16/08/2021

WWF søger Marketing Partnership Manager

WWF er verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisation. Naturen er i krise og har brug for, at vi står sammen for at redde den. Derfor indgår WWF Verdensnaturfonden marketingpartnerskaber med mange store danske virksomheder, og vi søger derfor en ny kollega, der brænder for at gøre en forskel for hele verdens natur og biodiversitet og er knivskarp på marketing samt indgåelse af partnerskaber med virksomheder.

Er du en initiativrig, engageret og systematisk konsulent med flair for salg og partnerkontakt, så er du måske den person, som WWF Verdensnaturfonden leder efter til en spændende stilling i afdelingen for CSR- og Virksomhedspartnerskaber. Du kan både være opsøgende overfor potentielle virksomhedspartnere og guide partnerne i samarbejdet med WWF. Der skal holdes styr på hele porteføljen og du kan overskue mange projekter og deres indhold på samme tid.

Du har forretningsforståelse, har kendskab til forskellige brancher og kan omsætte den indsigt til relevante samarbejdsaftaler for partnerne og WWF.

Du har formentlig en baggrund som konsulent i et bureau, medie eller management hus eller som account manager i en kundeorienteret virksomhed og du har gennem udadvendte positioner oparbejdet et bredt netværk, som du ikke er bleg for at sætte i spil.

Hovedopgaverne er:

  • Etablere nye partnerskaber og indtægter til WWF’s vigtige arbejde for at redde verdens natur og biodiversitet
  • Være Key Account Manager for en række store partnerskaber – det kræver en stærk og struktureret projektleder
  • Være opsøgende i forhold til danske virksomheder – det kræver drive og et godt salgs-gen
  • At udvikle nye ideer og koncepter for potentielle partnervirksomheder – det kræver at se muligheder fremfor begrænsninger.

Du skal trives med ambitiøse mål, arbejde i et højt tempo og naturligvis have stor interesse for WWF’s fagområder indenfor natur, biodiversitet og vilde dyr. Til gengæld får du al den opbakning fra dygtige og engagerede kolleger og ledere, du kan ønske dig.

Vi tilbyder:

  • Et udviklende job i verdens største og førende naturbevarende organisation
  • En chance for at gøre en forskel for verdens natur, dyr og biodiversitet
  • En dynamisk arbejdsplads med et dejligt og inspirerende arbejdsmiljø i København NV

Spørgsmål? Så ring til CSR- and Corporate Partnership Director Ajs Dam på tlf. 40 41 72 30.

Interesseret? Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til job@wwf.dk hurtigst muligt og senest den 8. september 2021. Vi holder samtaler løbende.

World Wide Fund for Nature (WWF) er verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisation. Vi arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. Vi er en vidensbaseret organisation, der samarbejder løsningsfokuseret og konstruktivt med alle sektorer i samfundet. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af WWF og del af et globalt netværk, som er repræsenteret i mere end 100 lande. Der er ca. 60 ansatte på kontoret i København.