Lokalsamfund er med til at stoppe afskovning i Uganda | WWF Denmark

Lokalsamfund er med til at stoppe afskovning i Uganda



Nyhed lagt på den 20 marts 2015   |  
Nyakiyanja-Ndangara skovforvalningsgruppe i Kalinzu.
© Jonas Schmidt Hansen
Ugandas skove bliver fældet i rekordhast, og skovens dyr bliver udsat for krybskytteri. For at stoppe miljømæssige ødelæggelser, arbejder WWF Verdensnaturfonden sammen med lokalsamfundene for sammen at udvikle alternativer til skovhugst og krybskytteri. Og det virker.

Af WWF Verdensnaturfondens udsendte medarbejder, Jonas Schmidt Hansen

(Uganda) Udsynet fra de høje bakkeskråninger i Kalinzu Central Forest Reserve i det vestlige Uganda er fantastisk. For foden af skråningerne og på de omkringliggende bakkedrag ligger Kalinzu-regnskoven, og i det fjerne strækker Queen Elizabeth nationalparken sig med savanne og krater-søer. Inde fra Kalinzu-skoven kan man høre et væld af fuglesang og af og til lyder der skrig fra en flok chimpanser, der befinder sig et sted i nærheden.  

Kalinzu skoven dækker omkring 14.000 hektar og er hjem til et væld af dyrearter, ikke mindst en bestand af den truede chimpanse. Området, vi befinder os i, blev tidligere udsat for massiv ulovligt skovhugst og krybskytteri, ikke mindst fra de lokalsamfund, der bor omkring skoven. Men nu har WWF samlet lokale mænd og kvinder i lokale grupper som har indgået en aftale med de lokale skovmyndigheder omkring bæredygtig skovforvaltning og brug af skoven. Aftalen udgør et vigtigt trin på vejen mod skovcertificering under FSC.

Maj Manczak senior rådgiver for skov i Afrika og Asien fortæller:
- For at lokalbefolkningen skal opretholde motivationen for at bevare skoven er det vigtigt, at de får noget ud af det selv. Derfor arbejder WWF med at sikre, at de lokale får adgang til skovens ressourcer i begrænset omfang under forudsætning af, at det sker på bæredygtig vis. Vi arbejder også med genbeplantning af skov i samarbejde med de lokale skovforvaltningsgrupper. 

Plantning af skov har tre hovedeffekter i forhold til klimaforandringer, hvis skoven dyrkes bæredygtigt
  • Skov i vækst optager CO2
  • Skov og træ binder CO2 i lang tid
  • Hvis vi bruger træ til at bygge med og træ som bioenergi, så formindsker vi behovet for fossilt brændstof (olie, kul og gas).

Lokale folk planter træer, dyrker afgrøder og laver honning på samme tid

Vi er på besøg hos en af skovforvaltningsgrupperne i Uganda. Gruppen hedder Nyakiyanja-Ndangara, og medlemmerne har fået lov til at plante skov på et græsareal og dyrke afgrøder mellem træerne som de kan sælge og dermed få en indtægt, mens træerne vokser op. De fleste af de plantede træer kan de senere fælde til tømmer og brændsel. Samtidig får de lokale mænd og kvinder træning og udstyr til at holde bier, så de kan producere honning og hjælp til at andre aktiviteter, som kan give dem en indkomst. På længere sigt er målet, at der skal komme turister til området.

Denne dag viser flere af gruppens medlemmer stolt rundt på de nyplantede skråninger, der tidligere kun var begroet med græs. En lokal bonde, Kisembo Adriano, fortæller, at på det stykke jord, der er blevet tildelt ham af gruppen, har han plantet rødbeder. Indtil videre har han høstet 750 kg rødbeder. De har indbragt ham omkring $575. En stor sum for en lokal bonde som ham.

Gruppens største indtægt kommer dog fra de plantede træer, som på længere sigt giver større afkast. For nylig blev de første træer, som gruppen plantede, fældet. Derfor har de ikke brug for at hugge træer i skoven længere.

Gruppen har også lov til at gå ind i Kalinzu-skoven for at samle skovprodukter som bær, frø, svampe, nedfaldne grene til brændsel og samle naturmedicin, så længe de ikke skyder dyrene og fælder træerne.

På  den måde er afskovningen i området blevet mere eller mindre standset. Gruppens medlemmer er også med til at rapportere, hvis nogen fælder i skoven eller bedriver krybskytteri. For de har meget at miste, hvis samarbejdet med WWF og de lokale skovmyndigheder bryder sammen.

Samarbejdet er kommet i stand efter, at WWF har fået de lokale skovmyndigheder til at give de lokale adgang dele af Kalinzu området. Judith Ahebwa fra NFA kan tydelig mærke en positiv forskel.

- De plejede at råbe ”bavianer, bavianer”, når vi kom i vores køretøjer. Det var en advarsel til dem, der ulovligt var i gang med at fælde i skoven. Når vi nåede frem var de længe væk, fortæller hun. Meget har ændret sig siden.

- Det gik op for os, at det meget bedre kunne betale sig at arbejde sammen med de lokale og organisere dem i grupper. Nu får de noget ud af samarbejdet. Derfor har de mere at miste ved at fælde i skoven, da de får mere ud profitable aktiviteter omkring skoven, som de nu har fået adgang til. Så vi er glade for, at WWF har hjulpet os med at sætte den her ordning i stand, forklare hun.

WWF Verdensnaturfonden arbejder derfor for, at det både er til gavn for dyrene, naturen og lokalbefolkningen, når der drives bæredygtig skovdrift. På længere sigt er det målet, at grupperne omkring Kalinzu skal FSC certificeres, så køberne også kan se, at de skovprodukter, de køber, er fremstillet på en bæredygtig og socialt ansvarlig måde.
Nyakiyanja-Ndangara skovforvalningsgruppe i Kalinzu.
© Jonas Schmidt Hansen Forstør
Kisembo Adriano, rødbedebonde i Kalinzu.
© Maj Manczak Forstør
Chimpanse, Kalinzu.
© Jonas Schmidt Hansen Forstør
Kalinzu.
© Maj Manczak Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus