03/10/2020

Ny rapport: Kraftig begrænsning af bundtrawl kan redde Østersøen

Ny omfattende rapport fra WWF Verdensnaturfonden slår fast, at havmiljøet i Østersøen er under et enormt pres, og fiskeri med bundtrawl skal begrænses, hvis økosystemerne skal fremtidssikres. Det er nemlig ikke for sent at redde et af verdens mest unikke havområder, hvis vi handler nu.

Ni lande omgiver Østersøen, og de fælles havressourcer er under et enormt pres på grund af en høj befolkningstæthed, forurening, klimaforandringer og en intensiv udnyttelse af havet over de sidste 100 år. I en ny international rapport fra WWF Verdensnaturfonden dokumenteres det, hvor skadeligt fiskeri med bundtrawl er for Østersøens fiskebestande, vandkvalitet og biodiversitet.

Flere end cirka 5.900 fiskerbåde opererer i Østersøen, og rapporten viser, at 40 procent af havbunden i Østersøen er negativt påvirket af fiskeri med bundtrawl og andre havaktiviteter. For den sydlige del af Østersøen, hvilket inkluderer det danske farvand omkring Bornholm, er tallet alarmerende 80-100 procent.

”Den nye rapport samler den nyeste eksisterende dokumenterede viden, og der er ingen tvivl om, at bundtrawl er en meget negativ hovedaktør. Ikke mindst i den sydlige Østersø og i de indre danske farvande er brugen af bundtrawl massiv, og når vi ved, hvordan det påvirker havbunden, er det fuldstændigt uacceptabelt,” siger Thomas Kirk Sørensen, sektionsleder for Hav i WWF Verdensnaturfonden.

Bundtrawling har store konsekvenser

Bundtrawl er en fiskemetode, hvor tunge net slæbes hen over havbunden. I tillæg til at fange fisk, ødelægges havbundens komplekse strukturer, økosystemets balance og havets fødekæder. Rapporten viser, at en enkelt passage med et bundtrawl kan reducere antallet af bunddyr, der udgør en fødekilde for fisk, i det påvirkede areal med 26 procent, mens artsrigdommen reduceres med op til 19 procent.

Søtransport, forurening, råstofindvinding, fiskeri og energiproduktion og andre kilder har bidraget til at forværre Østersøens miljøtilstand, men som det understreges i rapporten, er bundtrawl sammenlignet med andre fiskemetoder, den største direkte negative påvirkning på havmiljøet og biodiversiteten i Østersøen. Fiskeri med bundtrawl udøves fortsat i høj grad inden for beskyttede områder, og det på trods af, at forskningen viser, at biodiversiteten og fiskebestande vokser i velbeskyttede områder.

Torsken lider

Et tydeligt vidnesbyrd om Østersøens tilstand findes i torskebestanden. I 1980’erne var den årlige fangst af torsk tæt på 450.000 tons, mens tallet i dag er nede på 20.000 tons årligt – en enorm reduktion.

Samtidigt er størrelsen på den gennemsnitlige torsk faldet fra 40-50 cm i 1990’erne til 30 cm i dag. Torsken er dermed et eksempel på, hvordan ikke-bæredygtigt fiskeri med bundtrawl påvirker Østersøens ressourcer og skaber betydelige konsekvenser for havmiljøet.

Øresund er det gode danske eksempel, eftersom man i 1932 forbød trawlfiskeri, fordi det var til fare for søfartssikkerheden. I dag er det det bedste naturområde, vi aldrig officielt har udpeget med en intakt biodiversitet og naturlige fiskebestande med fisk i mange forskellige størrelser. På trods af et levende fiskeri – men med garn. Det er en model, der har virket både for naturen og fiskeriet. Derfor opfordrer vi til at bruge den samme model andre steder,” udtaler Thomas Kirk Sørensen.

Øresund viser vejen mod et bedre havmiljø

Fiskeri med bundtrawl udøves i høj grad inden for beskyttede områder, og trods omfattende lovgivning, der skal sikre og beskytte biodiversiteten i havet, har landene omkring Østersøen ikke gjort meget for at implementere og håndhæve lovene.

Rapporten indeholder dog en række eksempler på steder, hvor man med succes er lykkes med en bæredygtig forvaltning af havområder, og her fremhæves blandt andet Øresund, hvor fiskeri med bundtrawl har været forbudt siden 1932. Forskning viser for eksempel, at torsk her er 15 til 40 gange mere talrige end i Kattegat, og torskene har en naturlig størrelsesstruktur, hvilket vil sige, at der lever de små, mellemstore og store fisk.

Økosystemet i sundet er blandt andet kendetegnet ved stor variation i dybde og mange forskellige naturtyper. Udbredte ålegræsenge, frodige stenrev og muslingebanker er vigtige spisekamre for mange fugle, og de intakte levesteder er essentielle for de forskellige livsstadier i fiskearternes livscyklus. Derudover er Øresund blevet et økonomisk vigtigt rekreativt område for turister og lystfiskere.

En plan for mere biodiversitet

Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan havmiljøets tilstand kan forbedres. Blandt de anbefalede tiltag er et forbud mod fiskeri med bundtrawl i beskyttede områder og en udvidelse af eksisterende trawlforbud i kystvande for at sikre beskyttelse af vigtige habitater og sikre bedre fiskerimuligheder for det naturskånsomme kystfiskeri. Det anbefales desuden at udvikle indikatorer for de samlede effekter af de forstyrrelser, havbunden udsættes for.

Ifølge Miljøstyrelsen bliver 85 procent af den danske del af Nordsøen og Skagerrak trawlet hvert år og 67 procent af Østersøen i grove tal. Er man som dansker interesseret i et levende vildt hav med rigtig natur, så harmonerer det ikke med den de fleste steder, forarmede natur, der er ude i havet,” siger Thomas Kirk Sørensen og fortsætter: ”Vi har gennem mange år ødelagt store områder og slidt dem ned. Men et forbud mod bundslæbende trawlfiskerier ville give en positiv effekt”.

Der bør desuden arbejdes på et styrket samarbejde på tværs af de ni lande omkring Østersøen, dels for at reformere eller helt eliminere de subsidier, der knytter sig til fiskeriindustrien, dels for samlet at implementere og håndhæve den eksisterende havlovgivning.

_______________

Støt WWF’s arbejde for en levende planet – bliv WWF Naturvogter

Se en interaktiv version af rapporten: https://storymaps.arcgis.com/stories/4c31d0d6646a47c4822dd448c4327ac8