Sojarapport 2011 | WWF Denmark

Sojarapport 2011



Nyhed lagt på den 01 november 2011   |  
forside
© wwf

Hollandske, britiske, svenske og belgiske virksomheder gør det, men de færreste danske virksomheder gør det. De udenlandske virksomheder opstiller ambitiøse mål for at købe den ansvarligt producerede soja, som bruges i foderet til svin, køer, kyllinger og andre husdyr.

Men rapporten fra WWF viser de danske virksomheders manglende handling i forhold til at gøre det samme. Og det har store konsekvenser for naturen.

Det er slående, at danske virksomheder er så langt bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er langt fra godt nok. Kun ved at efterspørge den ansvarligt producerede soja kan danske virksomheder være med til at omlægge sojaproduktionen fra uansvarlig til ansvarlig og dermed være med tage hensyn til naturen i Sydamerika,” siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Det fodslæbende tempo gælder lige fra supermarkedskæderne til industrien. Forskellen til udlandet er stor. Engelske supermarkeder såsom Waitrose og Marks&Spencer har for eksempel opstillet ambitiøse mål om 100 procent ansvarligt produceret soja. Ingen danske kæder har gjort det samme.

På producentsiden sker der også en hel del i udlandet. Den belgiske foderbrancheorganisation (BEMEFA), store og vigtige hollandske virksomheder samt Sveriges største foderleverandør (Lantmännen) er alle godt med og har opstillet ambitiøse mål. Igen vælger de danske virksomheder og brancheorganisationer som DLG, DLA, DAKOFO og Danish Crown ikke at gøre det.

”Når vi har spurgt virksomhederne om årsagen til den manglende handling, siger de, at forbrugerne ikke efterspørger den ansvarlige soja. Det er en enormt tilbagelænet og ligegyldig holdning, de giver udtryk for, når det gælder en problematik, som betyder en verden til forskel for regnskovene i Sydamerika. Det bør være sådan, at forbrugerne kan stole på, at supermarkeder og virksomheder tager et ansvar for de væsentlige problematikker, som vores forbrug skaber, så man trygt og roligt kan købe de varer, der ligger i køledisken, ” siger Gitte Seeberg.

Det gør nemlig en enorm forskel for regnskovene og savanner i særligt Argentina og Brasilien, om soja til dyrefoder produceres på en ansvarlig måde, hvor der tages hensyn til naturen. Sojaplantagerne er nemlig en af de væsentligste årsager til afskovning, og sojaen havner i EU, Kina og Japan. Danmark har et særligt ansvar, da vores store kødproduktion betyder, at den danske sojaimport pr. indbygger er ca. fem gange større end den gennemsnitlige import pr. indbygger i Europa. Og udviklingen er ikke på retur. Tværtimod er sojaproduktionen et marked i hastig fremgang. I 2020 forventes efterspørgslen at være på ca. 300 millioner ton soja om året, som er en vækst på 60 procent siden 2004.

Hvis sjældne planter og truede arter, såsom løvaben og kæmpeodderen, også skal være her i fremtiden, er det vigtigt, plantagerne ikke lægges der, hvor der står oprindelig regnskov. Derfor var WWF i 2006 med til at starte Round Table on Responsible Soy (RTRS). Det er en sammenslutning af industri og NGO’er, der samarbejder om at producere sojaen ansvarligt. Produktionen kan f.eks. med fordel lægges på gamle landbrugsarealer. De arealer er der nok af.

Vi har brug for handling, hvis vores fødevareforbrug ikke skal ende med at tage livet af regnskoven i takt med, at befolkningstilvæksten stiger og kødprodukter efterspørges mere og mere. Når der oven i købet nu tilbydes ansvarligt soja, og det ikke koster mærkbart mere, er det bare om at komme i gang. En god start ville være, hvis virksomhederne starter med at erkende deres ansvar, efterspørger ansvarligt produceret soja og opstiller ambitiøse mål om 100 procent ansvarligt soja senest i 2015”, afslutter Gitte Seeberg.
 

Fakta:

  • Soja anvendes primært i dyrefoder. Til den danske produktion af svin, kvæg, kyllinger og æg importeres der årligt ca. 1,7 millioner ton soja.
  • Round Table on Responsible Soy (RTRS) har i dag 150 medlemmer. Der er 29 producenter, 73 medlemmer fra industrien, 16 civilsamfundsorganisationer og 32 observatører.
  • Der er i dag kun tre danske RTRS-medlemmer. Det er Biomar, Arla og Danisco.
  • Nogle af principperne bag RTRS-certificeringen er beskyttelse af natur og miljø, bedre arbejdsrettigheder, samarbejde med lokale befolkninger, anvendelse af de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder samt en holdbar økonomisk planlægning på længere sigt.

Kommentarer

blog comments powered by Disqus