Råstofudvikling udfordrer kollektiv ejendomsret | WWF Denmark

Råstofudvikling udfordrer kollektiv ejendomsret



Nyhed lagt på den 19 juni 2014   |  
Blandt andet fjordene ved Nuuk kan i fremtiden danne rammen om råstofaktiviteter i Grønland
© Foto: WWF Verdensnaturfonden
Ny rapport fra ICC og WWF udforsker de dilemmaer, som udviklingen på råstofområdet skaber for den kollektive ejendomsret i Grønland

Over det meste af Grønland får mineselskaber i disse år eneret til at udforske områder forud for eventuelle mineaktiviteter. Selskaberne får altså brugsret til et område – og det kan hæmme den traditionelle brug af det givne område.

Særligt i Grønland, hvor man ikke kan eje jord og der derimod er kollektiv ejendomsret, er risikoen for konflikter mellem befolkning og mineselskaber stor.

Det er temaet for den nye delrapport i serien Råstofaktiviteter i Grønland fra ICC Grønland og WWF Verdensnaturfondens projektsamarbejde om borgerinddragelse på råstofområdet, der er støttet af Villum Fonden.

Rapporten har titlen Kollektiv ejendomsret og mineindustri. Tidligere og nuværende lovgivningsmæssige rammer og forvaltning og er skrevet af Steen Jeppson, cand.mag i kultur og samfundshistorie.

ICC og WWF mener, at sunde samfund bør baseres på sunde økonomier, hvor det til fulde tages hensyn til sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige og kulturelle forhold. Derfor er det vigtigt at kende historien og drage nytte af tidligere erfaringer for at kunne træffe de rigtige beslutninger i dag. Rapportens sigte har været, at analysere den tidligere og nuværende lovgivning om kollektiv ejendomsret i forhold til mineselskabernes eksklusivret til udnyttelse af særlige naturressourcer. Analysens fokus er årene 1979-2013.

Hjemmestyrets fædre måtte i sin tid opgive kravet om retten til undergrunden. Den ret fik Grønland så ved indførelsen af Selvstyret i 2009, men efterfølgende har der ikke fundet en juridisk afklaring sted omkring den kollektive ejendomsret. I stedet har emnet drejet sig om ønsket om at få sin egen grundlov.

Et feltstudie som indgår i rapporten og som blev foretaget ved ørredfangststedet Qunneq ved Maniitsoq i 2013 viser, at der er et behov for at registrere de brugere, som hvert år gennem flere generationer har anvendt området. Det er vigtigt at registrere, hvem der har gjort brug af området, hvad deres interesser er og hvordan deres rettigheder rangerer i forhold til industriernes interesser.

Samtidig bør der ske en vidensdeling mellem områders traditionelle brugere og relevante mineselskaber på samme måde som man ser mellem biologer og fangere på områder som bæredygtighed og naturbevarelse.
Blandt andet fjordene ved Nuuk kan i fremtiden danne rammen om råstofaktiviteter i Grønland
© Foto: WWF Verdensnaturfonden Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus