Sådan bliver borgermøder mere velbesøgte | WWF Denmark

Sådan bliver borgermøder mere velbesøgte



Nyhed lagt på den 19 marts 2015   |  
Siumuts formand Kim Kielsen til vælgermøde arrangeret af bl.a. WWF Verdensnaturfonden.
© Rune Langhoff/WWF
Hver femte grønlænder har deltaget i borgermøder om råstofprojekter. Nu giver rundspørge svar på, hvad der skal til for flere møder op.

En rundspørge blandt den grønlandske befolkning foretaget af HS Analyse for ICC Greenland og WWF Verdensnaturfonden (se alle resultater til højre herfor) viser, at hver femte grønlænder ifølge dem selv har deltaget i et borgermøde om råstofprojekter.

De mest flittige borgermødedeltagere er personer i aldersgruppen 60-69 år. Her har hver fjerde deltaget i et borgermøde, mens det samme kun er tilfældet for seks procent af personerne i aldersgruppen 18 til 29 år. Borgermøderne er endelig mere populære blandt mænd end kvinder.

Rundspørgen giver også svar på, hvorfor folk bliver væk fra borgermøderne. Den vigtigste grund, der bliver angivet, er, at der ikke har været afholdt høringer, der hvor borgerne bor. Det er gældende for knap hver tredje. Omvendt svarer knap hver fjerde, at deres fravær skyldes, at emnet ikke interesserer dem.

Men hvad skal der så til for at flere deltager i borgermøder? Det vigtigste er, at der til borgermøderne gives mulighed for at deltagerne kan stille spørgsmål og at der er lagt op til debat, viser rundspørgen. Meget vigtigt er det også, at tidspunktet for borgermødet er belejligt, at indholdet af borgermødet ikke er for teknisk og at der er en uafhængig ordstyrer. Mindst vigtigt – men stadig vigtigt – vurderes borgermødets sprog og mødested.

Tidligere har lignende rundspørger dokumenteret stor utilfredshed med kvaliteten af borgerinddragelsen i forbindelse med ophævelsen af nultolerancen mod uran og olieefterforskning til søs.

- Selvom borgermøderne i de sidste år er blevet bedre, er de fortsat ikke gode nok. Hvis man skal sikre, at der bliver tale om reel borgerinddragelse, hvor borgernes bekymringer tages alvorligt, er det vigtigt, at politikere, mineselskaber og embedsmænd lærer af de fejl, der er blevet begået tidligere, siger Hjalmar Dahl, præsident for ICC Greenland og henviser til, at Grønland har en forpligtelse til at sikre bedre borgerinddragelse ved at håndhæve princippet om frit, forudgående og informeret samtykke.

I går viste KNR en dokumentarudsendelse om, hvordan borgerinddragelsen kan forbedres. Her indrømmede tidligere medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen, at borgerinddragelsen ikke var god nok, da han sad ved magten fra 2009 til 2013.

- Det er dejligt at høre, at politikerne erkender, at det ikke har været godt nok. Det er første skridt til at forbedre borgerinddragelsen. Jeg håber, Ove Karl Berthelsens udmelding vil få de politikere, der er fulgt efter ham til at blive mere åbne og tage området mere alvorligt. Ellers bliver borgerinddragelsen aldrig så god, som den grønlandske befolkning fortjener, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. 

ICC Greenlands og WWF Verdensnaturfondens arbejde med borgerinddragelse i Grønland er finansieret af Villum Fonden. Du kan læse projektet sammenfattende rapporter ved at downloade dem til højre herfor. 

Du kan se KNR's dokumentar om borgerinddragelse herunder:

 

Kommentarer

blog comments powered by Disqus