 2006 blev organisationen Round Table on Responsible Soy (RTRS) dannet. RTRS er en certificeringsordning, som stiller krav til produktionen, således at blandt andet fældning af oprindelig skov ikke er tilladt. Desuden stilles krav til anvendelsen af sprøjtegifte og til arbejderrettigheder og -forhold. Hvis man vil være ekstra forsigtig, kan soja desuden certificeres som ikke-genmodificeret soja gennem et særligt anneks under RTRS, men også ved en anden certificeringsordning, ProTerra.

Certificeret soja reducerer de negative effekter af den danske svinekødsproduktion. Men selv med certificering skal bæredygtigheden i det store danske kødforbrug – og den meget store svineproduktion i det hele taget – diskuteres. På det seneste har der fra politisk hold været fremsat ønsker om at øge den danske svineproduktion. Dette tilsyneladende helt uden skelen til, at en øget svineproduktion vil kræve endnu mere import af soja og lægge et endnu større pres på naturressourcer og arbejdsmiljø i Sydamerika. Man kan undre sig over, at de samme politikere ikke bruger bare en lille del af de mange millioner, der bliver sat af til at øge svineproduktionen, på at finde alternativer til importen af proteinfoder, f.eks. ved at dyrke proteinfoder i Danmark eller andre steder i Europa. Eller på at medfinansiere den merpris, som der nu engang vil være ved køb af ansvarligt produceret soja. Så hvis man vil, er det slet ikke umuligt at finde alternativer til den uansvarligt producerede soja, som er bedre for både natur, klima og arbejdsmiljø.

Den hollandske løsning

Rundt omkring os i Europa indser lande som Holland, Belgien og Schweiz, at der er penge i at opføre sig ansvarligt. Mens Landbrug og Fødevarer har annonceret planer om at gå over til RTRS-certificering af 3-4 procent af den samlede mængde soja, lagde en samlet hollandsk fødevareindustri i 2009 en plan for, hvordan man senest i 2020 vil gå over til 100 procent certificeret soja. I Holland har man fundet frem til en model, hvor alle parter fra virksomheder til producenter, inklusiv supermarkeder og staten, er gået sammen om at tage ansvar for de negative konsekvenser, Hollands store produktion af svinekød har i Sydamerika. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, forventes det, at 40 procent af den hollandske soja vil være certificeret ved slutningen af 2013. Det er at tage ansvar!

Landbrug og Fødevarer udtalte i flere danske medier tilbage i 2011, at de tvivlede på realismen i hollændernes plan. Men allerede på det tidspunkt var der imidlertid masser af bæredygtig soja tilgængelig. Vi vil råde fødevareministeren til, sammen med Landbrug og Fødevarer og de danske supermarkedskæder, at kigge nærmere på den hollandske model.

Tid til handling fra landbruget

Vi mener, at danske virksomheder i svinekødsbranchen bør have en ansvarlighedspolitik, som dækker alle led i produktionen. Ligesom alle andre virksomheder bør have det. Vi kommer ikke uden om, at når man reklamerer for en effektiv svineproduktion med et lavere forbrug af foder og mindre forurening end andre landes produktion, kan det ikke forsvares kun at stille minimale krav til f.eks. det foder, som de danske svin fodres med.

Landbrug og Fødevarers seneste udmelding om at ville stille krav til de store handelshuse samt gå over til 3-4 pct. certificering giver et lille håb om, at det danske landbrug er begyndt at tage ansvar. Og udmeldingen giver et lille håb om, at danske forbrugere snart vil kunne være sikre på, at de ikke bidrager til rydning af tropisk skov og sundhedslidelser, når de køber svinekød. For hvis Landbrug og Fødevarers udmelding skal tages seriøst, må vi forvente, at det kun er en start. Som forbrugere og kødspisere må vi forvente, at udmeldingen vil blive fulgt op af en ambitiøs målsætning om en helt igennem ansvarlig dansk svineproduktion. Vi håber på en fælles målsætning fra fødevareministeren, Landbrug og Fødevarer og fra supermarkederne, som ikke bare dækker produktionsledene fra kajkant til bord, men fra sydamerikansk jord til dansk bord.


Soja Skov Brasilien Regnskov
Aerial view of an unpaved road dividing a soy (Glycine max) monoculture from the native Cerrado, in the region of Ribeiro Gonçalves, Piauí, Brazil.
© Adriano Gambarini / WWF-Brazil Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus