Kongeriget står sammen om klimaet | WWF Denmark

Kongeriget står sammen om klimaet



Nyhed lagt på den 23 marts 2017   |  
Earth Hour - I den mørke time er der mange hyggelige ting at lave.
© WWF
Earth Hour har spredt sig. Opbakningen i Grønland og Færøerne har været stor, så i år strækker WWF’s klimakampagne sig fra Kommuneqarfik Sermersooq i nord til Sønderborg Kommune i syd.

Nu på lørdag mellem klokken 20.30 og 21.30 vil Kongeriget Danmark blive mørkere end normalt. Mange kommuner i Danmark, Færøerne og Grønland deltager nemlig i Sluk-Lyset kampagnen, som globalt går under navnet Earth Hour.

De deltagende kommuner er med til at sætte fokus på klimaforandringer, når de slukker for lyset. Deres handling fortæller omverdenen og kommunes borgere, at klimaet er vigtigt. Dette års omfattende opbakning til Earth Hour vidner om, at alle dele af kongeriget engagerer sig i klimaet.

Kommunerne markerer Earth Hour på forskellige måder. Gadebelysning og offentlige bygninger bliver slukket, der bliver holdt klimarelaterede events og borgere, institutioner og virksomheder bliver opfordret til at deltage. Vágs kommuna på Færøerne byder for eksempel på en aften med stillesvømning i stearinlysenes skær.

Virksomheder er også med
Kommunerne står ikke alene med klima-begejstringen. Flere virksomheder har valgt at deltage i Earth Hour ved at afholde klimarelaterede events og slukke for lyset i deres hovedsæder eller i deres butikker. På lørdag sætter Marriott Hotel f.eks. fokus på klimaet ved at byde deres gæster på en speciel Earth Hour menu til gæsterne, hvor der er fokus på lokale og bæredygtige vare.

Earth Hour er verdens største klimaevent og har 10 år på bagen. Sidste år deltog millioner af mennesker i 178 lande, og 400 ikoniske bygninger såsom Eiffeltårnet og Big Ben slukkede for lyset. Det gør de igen i år – og i år vil Kronborg Slot i Helsingør være i blandt disse ikoniske bygninger. 
 
Earth Hour - I den mørke time er der mange hyggelige ting at lave.
© WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus