Forsvundne dyreelskere | WWF Denmark

ENGANG DRØMTE DU OM AT REDDE NATUREN OG DE VILDE DYR - HVOR ER DU NU?

Var det dig, der tegnede en giraf i 1997? Eller var det din søster? Er du en af dem, der kan huske, at du fik Pandaklubbladet med posten? Vi leder faktisk efter dig.

I WWF's kælder mellem pandadragter, støvede naturbøger og gamle blade fandt vi et glimt af fortidens barndomsdrømme. En kasse fyldt med tegninger, digte, historier og nysgerrige spørgsmål fra børn, som var medlem af PandaKlubben i 1980'erne og 1990'erne. Dengang fik WWF Verdensnaturfonden tilsendt alverdens tegninger fra dyreelskende børn i Pandaklubben, der gerne ville redde klodens vilde dyr, og som drømte om at gøre en forskel for naturen. Nu leder vi efter jer, så vi kan takke jer for jeres støtte til naturen og de vilde dyr, I har nemlig gjort en stor forskel. 

Måske kan vi hjælpe dig med at genfinde kærligheden til naturen? Eller opfylde barndomsdrømmen om at redde de vilde dyr? Naturen kalder i hvert fald på dig atter en gang – og vi har brug for din hjælp igen.

Vi har samlet et udvalg af tegninger fra 1990-1997 i galleriet herunder. Måske er det dig, vi leder efter?

 

ER DET DIG, VI SKAL TAKKE FOR EN AF DE FLOTTE TEGNINGER?

Klik på billederne for at se navn og årstal for hver tegning.

Hvis du genkender en tegning eller et navn, så sæt os gerne i kontakt med personen. Send os en mail på info@wwf.dk!

DU KAN STADIG NÅ AT HJÆLPE NATUREN OG DINE YNDLINGSDYR

Både du og alle de andre dyreelskende børn var med til at støtte WWF projekter i 90’erne. Mange af de projekter har gjort en stor forskel for naturen og dyrelivet. Desværre er der stadig stor brug for din hjælp, for vi udrydder arter hurtigere end nogensinde før. Med din hjælp kan vi skabe nye succeshistorier sammen, præcis som vi gjorde i 90’erne.

  Bliv Naturforkæmper

DIN STØTTE HAR BLANDT ANDET HJULPET DISSE DYR

© Martin Harvey / WWF

Bjerggorillaerne i fremgang

I midten af 1990’erne startede WWF Danmark projektet ”Operation Oskar”. Projektet blev starten på et mange årigt udviklingsarbejde, hvor der var fokus på at bevare bjerggorillaerne i det centrale Afrika. I årene op til projektets lancering var krybskytteriet og jagten på de store gorillaer øget, og bestanden var helt nede på 600 individer i verden. Projektet skulle både beskytte gorillaernes levesteder, men skulle også inddrage lokalbefolkningen så de kunne se fordelene i at beskytte de truede bjerggorillaer.

Siden 90’erne har WWF arbejdet aktivt i Virunga og Bwindi i Uganda, for at beskytte de resterende bjerggorillaer og i 2018 kom der utrolige nyheder. Bestanden var stigende, og faktisk havde man ved en tælling i foråret 2018 fundet frem til mere end 1000 bjerggorillaer. Den øgede bestand er et resultat af mange års arbejde for at beskytte de sidste bjerggorillaer og deres levesteder. Det er samtidig en succeshistorie, som viser at naturbevarelse tager mange år. Så alle de der var med til at støtte Operation Oskar i 90’erne, har været med til at sikre bjerggorillaernes fremgang.
© WWF

Odderen trives i Danmark

I årene omkring 1990 gennemførte WWF et projekt, der fik stor betydning for odderens trivsel i Danmark. Den var tæt på helt at uddø i Danmark. WWF undersøgte først, hvor odderen fandtes, nemlig få steder i Jylland, og hvad der truede arten. Truslerne var, at mange oddere druknede i fiskeruser og blev kørt over de steder, hvor odderne krydsede landeveje.

Det lykkedes at få gennemført, at fiskerne skulle påmontere stopriste i deres ruser, så odderen ikke kunne komme ind i rusen efter fisk. Samtidig blev der gennemført odderpassager langs kanten af vandløb, hvor de er ført ind under veje og jernbanelinjer, så odderen ikke skulle krydse trafikerede veje. De forholdsvis simple tiltag, har haft stor betydning for odderens overlevelse. Odderen har siden været i kraftig fremgang. I dag findes den over store dele af Jylland.

DU KAN STADIG NÅ AT HJÆLPE DISSE DYR

© Jonathan Caramanus / Green Renaissance / WWF-UK

Plastikaffald truer sjældne havskildpadder

En af nutidens helt store trusler mod havskildpadderne er de enorme mængder plastikaffald, som hver dag udledes i verdenshavene. De store mængder affald er ødelæggende både for naturen men i høj grad også for dyrelivet. Derfor arbejder WWF på bæredygtige løsninger til at mindske plastikforureningen i verdenshavene. Det gør vi blandt andet i Kenya, hvor strandene flyder med plastik. Her er de sjældne havskildpadder truet, fordi plastikaffaldet forhinrer dem i at komme ind på stranden og lægge æg i ynglesæsonen. Hver dag fjerne WWF's patruljer store mængder plastikaffald fra stranden, og hver dag skyller nyt affald ind fra det åbne hav. WWF arbejder derfor både for at fjerne plastikken her og nu, men også for at mindske den globale udledning af plastik i naturen. 

 Læs mere om projektet i Kenya her



Bliv Naturforkæmper og støt WWF's arbejde for havskildpadderne
© Choong Joon LAI / WWF

Antallet af vilde tigere skal fordobles

Den majestætiske tiger har oplevet stor tilbagegang i bestanden, og det store kattedyr er stærkt truet. Derfor er alle tigerens hjemlande gået sammen for at yde en ekstra indsats for at bevare den ikoniske dyreart. WWF støtter projektet, som har til formål at fordoble antallet af vilde tigere i hele verden inden 2022. Det skal blandt andet lykkedes ved at beskytte tigerens levesteder, så den kan få fred og plads til at yngle og formere sig. Arbejdet har allerede vist gode resultater, blandt andet på Sumatra, hvor optagelser fra kamerafælder viser, at tigeren yngler i naturen, hvis blot den får fred og plads. 

Læs mere om WWF's arbejde for tigere her



Bliv Naturforkæmper og støt WWF's arbejde for tigeren
© Nick Garbutt / naturepl.com

Elefanterne trues af krybskytteri

De fleste ved, at krybskytteri længe har truet verdens elefanter. Nu har en ny trussel meldt sig for de asiatiske elefanter. De seneste år har en skræmmende trend nemlig spredt sig i Asien. Man er begyndt at bruge elefanthud som ingrediens i traditionel medicin. Elefanterne bliver flået, så huden kan tøres og bruges som en eksklusiv ingrediens i cremer og medicin. Med krybskytternes opmærksomhed rettet mod elefantenes hud, så er både hanner, hunner og unger i fare. Den store tragedie består i, at hvis de dræber ungerne, så fjernes hele den næste generation af elefanter.
WWF arbejder aktivt med at stoppe krybskytteri mod elefanterne, så vi kan redde de ikoniske dyr. Vi arbejder for at lukke de markeder, hvor den ulovlige elefanthud og stødtænder sælges. Vi arbejder samtidig med at sætte GPS-sendere på elefanterne, så vi kan rykke ud til dyr i nød. Desuden patruljerer WWF's rangers i skovene for at holde krybskyttere på afstand. 


Læs mere om WWF's arbejde for elefanterne her



Bliv Naturforkæmper og støt WWF's arbejde for elefanterne

Succeshistorier

WWF jubler: Kritisk truet tiger er i fremgang

En fantastisk nyhed: WWF har netop offentliggjort tallene fra den seneste optælling af tigrene i Nepal. Den indikerer, at det kritisk truede dyr, er ...

23 sep 2018 Læs mere »

Nu bliver det endnu mere attraktivt at pante poser

Netto har de seneste måneder testet pant på plastikposer. Resultaterne viser, at poserne både bliver brugt flere gange, og at flere og flere poser ...

17 sep 2018 Læs mere »

Ørsted og WWF går sammen om at passe på kloden

I et nyt partnerskab vil energiselskabet Ørsted og miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden arbejde sammen om at bekæmpe konsekvenserne af ...

25 aug 2018 Læs mere »

Nye tal: Nu er der over 1.000 bjerggorillaer i verden

Den kritisk truede bjerggorilla har det bedre. Nye tal offentliggjort i dag viser en markant fremgang i bestanden. Nu findes der over 1.000 ...

31 maj 2018 Læs mere »