16/12/2020

WWF Verdensnaturfonden søger Corporate Partnership Manager

Er du en initiativrig og systematisk konsulent med flair for salg og partnerkontakt? Så er du måske den person, som WWF Verdensnaturfonden leder efter til en spændende stilling i afdelingen for CSR- og virksomhedspartnerskaber. Du kan guide partnerne i vores store virksomhedssamarbejder, holde styr på hele porteføljen og kan overskue mange projekter og deres indhold på samme tid.

Du har et udpræget konsulent-gen og er overbevisende, når du skal fortælle virksomhederne, hvorfor de skal samarbejde med WWF Verdensnaturfonden.

Du har formentlig en baggrund som konsulent på bureau eller i et management konsulenthus, som account manager i en kundeorienteret virksomhed, eller du har enestående projektportefølje kombineret med et udpræget servicegen fra en projektbaseret virksomhed eller organisation.

Hovedopgaverne er:

  • Key account management for en række store partnerskaber – det kræver stor kunnen som projektleder
  • At være opsøgende i forhold til danske virksomheder – det kræver et godt salgs-gen
  • At udvikle nye ideer og koncepter for potentielle partnervirksomheder
  • At drive projekter med vores virksomhedspartnere på tværs af WWF´s faglige afdelinger

Du skal trives med at arbejde i højt tempo og med mange deadlines. Til gengæld får du al den opbakning fra dygtige og engagerede kolleger og ledere, du kan ønske dig.

Vi tilbyder:

  • Et udviklende job i verdens største og førende naturbevarende organisation
  • At blive en del af en innovativ, tværfaglig organisation, der tæller både miljøfaglig kompetence, kommunikation, presse og virksomhedspartnerskaber
  • En chance for at gøre en forskel for verdens natur, dyr og for klimaet
  • En dynamisk arbejdsplads i København NV

Spørgsmål? Så ring til CSR- and Corporate Partnership Director Ajs Dam på tlf. 40 41 72 30.

Interesseret? Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til job@wwf.dk hurtigst muligt og senest den 8. januar 2021. Vi holder samtaler løbende.

World Wide Fund for Nature (WWF) er verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisation. Vi arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. Vi er en vidensbaseret organisation, der samarbejder løsningsfokuseret og konstruktivt med alle sektorer i samfundet. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af WWF og del af et globalt netværk, som er repræsenteret i mere end 100 lande. Der er ca. 60 ansatte på kontoret i København.