Gitte Seeberg: På festivaler fortæller vi om vores arbejde på en ny måde | WWF Denmark

Gitte Seeberg: På festivaler fortæller vi om vores arbejde på en ny måde



Nyhed lagt på den 04 juli 2015   |  
WWF på Roskilde Festival 2015
© WWF
Eksotisk fuglekvidder og dyrelyde blander sig med musikken fra de mange scener på festivalpladsen på Roskilde Festival. Det er WWF’s vandbesparende toiletter, der er indhyllet i palmer og regnskovslyde. Ud fra regnskoven kommer to gorillaer flyvende i vilde spring og saltomortaler - festivalgæsterne er vilde med det, og vil hele tiden se flere tricks. Det er noget, der giver opmærksomhed til WWF’s stand som består af vandbesparende toiletter og WWF medarbejdere, der fortæller folk om noget af det arbejde som WWF laver ude i verden.

”Vi er her på Roskilde Festival for at fortælle om vores arbejde på en ny måde. Det er ikke altid gennem computeren eller radioen at folk skal høre om vores arbejde. Vi vil også gerne møde folk ude i virkeligheden, hvor vi kan fortælle på en anden måde om det vi gør for at redde regnskoven og truede dyr,” siger Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

Efter Roskilde Festival turnerer de vandbesparende toiletter videre til Vig Festival, Langelands Festival og Skanderborg Festival. På wwf.dk kan du finde en oversigt over, hvor du kan møde WWF ude i sommerlandet.

Fokus for den turnerende WWF stand er at fortælle om regnskoven, der forsvinder og de truede bjerggorillaer. Der forsvinder 36 fodboldbaner skov hvert minut, og der er kun 880 bjerggorillaer tilbage i naturen. WWF Verdensnaturfonden arbejder hver dag med at gøre en forskel for naturen, truede dyr og de mennesker, der bor i nærheden af den udsatte natur og dyr.

Toiletterne bruger kun 6 dl vand på et skyl, hvor de fleste andre toiletter bruger omkring 10 liter vand.
 

Kontakt

Presseansvarlig for events i WWF Cecilie Weinholt på tlf. 3176 1200 eller c.weinholt@wwf.dk
WWF på Roskilde Festival 2015
© WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus