21/12/2020

WWF Verdensnaturfonden søger controller til Økonomiafdelingen

Brænder du for at arbejde med tal og økonomi i en international organisation og samtidig hjælpe med at bevare verdens natur? Så har vi måske jobbet til dig. Ved at arbejde for WWF vil du medvirke til at skabe bæredygtig udvikling for de mennesker og dyr, der lever i og omkring naturen.

Da vi er i konstant vækst og udvikling, søger vi endnu en controller, stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvem er vi?

Økonomiafdelingen består af 5 medarbejdere og en CFO. Vi har en uformel og venskabelig omgangstone i den daglige opgaveløsning med plads til både fagligt og socialt indhold. Vores arbejdsopgaver løses i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i et dynamisk arbejdsmiljø. Vi er meget udviklingsorienteret og har i øjeblikket et stort fokus på at optimere afdelingen.

Vores ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • Udarbejdelse af budgetter, prognoser og regnskaber for WWF’s virksomhed.
  • Den samlede økonomirapportering til direktionen og bestyrelsen ved analyser og rapporter på måneds-, kvartals- og årsbasis.
  • Økonomiske analyser i bred forstand.
  • Økonomien på vores mange projekter i ind- og udland, hvilket foregår i tæt samarbejde med projektkollegerne i International afdeling og øvrige afdelinger.
  • Opfølgning på timebudget og -forbrug på interne og eksterne projekter.
  • Opfølgning på donors krav til compliance og sikring af, at vi opfylder kravene.
  • Rejser til udlandet for at foretage finansiel monitering af vores samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Som controller i WWF vil du indgå i et fagligt stærkt team, hvor du får meget personlig frihed og individuelt ansvar. Vi ønsker derfor, at:

  • Du har en videregående uddannelse inden for økonomi og eventuelt erfaring fra revisionsbranchen.
  • Du er en ambitiøs og engageret økonom, som forstår at tale økonomi og samarbejde på tværs af fagområder.
  • Du har erfaring med eller kendskab til økonomiske analyser og rapportering.
  • Du har erfaring med eller kendskab til projektøkonomi og projektregnskaber herunder erfaring med regnskabsregler.
  • Du ønsker at indgå i en travl og afvekslende hverdag, hvor det er vigtigt at planlægge og overholde deadlines.
  • Du har gerne erfaring med donorkrav og nødvendigheden af at levere kvalitet til donor og projektkollegaer.
  • Du er en teamspiller og serviceminded person med et godt humør.
  • Du taler og skriver flydende engelsk.
  • Du har erfaring eller solidt kendskab til Microsoft Excel og gerne erfaring eller kendskab til regnskabssystemer.

Du vil referere til Anders Adrian, Økonomi- og administrationschef (CFO). Løn baseres på erfaring og uddannelse.

Send din ansøgning til job@wwf.dk . Skriv ”Controller” i emnefeltet og send hele ansøgningen inkl. cv og bilag som én samlet fil. Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 21. januar 2021. Samtaler afholdes løbende, så send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til CFO Anders Adrian på Anders.Adrian@wwf.dk eller tlf. 31419070.

World Wide Fund for Nature (WWF) er en af verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisationer. Vi arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. Vi er en vidensbaseret organisation, der samarbejder løsningsfokuseret og konstruktivt med alle sektorer i samfundet. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af WWF og del af et globalt netværk, som er repræsenteret i mere end 100 lande. Der er ca. 60 ansatte på kontoret i København.

WWF Verdensnaturfonden betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion, seksualitet eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.