DiCaprio donerer knap 17 mio. til tigre | WWF Denmark

DiCaprio donerer knap 17 mio. til tigre



Nyhed lagt på den 22 november 2013   |  
Dyr Tiger
Bengal tiger, Panthera tigris tigris, male, Kanha National Park, Madhya Pradesh, India. Satpuda Maikal Landscape
© Ola Jennersten / WWF
Den amerikanske skuespiller og miljøforkæmper Leonardo DiCaprio donerer knap 17 millioner kroner til WWFs arbejde med tigre.

En donation på tre millioner dollars – knap 17 millioner danske kroner – fra skuespiller Leonardo DiCaprio skal bruges til at beskytte tigeren i Nepal.

Donationen gives til WWF fra Leonardo DiCaprios fond og pengene skal bruges i et forsøg på at fordoble bestanden af tigre i naturen i Nepal inden 2022.

Leonardo DiCaprio har samarbejdet med WWF siden 2010, hvor kampagnen ’Save Tigers Now’ (Red tigeren nu), der mobiliserede politisk, økonomisk og folkelig støtte til arbejdet for tigerens bevarelse, blev skudt i gang.

- Tiden er ved at løbe ud for verdens 3200 tigre, primært på grund af ødelæggelse af tigerens levesteder og eskalerende krybskytteri. WWF er sammen med den nepalesiske regering og befolkning ved fronten i denne kamp, og jeg håber, at denne donation vil hjælpe dem til at nå målet om at fordoble antallet af det noble dyr i det fri – og gerne endnu mere, siger Leonardo DiCaprio.

Han indsamlede med hjælp fra auktionshuset Christies 214 millioner kroner til bevaringsarbejde på en enkelt aften i maj ved arrangement ’11th Hour Auction’. Donationen til WWF er den første uddeling af de midler.

Læs mere om donationen på WWFs amerikanske hjemmeside her.
Dyr Tiger
Bengal tiger, Panthera tigris tigris, male, Kanha National Park, Madhya Pradesh, India. Satpuda Maikal Landscape
© Ola Jennersten / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus