WWF Verdensnaturfonden søger studentermedhjælper til vores miljøfaglige arbejde med hav og wildlife | WWF Denmark

WWF Verdensnaturfonden søger studentermedhjælper til vores miljøfaglige arbejde med hav og wildlife



Nyhed lagt på den 05 juli 2019
Sæl Dyr Hav
A young harbour or common seal (Phoca vitulina) head portrait in kelp. Lundy Island, Devon, England, UK. Bristol Channel, North East Atlantic Ocean.
© naturepl.com / Alex Mustard / WWF
Brænder du for at redde Verdens natur og har du en forkærlighed til havet, så har vi måske studiejobbet til dig. WWF Verdensnaturfonden søger en studentermedhjælper til at bistå vores miljøfaglige team med research, analyser, fondsansøgninger og meget mere.
 
WWF Verdensnaturfondens Sektion for Hav & Wildlife arbejder for et renere, vildere hav, bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer og beskyttelse af vilde dyr i Danmark, Arktis og den store Verden.
 

Vi søger en studentermedhjælper, der kan bistå vores arbejde med at:

  • Assistere i eksisterende og fremtidige miljøfaglige projekter, inkl. research og data håndtering
  • Bistå med forberedelse af møder og events, besvare henvendelser mm.
  • Indsamle information og udarbejdelse af udkast til præsentationer, indlæg og artikler
  • Lave research og analyse ift. politiske sager og høringssvar indenfor forvaltning af havet og verdens vilde dyr   
  • Bidrage i ansøgningsprocesser til fonde og offentlige puljer 
     

Vi forventer, at du:

  • Er godt i gang med en videregående miljø-/naturrelateret uddannelse men ikke er nået til specialeskrivningen
  • Har en bred faglighed som kan omfavne sektionens brede faglige profil
  • Arbejder struktureret og har analytisk sans
  • Er god til skriftlig formidling på dansk og engelsk
  • Er udadvendt og service-minded  
  • Er ansvarsfuld, omhyggelig og detaljeorienteret 
     

Teoretisk viden eller praktisk erfaring indenfor et eller flere af følgende områder vil være en fordel:

  • Økologi/biologi særligt i havet inkl. Arktis
  • Miljø- & naturpolitik (med vægt på havet)
  • Forvaltning af menneskelige aktiviteter til havs inkl. fiskeri (havplanlægning) 
  • Forurening af havet (f.eks. plastforurening) 
     

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og afvekslende studenterjob i et dynamisk miljø
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kollegaer, der brænder for at gøre en forskel
  • Et studenterjob der styrker dit faglige netværk 

Arbejdstiden er 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, ligesom vi forventer, at du kan være fleksibel i perioder, hvor vi har ekstra travlt.
 
Stillingen ønskes besat 1. september 2019.
 
Send din ansøgning til job@wwf.dk. Skriv ”studentermedhjælp” i emnefeltet og send hele ansøgningen inkl. cv og bilag som én samlet fil. Vi skal have din ansøgning senest den 15. august 2019.
 
NB: Grundet sommerferie kan spørgsmål vedrørende stillingen kun stilles fra 5. august til Sektionsleder Thomas Kirk Sørensen på t.sorensen@wwf.dk.

World Wide Fund for Nature (WWF) er en af verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisationer. Vi arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. Vi er en vidensbaseret organisation, der samarbejder løsningsfokuseret og konstruktivt med alle sektorer i samfundet. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af WWF og del af et globalt netværk, som er repræsenteret i mere end 100 lande.
Sæl Dyr Hav
A young harbour or common seal (Phoca vitulina) head portrait in kelp. Lundy Island, Devon, England, UK. Bristol Channel, North East Atlantic Ocean.
© naturepl.com / Alex Mustard / WWF Forstør