Megafond stort skridt fremad for Amazonas | WWF Denmark

Megafond stort skridt fremad for Amazonas



Nyhed lagt på den 26 maj 2014   |  
Augusto Falls, Juruena River, Juruena National Park, Brazil.
© Zig Koch / WWF
En ny fond med over en milliard kroner på kistebunden skal fremover beskytte 95 fredede områder i Amazonas’ regnskov.

Fonden er resultatet af et samarbejde mellem den brasilianske regering, WWF og en stribe andre partnere efter FN-mødet Rio+20 i 2012 om bæredygtig udvikling.

Projektet hedder Arpa – Amazon Protection Areas Program – og skal beskytte Amazonas’ regnskov i de næste 25 år, indtil den brasilianske regering overtager det fulde ansvar samt udgifterne til en permanent beskyttelse af de fredede skovområder.

- Aftalen er ekstremt vigtig for bevarelsen af klodens unikke dyreliv og regnskov, især i lyset af den eksplosive efterspørgsel på råstoffer, som har gjort regnskoven ekstremt sårbar, siger Gitte Seeberg, generalsekretær hos Verdensnaturfonden.

-Fonden er den altafgørende brik i puslespillet for en bæredygtig socioøkonomisk udvikling af regionen, indtil Brasilien selv kan stå for beskyttelsen af deres naturskat, siger hun videre.

Læs mere om projektet her (på engelsk).
Augusto Falls, Juruena River, Juruena National Park, Brazil.
© Zig Koch / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus