Ghitas dagbog | WWF Denmark

Mødet med bjerggorillaen sidder i min sjæl

Lige syd for Ækvator på grænsen mellem Uganda og Den Demokratiske Republik Congo ligger Bwindi – den uigennemtrængelige skov. Skoven, der har været nationalpark siden 1991, er lidt større end Als. Den bølger sig i et grønt bjergrigt tæppe, der er så tæt, at du skal hugge dig igennem vegetationen. Ellers kan du knapt se to meter frem. Midt i denne ældgamle urskov bor 400 bjerggorillaer eller ca. halvdelen af verdens samlede bestand.

Det er her Ghita Nørby i 1998 ser bjerggorillaerne for første gang. Besøget i ’98 var en del af Operation Oskar, som aktionen blev døbt dengang. Den mobiliserede enorm støtte fra danskerne, så WWF og lokale partnere kunne sætte konkrete aktiviteter i gang for at bevare bjerggorillaen. Nu, 20 år efter Operation Oskar, har Ghita Nørby været tilbage for at se, hvordan bestanden klarer sig, og hvordan danskernes støtte har gjort en forskel.

Se videoen, hvor Ghita fortæller, hvordan det var at se bjerggorillaen i øjenene - dengang og nu. 

I dag skal jeg langt væk

"Kære dagbogslæser

I dag er det søndag den 26. juli 1998, og jeg skal ud og rejse. Jeg sidder lige nu i mit barnebarn Augusts lille legehus og kigger ud af den lille dør og ser roserne, der blomstrer, kigger over på skovbrynet og på søen. Det er meget Danmark og meget mit liv. I dag skal jeg langt væk. Jeg skal Bwindi-reservatet i Afrika. Jeg skal ned og se, om bjerggorillaen stadig lever…"

Sådan starter Ghita Nørby sin fortælling om sit første møde med bjerggorillaerne i Bwindi Naturreservat i Uganda. Som uddraget fra hendes dagbog fra 1998 viser, så vidste hun ikke præcis, hvad der ventede hende. Dog fremgår det tydeligt af hendes dagbogsoptegnelser fra dengang, at det var en stor oplevelse:

"Lige pludselig står vi og ser på førerhannen, en stor silverback, der sidder mellem to træer og hviler sig, samtidig med at han holde øje med os. Vi er der, og de er der. Du er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi er i familie, eller hvor vi stammer fra..." 

 

© Uffe Gjøl Sørensen
© Uffe Gjøl Sørensen

Du ser jo dig selv

I 2018 er det igen silverbacken, flokkens førerhan, der først åbenbarer sig for Ghita. Han sidder godt gemt inde i den tætte skov, fuldt optaget af at spise blade og plantemarv. Han registrerer knapt nok Ghita, der sidder tæt på ham og betragter ham med tårer i øjnene.

Flokken består af en silverback, en håndfuld hunner og en række unger - og Ghita befinder sig nærmest midt imellem dem. En mor med en unge har fundet sig en god plads, hvor hun sidder og trækker plantemarven ud af lange stængler. Hendes lille unge på et år boltrer sig i grenene foran Ghita, inden han falder ned i den bløde skovbund og tumler videre. I trækronerne over hende leger nogle større unger helt upåvirket af Ghitas tilstedeværelse. 

”Når du ser ind i øjnene på bjerggorillaerne, ser du jo dig selv,” hvisker Ghita Nørby, for ikke at forstyrre silverbacken i hans måltid. ”Det lyder banalt, men jeg er på grådens rand. Jeg kan ikke beskrive, hvad det er sådan en oplevelse gør ved en.”

 

Tilbage til et forandret land

Ghitas gensyn med bjerggorillaen i 2018 er også en rejse tilbage til et land, der har forandret sin tilgang til bjerggorillaen drastisk i de sidste tyve år. Tusindvis af turister besøger hvert år Bwindi for at opleve de unikke bjerggorillaer, og dermed er bevarelsen af dem blevet en vigtig del af lokaløkonomien:

”Holdningen til bjerggorillaer er en helt anden i dag. Menneskerne ved godt, at gorillaerne er deres skat. De er stjerner, der skal passes på.” siger Ghita Nørby

Bjerggorillaerne bliver ikke længere jaget direkte, men er truet på andre måder af menneskeskabte forandringer. Deres levesteder forsvinder, da den frodige skov de lever i bliver inddraget til landbrug af lokalbefolkningen, som dyrker marker helt op til gorillaernes levesteder. Der er ingen hegn eller naturlige barrierer mellem mennesker og skov - det skaber grobund for konflikter. 

En anden uheldig effekt af at menneskerne rykker ind på bjerggorillaens territorium er, at vi udsætter dem for smittefare. Vi deler op mod 98 % DNA med bjerggoriallen, og den er derfor meget udsat for sygdomme overført fra mennesker. For en så lille bestand kan en epidemi være katastrofal. 

Desværre bliver bjerggorillaerne også ofre for snarer, der er lagt ud for at fange andre dyr. 

Ghita var derfor med rundt for at se, hvordan WWF arbejder med at beskytte bjerggorillaen.

Hver gorilla tæller

WWF arbejder tæt sammen med lokalsamfundene for at beskytte bjerggorillaernes levesteder.

Et projekt handler om, at give tidligere krybskyttere en ny levevej. De får f.eks. tanke, der opsamler regnvand, som gør en verden til forskel i et område uden el, vand og sanitet. Pludselig har en familie vand til at dyrke jorden samtidig med, at de slipper for at gå flere kilometer for at hente vand.

Et andet vigtigt tiltag er anlæggelsen af temarker, som fungerer som en naturlig buffer mellem mennesker og skoven. Bjerggorillaerne kan nemlig ikke lide det åbne landskab med de lave, tætte temarker, så de bliver inde i skoven og landsbyerne undgår at få besøg af bjerggorillaerne samtidig med, at teen skaffer dem indtægter.

WWF støtter også en ny tælling af bjerggorillaerne, som skal kortlægge, hvor mange bjerggorillaer, der er i dag og hvilke forhold de lever under. Det er utrolig vigtig viden for at sikre den rigtige indsats i fremtiden.

Der er kun 880 bjerggorillaer tilbage på hele kloden. Et hvert projekt, der kan frede dem og deres levesteder tæller.

Det er en gave

Ghitas besøg hos bjerggorillaerne er slut for denne gang, men oplevelsen og kampen for bjerggorillaerne tager hun med sig hjem til Danmark: "Det er simpelthen sådan en gave. En oplevelse, der vil sidde i dig for evigt. Som vi skal sige tak for og som vi skal bevare. Med livet som indsats, hvis det bliver nødvendigt.”

Se videoen fra turen, hvor Ghita fortæller, hvorfor hun støtter WWFs arbejde for at bevare bjerggorillaerne.

Vi bygger en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen.

Foto og grafik © WWF eller brugt med tilladelse. Tekster kan benyttes under en Creative Commons licens.