Red regnskoven: Alle har ret til et hjem | WWF Denmark

Klodens regnskov står i flammer


Regnskoven er ikke længere i toppen på mediernes dagsorden, men brandene hærger fortsat store områder, hvor tørken gør det svært at bremse ilden. Lige nu står regnskoven i Indonesien, Sydamerika og Afrika i flammer.

Gennem de seneste år har talrige brande overalt i klodens regnskove kostet milioner af dyr livet, og lige nu vurdere myndighederne i Indonesien, at 328.000 hektar regnskov er brændt siden januar. Det svarer til et område, der er betydeligt større end Fyn, mens der i den brasilianske del af Amazonas siden januar er forsvundet et areal større end Sjælland!

WWF kæmper lige nu mod flammerne både i Amazonas, Afrika og Indonesien, for at redde både dyr og menneskers hjem.
© WWF-Indonesien / Zulfahmi

Sådan kan du støtte regnskoven:

 

Hjælp os med at redde dyrenes hjem

Send REGNSKOV til 1231 og støt med 50 kroner

Eller donér et valgfrit beløb på MobilePay nr: 
373739

Pengene går til vores arbejde med at stoppe afskovning samt beskytte og genetablere tabt regnskov.
(Koster 50 kr. + alm sms-takst)

© WWF
© Tantyo Bangun / WWF

Dyrene kvæles i røgen

Klodens regnskov fylder kun omkring 6 procent af jordens landlige overflade, men er hjem for halvdelen af alle kendte dyre- og plantearter. Herunder truede arter som gorilla, tiger, jaguar og orangutang.
Og selvom regnskoven er hjem for millioner af dyr, så fortsætter vi mennesker med at ødelægge den i alarmerende hast. Vi rydder skoven, så vi kan gøre plads til landbrug, der blandt andet skal dække vores stigende forbrug af soja, palmeolie og minedrift. I hele verden står regnskoven lige nu i flammer på grund af vores rovdrift på naturen. 
Mange af regnskovens dyr er endemiske og lever derfor kun dette specifikke sted. Så fælder og brænder vi regnskoven, forsvinder mange arter for altid. 
Alle har ret til et hjem. Vi skal redde regnskovens dyr.

WWF kæmper for at redde og genopbygge regnskoven

●  Vi støtter det lokale slukningsarbejde med udstyr og hjælper lokalbefolkningen med at genopbygge den tabte regnskov. Det gør vi blandt andet i Indonesien og Amazonas, hvor millioner af dyr har mistet livet.

●  Vi arbejder langsigtet med at genetablere noget af den regnskov, som vi har mistet. Så truede dyr igen kan få et hjem. Regnskoven er ikke kun dyrenes hjem, den spiller også en vigtig rolle i at skabe et klima i balance, fordi den optager enorme mængder af CO2 fra atmosfæren.

●  Vi skaber store sammenhængende og beskyttede regnskovsområder. Det gør vi eksempelvis i det centrale Afrika, hvor vi samler flere mindre nationalparker i området The Greater Virunga Lanscape til et samlet naturområde.

● Vi rådgiver danske virksomheder i omstllingen til bæredygtigt soja, der ikke er linket til afskovning. Vi har især fokus på det danske landbrugs svine- og mejeriproduktion, som er storforbruger af importeret soja til foder.


● Vi lægger pres på danske og internationale politikere for en grønnere lovgivning. Det har blandt andet betydet, at den danske stat har forpligtet sig til udelukkende at indkøbe bæredygtigt tømmer, og at der nu i EU er lagt op til konkrete tiltag for at adressere den globale afskovning. 

Nyheder om vores regnskovsarbejde

Forstå biodiversitet på tre minutter

Det er naturens absolutte buzzword, og et begreb, der er værd at forstå, hvis du vil være med, når politikerne tager store og skelsættende ...

26 nov 2019 Læs mere »

WWF medstifter af ny dansk alliance til kamp mod afskovning

I dag lancerer WWF Verdensnaturfonden Dansk Alliance for Ansvarlig Soja sammen med en række virksomheder fra dansk dagligvarehandel, organisationer ...

24 sep 2019 Læs mere »