Vi udrydder liv i rekordfart

Klimakrisen er kun toppen af isbjerget – vi står nemlig midt i en biodiversitetskrise, der er har langt større konsekvenser for livet på kloden.

Tabet af biodiversitet betyder ikke bare, at vi mister de fascinerende arter. 20 procent af alle de arter, WWF har undersøgt, er truede, og 70 procent af jordens økosystemer er delvist ødelagte.

Lige nu uddør arterne i et unaturligt højt tempo. Faktisk 100 til 1.000 gange hurtigere end før vi mennesker indtog Jorden. Én million dyre- og plantearter er direkte truet af udryddelse. Det er endnu uvist, hvor meget liv der kan forsvinde, før vi har skabt en verden, vi mennesker ikke længere kan trives i.

Bio...hvaffor noget?

Biodiversitet dækker over det mylder af liv, som findes overalt på kloden. Videnskaben definerer biodiversitet inden for tre området:

Økosystemer. Det vil sige alle former for vild natur. Som for eksempel skove, ørkener og koralrev. Vi mennesker er, lige som alle andre arter på Jorden, en del af Jordens økosystemer. Vi bruger naturen til et væld af ydelser. Det kan for eksempel være råvarer, vand, føde, medicin og energi, bestøvning af bestemte afgrøder, dannelse af næringsrig agerjord og beskyttelse mod oversvømmelser, storme og erosion, men også til rekreation. Alt det kalder vi økosystemtjenester.

Arter. Høj artsrigdom i et naturområde er lig med høj biodiversitet. Hvis arter forsvinder – og endda uddør – så falder biodiversiteten i det pågældende område.

Genetisk diversitet inden for den enkelte art.  En sømrokke, der lever i Nordsøen, er tilpasset koldt vand, mens en sømrokke fra middelhavet har tilpasset sig varmt vand.  Det kan man se i deres dna. Den genetiske variation er vigtig for, hvor modstanddygtig arten er. Genetisk diversitet er også vigtig for evolutionen, når for eksempel miljøforhold eller klimaet ændrer sig.

Den største grund til den biodiversitetskrise vi står i lige nu er ødelæggelse af levesteder. Vi mennesker udnytter jorden og vandet til landbrug, havbrug og andre former for produktion. Produktion der ødelægger skove, koralrev og andre økosystemer med stor biodiversitet. Derudover overudnytter vi Jordens naturlige ressourcer og forurener naturområder. Det forstærker samtidig klimaforandringer med alle dens negative konsekvenser.

Vi skal i gang nu

Danmark har forpligtet sig til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 gennem FNs internationale Aichi-mål. Men Danmark er langt fra at leve op til målene. Hvert år gør WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening status over regeringens indsats for at nå hver af de 20 internationale mål for verdens biodiversitet. Den seneste biodiversitetsmåling fra 2017 viser, at Danmark halter bagefter. Faktisk ser det ud til, at Danmark kun når to ud af 20 mål i 2020.

Vi har brug for din støtte til at sætte biodiversitet på dagsorden. Arbejdet er allerede i gang, men vi har brug for endnu flere, der skubber på. Sammen kan vi:

  • Kæmpe for flere sammenhængende naturområder
  • Beskytte truede arter
  • Presse politikerne til at sætte biodiversitet højt på dagsordenen

 

Bliv Naturvogter

procent af alle vådområder er gået tabt
procent af økosystemerne på jorden er delvist ødelagte
procent af Danmarks areal er dækket af skov, der er mere end 150 år gammel