MORTEN og WWF lancerer ny tøjkollektion | WWF Denmark

MORTEN og WWF lancerer ny tøjkollektion



Nyhed lagt på den 23 januar 2018   |  
Kollektionen BBA x WWF
© Warner Music
Der er mange måder at gøre noget godt for klimaet – og der er i den grad brug for det. Derfor lancerer DJ og producer Morten Breum - med kunstnernavnet MORTEN, nu sin nyeste tøjkollektion sammen med WWF Verdensnaturfonden. Hele overskuddet går til WWF’s arbejde for klimaet.

Kollektionen BBA x WWF sætter fokus på klimaforandringer og de alvorlige konsekvenser, den smeltende is har for isbjørnen. MORTEN’s tøjkollektioner har et stort isbjørnehoved som kendetegn – og i den allernyeste kollektion deler isbjørnen altså stoffet med WWF’s pandalogo.

- Jeg er rigtig glad for at have indgået et tæt samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Mit logo er en isbjørn, og det har længe være det bærende visuelle element i mit brand. Jeg har stor respekt for den, og så minder den lidt om mig selv; nordisk, lys, den vandrer tit alene og så er den en lille smule ”goofy”. Klimaforandringer er virkelig noget, der lige nu har kæmpe konsekvenser for isbjørnen, og jeg har længe gerne ville bruge min stemme og position til at gøre en forskel. Derfor håber jeg meget, at det her initiativ kan være med til at skabe et øget fokus, siger MORTEN.
 
MORTEN og WWF lancerer kollektionen til et særligt pop up event under modeugen i København. Det sker d. 31. januar i Cinemateket i København kl. 16-18.30.

For at få fingre i de nye hoodies, t-shirts og langærmede bluser skal man komme til eventet, hvor der også er mulighed for at møde MORTEN selv.

MORTEN’s kollektioner plejer at blive udsolgt inden for få timer, og for hans mest seriøse fans, er der også mulighed for at købe en eksklusiv t-shirt fra kollektionen, som kun sælges via Spotify Fans First.

- I WWF Verdensnaturfonden kæmper vi hver dag mod de alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne. Der er rigeligt arbejde at gøre for naturen, og vi har brug for alle gode kræfter. Derfor er det også godt at se, hvordan mode- og musikbranchen er med til at gå foran. Det er virkelig fedt, at MORTEN vil være med til at sætte fokus på de store problemer som den globale opvarmning skaber for isbjørnene, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Kollektionen er lavet i bæredygtige materialer i top-kvalitet. 100% økologisk og Fairtrade bomuld. 
Kollektionen BBA x WWF
© Warner Music Forstør
Kollektionen BBA x WWF
© Warner Music Forstør
Kollektionen BBA x WWF
© Warner Music Forstør
MORTEN
© Warner Music Forstør
MORTEN
© Warner Music Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus