Vær med til at undersøge danske strande for plastik | WWF Denmark

Vær med til at undersøge danske strande for plastik



Nyhed lagt på den 13 marts 2019   |  
Vær med til at undersøge plastik
© Shutterstock
WWF Verdensnaturfonden og Netto går sammen om at undersøge plastikforureningen på de danske strande - og vi har brug for, at du tager med.Vores danske strande er fantastiske – både for mennesker, dyr og planter. Men én af de store udfordringer for strandene er plastikforurening. Derfor søger vi 40 familier, der vil bruge et par timer på at samle og dokumentere plastik på de danske strande. 

Sammen med WWF’s plastikeksperter kan du og din familie blive del af en international videnskabelig indsats mod plastikaffald, hvor I kommer til at gøre en reel forskel og opleve plastikproblemets omfang. Ved at deltage lærer I, hvordan man på egen hånd kan lave plastikovervågning på familieture og få viden om plastik og naturen fra vores eksperter.

Sammen tager vi ud på 10 forskellige strande i to timer i maj og igen til september i hele Danmark. Du og din familie kommer til at gøre en væsentlig forskel for den danske natur ved at indsamle og kortlægge plastikforureningen på vores allesammens strande.

Hvis det lyder som noget for dig og din familie, så tilmeld jer nu. Deadline for tilmelding er d. 7. april 2019.
Vær med til at undersøge plastik
© Shutterstock Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus