En milepæl er nået | WWF Denmark

En milepæl er nået



Nyhed lagt på den 01 november 2013   |  
FSC
© FSC
Endelig. Efter at vi i over 10 år har kæmpet for at staten skal gå foran, har Ida Auken nu forpligtet staten på at købe bæredygtigt produceret træ.

Statens indkøb skal fremover bidrage til bæredygtig udnyttelse af klodens skovressourcer, skrev Miljøministeriet i en pressemeddelelse sidst på dagen i går, torsdag. 

Nu bliver det et bindende krav til staten, at træ til blandt andet byggeri, møbler og papir skal stamme fra bæredygtige skove. Det sker som en del af regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb.

"Det her er en sejr for regnskoven og for os som grøn organisation.Vi har kæmpet i årevis for at statens krav ikke skal være frivillige – men bindende. Og det er de nu. Derfor er det en milepæl af de helt store. Beslutningen er et signal om, at vi kan flytte verden i en grønnere retning, hvis vi bare har modet til at tage de nødvendige beslutninger.” , udtaler Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og forsætter:

Bindende regler er vigtige, fordi det har vist sig, at den frivillige vejledning om offentligt indkøb af træ, som har eksisteret ind til nu, ikke har fået markant flere indkøbere til at vælge bæredygtigt træ. WWF Verdensnaturfonden arbejder med FSC i Tanzania, Mozambique, Uganda og Kenya. Når den danske stat forpligter sig på at købe bæredygtigt træ, er det et tegn på, at vi også tager ansvar for vores eget forbrug, i den anden ende af værdikæden.

Med bindende bæredygtighedskrav til statens indkøb af træ, kommer Danmark op på siden af andre EU-lande som Storbritannien, Holland, Tyskland, Frankrig, Belgien og Østrig, som allerede har bindende stiller krav om bæredygtighed.

 

FSC
© FSC Forstør
Tømmer Skov FSC Borneo Indonesien Skovhugst Træ
Aerial view of the local timber industry. Balikpapan, Kalimantan Timur, Kalimantan (Borneo), Indonesia.
© Tantyo Bangun / WWF Forstør
Korkprop
© FSC Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus