Regeringens Natura 2000-planer svigter havet | WWF Denmark

Regeringens Natura 2000-planer svigter havet



Nyhed lagt på den 20 april 2016   |  
Forbud mod skadende trawlfiskeri indgår desværre ikke i mange af regeringens Natura 2000-planer.
© © Quentin Bates / WWF
Regeringen har netop fremlagt sine planer for 252 danske Natura 2000-områder. Men planerne indeholder desværre ikke det helt afgørende: Forbud mod trawlfiskeri i en række marine Natura 2000-områder.

- Regeringen svigter - igen - havet. Natura 2000-planerne indeholder ikke konkrete målsætninger, eller viden om naturens tilstand i mange af de marine Natura 2000-områder, siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg i kommentar til regeringens Natura 2000-planer, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har fremlagt her til morgen.

- I Danmark mangler vi stadig det helt afgørende, nemlig beskyttelse af naturværdierne mod trawl-fiskeri i en lang række af de marine Natura 2000-områder. Noget Danmark faktisk havde forpligtet sig til over for EU at have på plads ved udgangen af 2015. Så jeg opfordrer ministeren til hurtig handling. Vi skal have stoppet trawlfiskeriet i de beskyttede områder, bl.a. i Kattegat og Storebælt, siger Gitte Seeberg.

Støt WWF's arbejde for havnaturen i Danmark og i hele verden: Bliv WWF Havpartner nu.

Forbud mod skadende trawlfiskeri indgår desværre ikke i mange af regeringens Natura 2000-planer.
© © Quentin Bates / WWF Forstør
Gitte Seeberg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden: Regeringen svigter - igen - havet.
© Rune Langhoff Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus