05/07/2021

5 gode projekter, hvor naturen er løsningen

Fra Egå til Uganda findes der Naturbaserede Løsninger, der både gavner biodiversitet og mennesker. Vi har samlet fem cases fra hele verden, hvor naturen allerede er i gang med selv at skabe værdifulde løsninger på centrale samfundsmæssige udfordringer.

1.The Great Green Wall

En grøn mur tværs gennem Afrika skaber jobs

Forestil dig en 8000 kilometer lang, grøn mur af træer tværs gennem det afrikanske kontinent. Det lyder vildt, ikke? Ikke desto mindre er det essensen af et projekt, som Den Afrikanske Union lancerede i 2007. ”The Great Green Wall” skal være svaret på en af de største udfordringer i området, nemlig ørkendannelse. Formålet med en mur af træer er at genoprette Afrikas degraderede landskaber og transformere livet for de millioner, der lever i en af verdens fattigste regioner; Sahel.

Det er et ambitiøst projekt, som WWF har bidraget til gennem rådgivning og videnskabelig assistance, og når muren står klar, vil den være den største menneskeskabte konstruktion i verden. Den vil strække sig over imponerende 8000 km. Tværs over kontinentet. Flere end 20 lande er med i projektet, inklusive Somalia, Niger, Mali og Burkina Faso. Ambitionen er at genoprette 100 millioner hektarer af degraderet landskab, at binde 250 millioner ton CO2 og at skabe 10 millioner grønne jobs. Mennesker, der bor i nærheden af muren, vil få mere frodigt land at dyrke, og dermed vil millioner af mennesker nyde godt af øget sikkerhed, hvad angår mad og grønne jobs. Samtidig vil træerne opbygge klimaresiliens i regionen, hvor temperaturerne i øjeblikket stiger hurtigere end noget andet sted i verden.

2. Mangroveskove i Kenya

Mangroveskove skaffer mad til millioner

Etablering af mangroveskov er en fantastisk Naturbaseret Løsning, da den både optager CO2, værner mod storme og oversvømmelser, fremmer biodiversitet i havet og styrker fødevaresikkerheden i lokale kystsamfund. Langs Kenyas kyst laver vi derfor projekter, hvor vi beskytter og reetablerer mangroveskovene.

Her er de med til at beskytte de fattige bønders høst og skabe større fødevaresikkerhed. Mangroveskovene er også ynglested for kystens mange fisk og styrker dermed biodiversiteten langs kysten. Samtidig optager mangrove fem gange så meget CO2 som anden tropisk skov og er derfor et effektivt værktøj mod klimaforandringerne.

I alt lever cirka ni procent af Kenyas befolkning i kystsamfund, og 85 procent af kystfiskeriet foregår i de lavvandede områder i og omkring mangroveskovene.

3. Egå Engsø

Søen renser skidtet væk

 På en god dag kan du være heldig at se den sorthalsede lappedykker, lille præstekrave eller sjældne rovfugle som havørn, fiskeørn eller lærkefalk. Men det er langt fra en selvfølge, at Egå Engsø i dag er et stykke unik natur med et rigt dyre – og planteliv.

I 1950’erne begyndte bønderne nemlig at dræne engene, så de kunne bruge jorden til landbrug.

Det betød, at de gode vilkår for dyr og planter forsvandt, og tilbage var et fladt landskab med dyrkede marker. Det intensive landbrug satte sine spor. Det store forbrug af gødning forringende ikke bare de vilde dyr og planters levevilkår men også vandmiljøet.

I 1998 vedtog folketinget derfor Vandmiljøplan II. Formålet var at nedbringe mængden af kvælstof i vandet, og et af virkemidlerne i planen var at genskabe søer og fugtige enge på nogle af landbrugsarealerne langs Egåen syd for Lystrup. Arealerne blev opkøbt, så landbrugsdriften kunne ophøre, og området blev efterfølgende lagt under vand.

Søen fungerer i dag som naturligt rensningsanlæg, fordi den har de optimale betingelser for nogle særlige bakterier, der kan omdanne nitrat i vandet til frit kvælstof, og de lysåbne områder langs søen har også inviteret en stor mangfoldighed af dyr og planter til området. Mens jersey-køer afgræsser engarealerne i den vestlige ende af søen, så blev der allerede et år efter søen blev skabt, registreret 33 arter af ynglefugle, der er knyttet til vand, i området.

4. Beskyttelse af vandressourcerne

Vietnam sætter pris på økosystemtjenester

Vietnam har taget et vigtigt skridt i retning af at sætte pris på naturen. I et pilotprojekt i 2008 udviklede regeringen med hjælp fra blandt andet WWF et betalingssystem for de økosystemtjenester, som skovene i Vietnams centrale højland i Lam Dong provinsen leverer. Projektet havde dels fokus på skovenes rolle i forhold til at sikre en stabil vandforsyning og dels på bevarelse af naturlandskaberne og dermed at fremme turismen i området.

Konkret drejer det sig om, at vandkraftværker og andre vandforsynings-virksomheder betaler for de tjenester, de får fra naturen. I 2009 var det beløb omkring fire millioner dollars. Og i 2013 havde vandbrugere, operatører og forsyningsselskaber samlet betalt 54 millioner dollars til de lokale, der lever i og af skovene. De betalte for de økosystemtjenester, de bidrager med.

Ved at opretholde og forøge skovarealerne, har projektet bidraget til en øget beskyttelse af vandressourcerne. Det har samtidig hjulpet til bevarelse af dyrenes naturlige levesteder. Desuden har projektet styrket turismen og medført en større økonomisk lighed i lokalsamfundet.

5. Genplantning af træer

Ugandas kvinder får bedre muligheder

Tørke er et meget konkret resultat af klimaforandringer og har ramt særligt hårdt i Ugandas ”kvæg-korridor”, hvor sult har drevet lokale til at tørlægge vådområder, fælde træer og brænde store dele af bushen. Dette har så igen ført til endnu større vandmangel og degradering af naturressourcerne. Den ulykkelige udvikling er sket på grund af svag regulering og manglende håndhævelse af regler på området, og det har gjort regionen meget sårbar over for klimaforandringer.

Med Naturbaserede Løsninger er udviklingen heldigvis vendt. IUCN (Den Internationale Union for Naturbevarelse, som WWF er medlem af) og de lokale landsbyer har styrket det lokale økosystem gennem blandt andet genplantning af træer og nye strukturer for, hvordan vandet administreres og fordeler sig. Der er også blevet opbygget viden i lokalbefolkningen om bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, så de er mere bevidste om deres egen rolle og deres eget ansvar i forhold til naturbevarelsen. Projektet har ført mange positive effekter med sig; nu er der vandløb, der ikke længere tørrer ud i tørkeperioder, og der er færre vandbårne sygdomme i takt med, at vandkvaliteten er steget. En anden stor sidegevinst er, at den bæredygtige lokale vandforsyning har styrket kvinders muligheder, da det typisk er dem, der må gå langt efter vand. I Sub-Sahara bruger kvinder samlet 16 millioner timer hver dag på at gå efter vand. Tid, de ellers kunne bruge på uddannelse, indkomstskabende aktiviteter og fritid. Projektet er implementeret i 98 landsbyer med et samlet indbyggertal på 28.000 mennesker.