Vilde Ambassadører | WWF Denmark
© WWF

Vilde Ambassadører

WWF ønsker at øge danskernes bevidsthed og viden om Danmarks unikke dyre- og planteliv. Vi vil sætte et skarpt fokus på den danske natur ved at udpege 10 arter, som skal være Danmarks Vilde Ambassadører.

 

De Vilde Ambassadører er arter, der kræver særlig beskyttelse og samtidig er nøglearter i hver deres danske naturtype. Med bistand fra et ekspertpanel har WWF nomineret 30 arter som kandidater til titlen som Vilde Ambassadører.

 

AFSTEMNINGNEN er nu slut. Der blev i alt afgivet 10.027 stemmer. Tak til alle som stemte!

Resultater:

 
 
 
Naturtype: Hav

2.132 stemmer i alt
© WWF




Naturtype: Kyst

2.047 stemmer i alt
© WWF

 
 
 
Naturtype: Søer & åer

1.784 stemmer i alt
© WWF

 
 
 
Naturtype: Det åbne land

1.843 stememr i alt
© WWF

 
 
 
Naturtype: Skov

2.221 stemmer i alt
© WWF

De ti ambassadører for dansk natur:

© WWF

Marsvin

Den lille tætbyggede tandhval er et yndet syn langs de danske kyster, hvor ryggen og den trekantede rygfinne ses i overfladen, når den er oppe for at ånde. Under jagten på fisk benytter marsvinet sig af ekkolokalisering. De udsender kliklyde og ved hjælp af ekkoerne fra disse, kan de orientere sig og finde deres bytte.

I danske farvande har marsvinet få naturlige fjender, men de nysgerrige dyr kan lide en pinefuld druknedød ved at blive viklet ind i garn fra fiskeriet. Tilbage i 1990’erne druknede omkring 5.000 marsvin hvert år alene i Nordsøen. Garnfiskeriet er siden gået tilbage, hvilket har reduceret problemet. Bifangst er dog stadig en trussel mod bestandene i de danske farvande.

Status: Fredet. Bestanden i Østersøen er truet. I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er bestandene ikke truede.
© WWF

Ål

Ålens liv har længe været et mysterium, men efterhånden er forskerne enige om, at den starter sin rejse i Sargassohavet syd for Bermuda, hvor æggene klækkes i flere hundrede meters dybde. Herfra føres larverne med strømmen mod Europas kyster, hvorfra de unge ål vandrer ind i fjorde og op i vandløb og søer. Efter 5-15 år udvikles de til blankål og trækker den 5.000 km lange vej tilbage til Sargassohavet for at gyde.

Ålen kan optage ilt gennem huden og er derfor i stand til at bevæge sig på land som en slange fra ét vandområde til det næste. Globalt er ålen i katastrofal tilbagegang især som følge af overfiskeri af både voksne ål og glasål – det tidlige stadie af ål, som er en udbredt delikatesse i Sydeuropa.

Status: Kritisk truet. Begrænset, sæsonreguleret fangst er tilladt. Bestanden er faldet med 90-98% siden 1970’erne, så en effektiv beskyttelse på tværs af mange lande er akut nødvendig.
© WWF

Gråsæl

Gråsælen er Danmarks største rovdyr og bruger meget af sin tid i havet på jagt efter fisk og skaldyr. Man møder den dog oftest ved kysterne, når den hviler sig eller søger en yngleplads. Den har spredte mørke pletter i sin korte grå pels. Ungen vokser sig stor i løbet af seks uger pga. den høje fedtprocent på 60 % i modermælken. Gråsæler kan svømme helt op til 1.200 km på én måned.

Gråsælen var vidt udbredt i Danmark for 100 år siden men blev udryddet på grund af jagt. I dag er gråsælen genindvandret. Den første nyfødte gråsælunge blev set ved Gedser i 2003, og lige siden har arten været i svag fremgang.

Status: Truet. Fredet. Er stadig ret sjælden og ses kun i mindre tal, bl.a. i Vadehavet, på Anholt og Hesselø, samt flere steder omkring Bornholm.
© Henrik Hougaard Larsen

Vandrefalk

Når vandrefalken styrtdykker efter bytte fra stor højde, kan den nå en topfart på 325 km/t, hvilket gør den til verdens hurtigste dyr. Den er en mesterjager, og hunnen kan fange byttedyr på op til 1 kg. Vandrefalken kan tage mindre fugle i luften, men lever også af vadefugle og ænder nær kysterne. Den lægger 3-4 æg i de tidlige forårsmåneder i en rede placeret på en høj klint, skrænt eller klippe.

Vandrefalken forsvandt stort set fra Danmark i 1970’erne som følge af jagt og miljøgifte. Den genindvandrede som ynglefugl i 2001, og der er de seneste år blevet registreret 15-20 ynglepar bl.a. på bornholmske klipper, Møns Klint og Stevns Klint.

Status: Sjælden men under genindvandring. Totalfredet. 
© WWF

Odder

Selvom odderen kun vejer op til 13 kg er den et af Danmarks største rovpattedyr. Med svømmehud mellem tæerne og den lange strømlinede krop er den en fantastisk svømmer og tilpasset et liv i vandet. Dens små ører og næsen kan lukkes hver gang den dykker. Odderen lever af det, den kan fange i vandet og ved bredden; fisk, frøer, krebsdyr, fugle og små pattedyr.

Odderen foretrækker at slå sig ned ved uforstyrrede vandløb, søer og fjorde, hvor der er tæt bevoksning af rørskov langs bredderne. Tilstedeværelsen af odder er tegn på et sundt og upåvirket økosystem. Odderen er i fremgang efter totalfredning og etablering af stopriste i fiskeruser, hvor den førhen kunne sidde fast og drukne.

Status: Truet men i fremgang. Totalfredet. Fandtes tidligere i det meste af landet, nu fortrinsvis i Jylland og muligvis på Fyn og Vestsjælland.
© Klaus Peter Brodersen

Isfugl

Isfuglen anses for værende en af Danmarks smukkeste fugle med sin prangende orangebrune og grønblå fjerdragt. Oftest ser man den, når den som et lille blåt lyn flyver lavt over vandet i en hurtig, lige flugt og udstøder sine høje, skarpe skrig. Den lever af småfisk og vandinsekter og sidder ofte på en gren ved en sø eller å, hvor den spejder efter føde.

Isfuglen lever ved søer og åer, hvor der er en rig fauna af småfisk. Desuden er det nødvendigt, at der findes skrænter, hvor den kan udgrave en dyb tunnel til at anlægge sin rede. Kolde vintre kan gøre et stort indhug i bestandene.

Status: Sjælden men ikke truet. Fredet. Efter milde vintre kan ynglebestanden tælle op til 300 par, men blot 20-30 par efter strenge vintre. Lever spredt over hele landet men flest i Midt- og Østjylland.
© WWF

Hvid stork

Selvom storken er en af Danmarks sjældneste ynglefugle er den alligevel en af vores mest folkekære fra eventyr og fortællinger. Den en meter høje fugl er nem at kende på sin sort/hvide fjerdragt og højrøde næb og ben. Den bygger store reder højt oppe, som den gerne vender tilbage til år efter år.

Den hvide stork yngler helst ved åbne enge og marker, hvor der er rigeligt med vandhuller, vådområder og sumpe i nærheden. Her fanger den nemlig frøer og fisk og på mere tørt land også mus, muldvarpe, regnorme og insekter. Efterhånden som Danmarks landbrug er blevet intensiveret, er områder, der er velegnede for den hvide stork svundet kraftigt ind.

Status: Kritisk truet. Fredet. I de seneste år har der kun været mellem 0 og 3 ynglepar i Danmark. For 150 år siden var der over 4.000 par.
© Leif Bolding

Hedepletvinge

En af Danmarks mest sjældne sommerfugle, hedepletvingen, har specialiseret sit liv omkring planten djævelsbid, der vokser på fugtige heder og enge. Sommerfuglelarverne overvintrer i fællesspind på planten, forpupper sig i maj og er flyveklar i starten af juni. Ligesom mange andre sommerfugle bliver hedepletvingen kun et år gammel og har derfor kun én sæson, hvor den kan formere sig.

Denne fine sommerfugl fra heden og engen fandtes engang over det meste af Danmark. Men i dag findes den kun enkelte steder i Nordjylland. Tilbagegangen skyldes, at den er afhængig af uforstyrret natur og tilstedeværelsen af djævelsbid, som også er blevet mere sjælden.

Status: Kritisk truet. Fredet. Findes kun få steder i Nordjylland.
© WWF

Ulv

Ulven er tilbage i Danmark efter 200 års fravær. Dermed overtager den titlen som Danmarks største landlevende rovdyr. Ulven er ikke kræsen. Den lever hovedsageligt af hjorte, men kan også tage hare, kanin, fugle og gnavere. Ulve lever ofte sammen i kobler med 5-10 individer og kan have et territorium på op til 600 kvadratkilometer.

Selvom ulven normalt er sky, kan den sagtens færdes i områder, hvor der lever mennesker. Den trives fint i alle typer af kulturlandskaber, bare der er rigeligt med hjortevildt, som udgør dens hovedføde.

Status: Ulven genindvandrede til Danmark i 2012. Ukendt antal men muligvis op til 5-6 voksne dyr i Jylland. I 2017 er der desuden gjort fund af ulvehvalpe i Vestjylland og fund af ulve-DNA på Fyn. Totalfredet.
© WWF

Stor hornugle

Stor hornugle er Europas største ugle men et sjældent syn i Danmark. Den kendes på sine store øretoppe og de orangerøde øjne. Stor hornugle kalder med et kraftigt ”bubo bubo”, der kan høres op til 4 kilometer væk. Den er ikke kræsen og spiser alt fra småfugle til pindsvin og mosegrise. Den yngler direkte på jorden, skrænter eller ved bygninger og foretrækker ro omkring sin rede.

Uforstyrrede skove er stor hornugles foretrukne ynglested, men den ses også i grusgrave eller tæt ved byer. Arten uddøde i Danmark sidst i 1800-tallet på grund af jagt, men den genetablerede sig atter i 1980’erne.

Status: Sjælden men under genindvandring. Totalfredet. Mellem 50 og 100 ynglende par, alle i Jylland.

© WWF