Velkommen til verden! | WWF Denmark

Velkommen til verden!



Nyhed lagt på den 14 oktober 2019   |  
© Michel Terrettaz / WWF
© Michel Terrettaz, WWF
Naturen er i konstant udvikling, og hvert år dukker masser af nye arter frem primært i regnskoven. Men hvad kræver det egentlig for en art at blive anerkendt? Det kan du blive klogere på her.

En gibbonabe ved navn Skywalker, en tudse, der er som taget ud af Ringenes Herre og en flagermus, der ligner boyband-idolet Lance Bass. Det er bare tre af de 157 nye arter, der blevet opdaget i 2018 i de tropiske skove i Mekong.

Der er identificeret cirka to millioner arter i verden. Men ifølge den amerikanske National Science Foundation kan der være mellem fem og 100 millioner arter på Jorden i alt. Det betyder, at vi kender til et fåtal af de arter, der formodentlig findes. Og det er, selvom vi hvert år beskriver 15 til 20.000 nye arter.
“Mange tror, at vi næsten kender alle arter. Så det kommer ofte som et chok for folk, når vi fortæller dem, at der findes flere ukendte arter end kendte,” fortæller Henrik Enghoff, professor på Statens Naturhistoriske Museum. Regnskoven er et epicenter for dyr og planter. “Der er for nylig opdaget en ny art orangutang og en kæmpe-elefantspidsmus, der er på størrelse med en kanin. Men selvfølgelig er der flest nye smådyr. De er jo sværest at få øje på.”

Det sted, der frembringer flest nye arter, er regnskoven. Regnskoven fylder kun seks procent af Jordens landlige overflade, men den er hjem for mere end halvdelen af alle de dyre- og plantearter, vi kender til, og en masse, som vi endnu ikke kender. På Borneo i det sydøstlige Asien, har man blandt andet fundet 126 nye plante- og dyrearter på bare tre år. Og nogle af dem giver stof til eftertanke. For eksempel er der på Borneo opdaget en frø uden lunger, som i stedet trækker vejret gennem huden, og en såkaldt ninja-snegl, hvor hannen skyder harpunlignende kærlighedspile ind i hunnen. Pilene indeholder et hormon, som øger chancerne for befrugtning.

KEND DEN PÅ KØNSORGANET

Rundt omkring i verden sidder der specialister og beskriver de nye arter, der bliver opdaget. De specialiserer sig i alt fra abearter til regnorme. Henrik Enghoff er en af dem, der beskriver nye arter med speciale i tusindben. Han har beskrevet 56 nye tusindben fra regnskoven i Tanzanias Udzungwabjerge i løbet af de seneste fem år, og er lige nu i gang med at beskrive endnu seks nye arter af tusindben. Der kan dog gå rigtig mange år fra en art er opdaget, til den bliver beskrevet og kortlagt. Henrik Enghoff beskrev i 2012 et tusindben, der var indsamlet i Spanien i 1863.
“I gennemsnit går der i Europa 15 år fra en art bliver opdaget, til den bliver beskrevet. På verdensplan er det sikkert mere, eftersom Europa er den bedst udforskede verdensdel,” fortæller han.

KAN DE FÅ UNGER

Hvis dyr kan få frugtbart afkom sammen, betyder det, at de er fra samme art. Sådan lyder det biologiske artsbegreb. “De fleste af de arter, jeg beskriver, er nogle, som mine kolleger har fundet for fem til 10 år siden og givet mig i et glas med sprit. Så når jeg sidder med sådan et glas fuld af døde tusindben, dur den metode ikke,” fortæller Henrik Enghoff.

For at finde ud af om arten er ny kigger han derfor typisk på dyrets anatomi. Med så små dyr som insekter og tusindben kan det dog være svært at afgøre anatomiske forskelle. “For tusindben er det kendetegn, der adskiller sig mest, deres kønsorganer. Hannerne har omdannede ben, som de bruger som parringsorganer, og de ser vidt forskellige ud fra art til art,” fortæller han. “Hunnerne kan man til gengæld ofte ikke skelne fra hinanden, hverken anatomisk eller ved at kigge på deres kønsorganer. Og det hænder, at man simpelthen ikke kan finde ud af, hvilken art hunnerne tilhører.”

ET LYSERØDT TUSINDBEN INSPIRERER

Tusindben kan dog indimellem se vidt forskellige ud. “Jeg var i Thailand for at holde kursus om tusindben i 2006. Min vært, som var specialist i snegle, havde hørt, at der skulle være nogle ubeskrevne røde tusindben i en regnskov 300 kilometer nord for Bangkok. Vi tog derud og opdagede ganske rigtigt et knaldende lyserødt tusindben,” fortæller han. Vi kategoriserer arter inden for slægter. Og når man giver nye arter navne, sker det altid på latin. Slægten bestemmer fornavnet, og for Henrik Enghoff og hans kollega var fornavnet forudbestemt til slægtsnavnet Desmoxytes. Efternavnet er det artsspecifikke, og der fandt de på at kalde det lyserøde tusindben for purpurosea. “Vi besluttede også at give den et engelsk navn,” fortæller han. The shocking pink dragon millipede - eller på dansk 'det lyserøde dragetusindben'. Og det viste sig at være et klogt valg. For det lyserøde dragetusindben kom med på top ti over nyfundne arter i 2007. “Det gav en kolossal opmærksomhed på verdensplan. Kunstnere har brugt det som inspiration, der findes strikkegarn i den farve, og der er sågar et Pokemonkort, der er inspireret af det. Folk skriver stadig til mig i dag og spørger, om de kan få et billede,” fortæller han.

Men selvom et lyserødt tusindben er fascinerende at se på og endda kan inspirere til kunst, er det måske alligevel svært at se, hvordan et nyt tusindben fra eller til gør den store forskel. “Vi beskriver dem for at forstå, hvilken rolle de har i naturen, og vurdere om de er truede,” fortæller Henrik Enghoff og fortsætter: “Jo mere vi ved om en arts rolle, desto mere ved vi om det økosystem, den indgår i.”

REGNSKOVEN HUSER HALVDELEN AF JORDENS DYREARTER

Regnskoven er det økosystem med størst biodiversitet. Den er således også hjem for nogle af klodens mest truede dyrearter som tigre, jaguarer, gorillaer og orangutanger. Hver eneste dag forsvinder 137 arter af levende organismer fra regnskoven hovedsageligt på grund af afskovning. “Hver gang en nok så diskret art uddør, mister vi en informationskilde til forståelsen af livets udvikling og økosystemernes funktion,” forklarer han og tilføjer: “Og måske mister vi nogle gange en potentielt udnyttelig art, som menneskeheden kunne have haft materiel gavn af.”

Det er ingen nyhed, at mange af de dyr, der lever i regnskoven, er truet. “De fleste dyr i regnskoven er truet, fordi deres hjem bliver taget fra dem,” fortæller senior-skovrådgiver i WWF Sofie Tind Nielsen. Vi fælder regnskov for at dyrke jord til for eksempel soja- og palmeolieproduktion, og det har en direkte konsekvens for de arter, der lever i skoven. “Uanset om vi kender til arten eller ej, handler det om at beskytte det habitat, hvor arterne lever. Regnskove og koralrev er de steder på jorden, hvor der lever flest arter per kvadratmeter, og altså der, hvor der er den højeste biodiversitet,” forklarer hun.

VI REDDER TIGEREN

Alt fra tusindben til tigre spiller en rolle i regnskovens økosystem. Men det er tit de store dyr, der løber med det meste af opmærksomheden.
“I WWF fokuserer vi meget på kendte arter, typisk større arter, som for eksempel tigeren. Det gør vi, fordi den er større og derfor har brug for et større område end de andre dyr og også er øverst i fødekæden. Så hvis tigeren trives, betyder det, at tusindbenet også trives,” forklarer hun.

For at tigeren kan leve, skal der være plads og bytte til den, og det betyder automatisk, at der skal være plads til alle de dyr, der er mindre end tigeren og lavere i fødekæden. Men det betyder ikke, at glæden over en ny tudse- eller billeart bliver mindre. “Jeg bliver altid glad og overrasket, hver gang vi finder en ny art. Naturen er et skatkammer, der hele tiden bliver ved med at overraske, og det gør kun vores verden rigere, hver gang vi finder en ny art,” siger Sofie Tind Nielsen.

FUN FACTS OM ARTER

Ny orangutang-art opdaget i Indonesien
I 2017 blev der for første gang i 100 år identificeret en ny art af menneskeaber. Den har fået navnet Tapanuliorangutangen, og den findes kun i cirka 800 eksemplarer. Så den kom med det samme på listen over truede dyr.

En bayersk pølse med ben
Da professor Henrik Enghoff fra Statens Naturhistoriske Museum var i Usambarabjergene i 1970´erne, fandt han et kæmpestort pølseagtigt tusindben, som endnu var ubeskrevet.
"Vi gik og talte om, at den ligner da en bayersk pølse med ben,” fortæller h an. Og det var ikke alene en ny art, men også en ny slægt, som udelukkende findes i den østlige del af Usambarabjergene.
”Jeg beskrev den i 2011 og gav den navnet Crurifarcimen vagans, der oversat betyder Den omvandrende benpølse.” Benpølsen røg på Top 10-listen over nye arter i 2012, og ordet benpølse kom efterfølgende på Dansk Sprognævns liste over nye ord.

2018's tre vildeste arter
I 2018 opdagede vi 18.000 nye arter på kloden. På College of Environmental Science and Forestry på New York University forsker de i biodiversitet og arter, og hvert år laver de en top ti over de mest spektakulære fund. Forskere har blandt andet fundet et fossil fra en forhistorisk mini-løve (Wakaleo schouteni), der levede for omkring 23 millioner år siden i Australiens skove, den dybestlevende fisk i havet (Pseudoliparis swirei) og en bille, der invaderer myrers bagdel (Nymphister kronaueri).

Det er da hurtigt overstået
Det er den svenske botaniker, læge og zoolog Carl Von Linné, der udviklede det system, vi inddeler dyr og planter efter i dag, hvor de er inddelt i først familier, så slægter og så arter. Han begyndte at beskrive de første arter i 1700-tallet, og dengang regnede han med, at han ville være færdig rimeligt hurtigt. Men sådan gik det ikke. Og det var nok den amerikanske billespecialist Terry Erwin, der for alvor fik sat en stopper for den forhåbning over 200 år efter.

I slutningen af 1900-tallet ville han undersøge et træ i Costa Rica for biller. Han lagde en masse lagener ud under træet og sprøjtede derefter træet med insektgift for at se, hvad der ville falde ned på lagnerne. Og det var et helt vildt og uventet antal biller, der faldt ned fra det træ. Han estimerede ud fra de nedfaldne biller, at vi endnu manglede at beskrive 30 millioner arter. Senere er tallet af flere forskere blevet nedjusteret til et sted mellem tre og otte millioner arter. I dag har vi beskrevet omkring to millioner arter, hvilket betyder, at vi indtil nu har beskrevet under halvdelen af klodens arter.
 
© Michel Terrettaz / WWF
© Michel Terrettaz, WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus