Forstå biodiversitet på tre minutter | WWF Denmark

Forstå biodiversitet på tre minutter



Nyhed lagt på den 26 november 2019   |  
Suserup Skov. Dansk natur.
© Bo Normander / WWF
Det er naturens absolutte buzzword, og et begreb, der er værd at forstå, hvis du vil være med, når politikerne tager store og skelsættende beslutninger på FN’s altafgørende konference i 2020.

Vi står midt i en krise, der er endnu større end klimakrisen. I biodiversitetskrisen er tabet af biodiversitet ikke bare et tab af fascinerende arter. 20 procent af alle de arter, vi har undersøgt, er truede, og 70 procent af økosystemerne på jorden er delvist ødelagte. Hvis vi ikke knækker kurven, kan det få konsekvenser for både os mennesker og hele kloden.

Lige nu uddør arterne i et unaturligt højt tempo, faktisk 100-1.000 gange højere end før vi mennesker bredte os ud over jorden. Lige nu er en million arter direkte truet af udryddelse. De arter, der forsvinder, mister vi for altid.

Hvis vi ikke havde insekter og andre bestøvende dyr til at flytte pollen fra blomst til blomst, som er afgørende for produktionen af frugt og frø, ville vi miste mange grønsager og frugter, bl.a. nødder. Der ville ikke være nogen kaffe om morgenen, hvis insekter og andre bestøvende dyr forsvandt.

Økosystemer, arter og genetisk variation udgør biodiversitet

Biologisk diversitet, eller biodiversitet, definerer vi som variationen af liv på tre niveauer. Det øverste niveau er økosystemer, det er alle typer af vild natur som for eksempel skove, ørkener og koralrev. Mennesket er, lige som alle andre arter på jorden, en del af Jordens økosystemer. Vi udnytter naturen til råmaterialer, vand, føde, medicin og energi, bestøvning af bestemte afgrøder, dannelse af næringsrig agerjord og beskyttelse mod oversvømmelser, storme og erosion, men også til rekreation, inspiration og religiøse formål. Alt dette kalder vi økosystemtjenester.

Det næste niveau er arter. Høj artsrigdom i et naturområde, er lig med høj biodiversitet. Hvis arter forsvinder – og endda uddør – så falder biodiversiteten. Og det tredje niveau er genetisk diversitet inden for hver enkelt art. Det vil sige variationen i de genetiske oplysninger, der findes indenfor en art. For eksempel er en sømrokke, der lever i Nordsøen tilpasset at leve i koldt vand, mens en sømrokke fra middelhavet har tilpasset sig varmt vand, og det kan man se i deres dna. indenfor en given art. Den genetiske variation er vigtig for en arts modstandskraft, og er desuden drivkraften bag evolutionen, når miljøforhold eller klima ændrer sig.

Regnskoven er fuld af biodiversitet

Jo mere forskellige økosystemer, organismer og gener er, des større er biodiversiteten. Tropiske områder har generelt højere biodiversitet end arktiske egne – men alle levende organismer overalt er tilpasset det naturlige miljø, hvor de lever efter millioner af års evolution.

Selvom der findes biodiversitet overalt på jorden, er den altså ikke ligeligt fordelt på klodens overflade. Nogle områder har et ekstraordinært stort antal arter, for eksempel tropiske regnskove - i Amazonas findes 10 procent af verdens arter. Og i Congo findes der 114 arter af træer på under 4 hektar i en regnskov. Til sammenligning findes der på de over 4 millioner hektar, som Danmark udgør, kun 70 forskellige arter af hjemmehørende træer og buske.

Andre områder på Jorden rummer koncentrationer af mange arter med meget lille udbredelse. For eksempel det mylder af små frøarter, der findes i tropiske bjergregnskove, og altså kun findes der. Årsagen er, at de her områder har stor variation i økosystemer, og det betyder, at der er mange levesteder for arterne. Relativt set mistes der mere unik biodiversitet når tropiske bjergregnskove forsvinder, end hvis dansk skov forsvinder, fordi der findes flere arter i regnskoven end i en almindelig dansk skov.

Vi skal beskytte de biologiske hotspots

Områder med høj og unik biodiversitet kaldes biologiske hotspots og skal generelt have særligt fokus i naturbeskyttelsen, fordi her lever mange forskellige arter, og det betyder stor variation, som er nødvendigt, hvis vi vil beholde vores levestandard.

Globalt har forskere identificeret 25 vigtige biologiske hotspots på land og til havs, hvor særlige koncentrationer af endemiske arter, altså arter, der kun findes inden for et mindre afgrænset område, udsættes for et meget stort tab af habitater.

I Danmark har vi også områder, som rummer særligt mange, unikke arter. Det er især de områder i naturen, som både er sammenhængende og som har været natur meget længe. Det betyder nemlig, at de har lang kontinuitet uden ret meget menneskelig forstyrrelse. Et eksempel er Gribskov, fordi området har store gamle løvskove med relativ meget variation. Øresund er et andet eksempel, fordi området har haft et mangeårigt forbud mod trawling, som ellers ødelægger levesteder på havbunden.

Hvis vi koncentrerer investeringer i naturbeskyttelse til de biologiske hotspots, får vi oftest en mere fokuseret og omkostningseffektiv indsats. Det vil sige mere ”value-for-the-money”, fordi mere unik natur og flere arter bliver beskyttet for de samme penge. Det gælder både i Danmark og ude i den store verden.

Derfor forsvinder biodiversiteten

Årsagerne til tab af biodiversitet kan groft sagt opdeles i direkte og indirekte faktorer.

De direkte faktorer er faktorer, som direkte resulterer i tab af biodiversitet og ødelæggelse af økosystemer. Den største faktor er ødelæggelse af levesteder. Vi mennesker udnytter jord og vand til landbrug, havbrug og andre typer produktion. Det ødelægger skove, koralrev og andre økosystemer med righoldig biodiversitet. Den næststørste faktor er overudnyttelse af naturlige ressourcer, det gælder især fiskebestande og oprindelige skove. Derudover er forurening, invasive arter (arter flyttes til og indføres i økosystemer, hvor de ikke hører til) og klimaforandringer også faktorer, der ødelægger økosystemer og resulterer i tab af biodiversitet.

De indirekte årsager er følgerne af, hvordan mennesker lever, både nu og i den nære fortid. For eksempel det stigende tempo på vores udvinding- og produktion, der drives af vores mønstre for stadigt stigende forbrug og handel. Den globale økonomi er vokset næsten fire gange, og verdenshandelen er vokset 10 gange, hvilket tilsammen øger efterspørgslen på energi og materialer. Den globale vurdering fra IPBES 2019 viser, at sammenbruddet i biodiversitet primært skyldes ændringer i anvendelsen af jord for at imødekomme vores øgede forbrug af kød, hvortil store naturområder er blevet konverteret og forringet.

Derudover er befolkningen på kloden fordoblet i løbet af de seneste 50 år, og det betyder, at flere munde skal mættes.

Vi kan godt nå at vende kurven

I maj 2019 lancerede FN‘s Mellemstatslige Videnskabspolitiske Platform for Biodiversitet og Øko-systemtjenester (IPBES), som ofte kaldes “IPCC for biodiversitet” (FN‘s klimapanel) en rapport om global
vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester – den mest omfattende rapport, som endnu er færdiggjort. Du kan se de mest alarmerende fund fra denne rapport i listen nedenfor.

FN afholder den næste partskonference i Biodiversitetskonventionen i Kina til oktober 2020. Her skal verdens ledere blive enige om, hvordan vi knækker kurven, og redder Jorden ud af biodiversitetskrisen ved at vedtage nye globale biodiversitetsmål efter 2020.

Resultater fra IPBES-rapporten

  • Den gennemsnitlige rigdom på oprindelige arter i de fleste landbaserede habitater er faldet med mindst 20 %, størstedelen siden 1900.
  • Over 40 % af samtlige arter af padder (frøer og salamandre), næsten 33 % af koraller, der danner rev, og over en tredjedel af alle havpattedyr er truede. Billedet er mindre klart hvad angår insekterne, men  et forsigtigt skøn tyder på, at 10 % er truet. Mindst 680 arter af hvirveldyr (dvs. dyr med rygsøjle) er helt udryddet siden det 16. århundrede, og over 9 % af alle de vilde arter af de tæmmede arter af pattedyr (køer, heste, får, geder m.fl.), der anvendes til føde og landbrug, var udryddet i 2016.
  • Mere end 90 % af de store bestande af saltvandsfisk er nedadgående eller overfiskede.
  • 85 % af alle vådområder er gået tabt, dvs. sumpe, søer, floder, kystlaguner mv.
  • I perioden 2010-2015 gik over 32 millioner hektar naturlige tropeområder tabt.
  • Mennesker dumper op til 400 millioner tons tungmetaller, giftigt slam og andet affald i havene og floderne hvert år.
  • Tre fjerdedele af miljøet på landjorden og cirka 66 % af havmiljøet er væsentligt ændret via menneskers handlinger. I gennemsnit har disse tendenser været mindre alvorlige eller helt undgået i områder, der ejes af eller forvaltes af oprindelige folk og lokale samfund.
  • Landbrug og fødevareforbrug er især ødelæggende, og tegner sig for en tredjedel af anvendelsen af jord, 75 % af brug af ferskvand, og en fjerdedel af udledning af drivhusgasser.
  • Jordforringelsen er steget kraftigt som følge af det øgede forbrug af kunstgødning. Det er firedoblet på blot 13 år i Asien, og fordoblet på verdensplan siden 1990.
Suserup Skov. Dansk natur.
© Bo Normander / WWF Forstør
Variety of fish swimming in the Great Barrier Reef, Queensland, Australia.
© Troy Mayne Forstør
Frø Regnskov Dyr
Rough-coated tree frog (Philautus quyeti), discovered in Vietnam's Truong Son mountain range. This is one of the new species discoveries found in the Greater Mekong region in 2008.
© Ralph Hendrix / WWF Greater Mekong Forstør
Black-headed spider monkey, Brazil.
© WWF/ Forstør
Sortspætte. Dansk natur.
© Ole Bo Olsen Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus