Ti unikke naturområder udpeget | WWF Denmark

Ti unikke naturområder udpeget



Nyhed lagt på den 01 juli 2014   |  
Qaanaaq i det nordligste Grønland
© Henrik Saxgren
Ny rapport udpeger ti naturområder i Vestgrønland, som er særligt mangfoldige og produktive. Derfor er der grund til at passe på dem – især der hvor der er overlap med råstofaktiviteter, mener WWF Verdensnaturfonden.

Ti områder i Vestgrønland er så højproduktive og mangfoldige, at der er grund til at passe særligt godt på dem.

Det er konklusionen i en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden, der undersøger naturområder langs den vestgrønlandske kyst fra Kap Farvel i syd til Inglefield Land i nord.

Den aktuelle rapport fokuserer på områder på landjorden, mens en tidligere rapport, der blev udgivet i maj, fokuserede på havområder langs vestkysten.

WWF Verdensnaturfonden opfordrer de grønlandske politikere til at bruge rapportens konklusioner som input til fremtidens forvaltningsarbejde. Det kunne blandt andet være ved en officiel udpegelse af bevaringsværdige naturområder eller ved oprettelse af no-go-zoner, hvor mineaktiviteter ikke er tilladt.

- Ligesom det vil være kritisk for fiskeriet, hvis de højproduktive havområder bliver ramt af olieforurening, er det ikke uden risiko at gennemføre mineaktiviteter på landjorden. Derfor mener vi, at det er i Grønlands klare interesse at beskytte de områder, som er allermest produktive og mangfoldige og blandt andet bruges til jagt, siger Charlotte Margaret Moshøj, arktisk biolog hos WWF Verdensnaturfonden.

Rapporten peger samtidig på, at der er brug for langt mere viden om landområderne i Grønland. Det gælder både hvad angår den traditionelle brug af områderne og hvad angår de økosystemer, der findes på land.

- Hvis man skal opnå den bedste forvaltning og bevarelse af naturen, er der brug for så meget viden som overhovedet muligt. Et godt sted at starte er de områder, som står over for en aktuel trussel fra fremtidige, eventuelle mineprojekter, så man ved, hvad der er på spil, inden man kaster sig ud i en storstilet mineraljagt, siger Charlotte Margaret Moshøj.

De ti områder, som rapporten udpeger, er Inglefield Land, Qaanaaq-området/Inglefield Bredning, den nordvestlige kystnærezone fra Kullorsuaq til Tussaaq, dele af Svartenhuk, Nuussuaq og Disko, det kystnære landområde mellem Nordre Strømfjord og Nordre Isortoq Fjord, Paamiut-området, indlandsområdet ved Nordre Strømfjord, indlandsområdet ved Godthåbsfjord, Grønnedal-området og endelig Sydgrønland.

Rapporten er baseret på den såkaldte RACER-metode, der er udviklet af WWF. Den fokuserer på naturområders modstandsdygtighed over for de forventede klimaforandringer, der vil ske inden år 2100.

- Det der især gør disse resultater unikke er, at fokus er på at udpege de områder, der repræsenterer de mest højproduktive kerneområder ud af en større sammenhængende region. Normalt vil fokus være rettet mod de mest sårbare og udsatte naturområder, siger Charlotte Margaret Moshøj.

Metoden anvendes ikke bare i Grønland, men i en stribe arktiske lande. WWF Verdensnaturfondens arbejde med RACER-metoden er støttet af Mars Nordics.

Rapporten anbefaler:
  • Øget forskning indenfor terrestriske økosystemer og indsamling af traditionel viden om udnyttelse af landet og dets ressourcer til brug for udpegning af bevaringsværdige områder i Vestgrønland.
  • Udpegelse af særligt bevaringsværdige naturområder i Vestgrønland. De ti udpegede områder kan bruges som input hertil.
  • Øget borgerinddragelse i forbindelse med råstofaktiviteter og minedriftsprojekter.
  • Langtidssigtede forvaltningsplaner, der sikre bæredygtig og miljøvenlig udnyttelse af landet og dets ressourcer.
  • Oprettelse af zoner uden råstofaktiviteter indenfor særligt bevaringsværdige naturområder.
Qaanaaq i det nordligste Grønland
© Henrik Saxgren Forstør
Oversigt over de udpegede områder
© WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus