FN retter lyskeglen på skov og palmeolie | WWF Denmark

FN retter lyskeglen på skov og palmeolie



Nyhed lagt på den 28 november 2014   |  
A view over the palm oil plantation, photograped from a fire tower, Musim Mas, Riau, Sumatra. The palm oil plantation is owned by the Indonesian palm oil producer Musim Mas and has been certified according to RSPO criteria for sustainable palm oil production.
© James Morgan / WWF International
Den globale opmærksomhed på ansvarligt produceret palmeolie skal skærpes! Med det fokus har UNEP og RSPO nu indgået en aftale, hvor målet er at skabe endnu mere markedsefterspørgsel på ansvarligt produceret palmeolie og reducere palmeoliens massive aftryk på biodiversitet og regnskov.  
 
For konventionelt produceret palmeolie rydder regnskov. En del af løsningen er, at palmeolien bliver RSPO-certificeret, hvorved etableringen og driften af oliepalmeplantager sker på en miljømæssigt og socialt ansvarlig måde. Og RSPO har vind i sejlene. Omkring 18 % af den globale palmeolieproduktion er i dag RSPO-certificeret, men på grund af for lille global markedsefterspørgsel bliver halvdelen af den ansvarligt producerede palmeolie ikke solgt som certificeret. Skovbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, Thor Hjarsen udtaler:
 
- Tallene er et udtryk for, at der skal skabes endnu mere efterspørgsel efter den certificerede palmeolie. Derfor er den nye aftale mellem FN og RSPO en god nyhed, og alt tyder på, at 2015 vil give ansvarligt produceret palmeolie endnu mere vind i sejlene.
 
Hvorfor fokusere på palmeolie
Palmeolie er en af de mest sælgende afgrøder i verden og findes i op mod 50 % af alle forbrugsvarer som fx. cremer, sæber og chokolade. Den konventionelle produktion af palmeolie er yderst ubæredygtig og udgør en stor trussel mod miljøet og biodiversitet.

Oliepalmerne bliver simpelthen plantet på ryddede regnskovsområder, og produktionen er primært centreret i Indonesien og Malaysia men breder sig i disse år massivt til Østafrika og Sydamerika, hvor skove begge steder fældes.

-Vi har set en stor aktivitet på palmeolieområdet i 2014 med en hastig vækst i produktionen af certificeret palmeolie og flere virksomheder, som har giver tilsagn om at deres palmeolie ikke skal være associeret med afskovning. Faktisk er over 60 % af al den producerede palmeolie i dag dækket ind under ”nul regnskovs-erklæringer”. Det er godt, men det skal naturligvis følges tæt, udtaler Thor Hjarsen og afslutter: 

Den 13. december træder et deklarationskrav for EU-lande i kraft, der betyder, at det skal fremgå af produktet om det indeholder palmeolie. Det vil dog stadig ikke fremgå om olien er certificeret. Derfor er det op til virksomheder og supermarkeder at kommunikere dette til forbrugerne. 

Palmeolie med ansvar – se filmen
http://www.youtube.com/watch?v=AfN-8EUpfM8
 
A view over the palm oil plantation, photograped from a fire tower, Musim Mas, Riau, Sumatra. The palm oil plantation is owned by the Indonesian palm oil producer Musim Mas and has been certified according to RSPO criteria for sustainable palm oil production.
© James Morgan / WWF International Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus