Solsøstrene fra Myanmar - fra husmødre til solingeniører | WWF Denmark

Solsøstrene fra Myanmar - fra husmødre til solingeniører



Nyhed lagt på den 05 april 2018   |  
Naw Yoe Lay, 48 år og en af de fem solingeniører
© Hkun Lat
I en verden, hvor ressourceknaphed er en realitet, er Myanmar et slaraffenland. Landet bugner af naturressourcer – her er store skove, vilde dyr, mineraler, gas og olierigdomme. Her lever fx den truede indokinesiske tiger, som der kun er knap 350 tilbage af på kloden. 250 af dem lever i grænselandet mellem Myanmar og Thailand. Her finder vi også nogle af klodens mest uberørte floder og de mest omfattende og intakte skove i Mekong-regionen.

Landet står i disse år i en afgørende epoke i dets historie, da der i de seneste år for alvor er blevet åbnet op for udenlandske investeringer og virksomheder. De kommende år vil landets styre blive testet i, om de kan sikre en balance mellem økonomisk vækst og bevarelse af landets natur og dyreliv.

WWF er tilstede i Myanmar og arbejder på flere fronter for at plante de frø, der kan få en bæredygtig fremtid til at spire. Et konkret område er arbejdet med landets energiforsyning. Omtrent 62 % af Myanmars befolkning har ikke adgang og råd til stabil elektricitet, men i takt med at landet oplever økonomisk vækst, stiger efterspørgslen efter elektricitet.

Derfor bliver der lige nu lagt planer for energiforsyningen, som enten vil skubbe landet i en grøn eller sort fremtid. Om det bliver bygget dæmninger og kulminer eller installeret vindmøller og solceller gør en stor forskel for økosystemerne i regionen.

WWFs mission på energiområdet er derfor meget simpel, men også ambitiøs: at give hele Myanmars befolkning adgang til vedvarende energi og samtidig beskytte landets naturressourcer. De første skridt for at opnå denne målsætning blev taget af fem husmødre fra små lokalsamfund i Dawna Tennasserim-landskabet i Myanmar.

Genvej til en grøn fremtid
I januar 2017 steg de fem kvinder for første gang i deres liv om bord på et fly. Destinationen var Barefoot College i Indien, hvor de sammen med kvinder fra hele verden, blev uddannede til solingeniører. Forløbet er en del af WWF’s samarbejde med Barefoot College i Indien, hvor kvinder lærer at installere, vedligeholde og reparere solenergisystemer, som er særligt udviklet til lavindkomsthusholdninger i afsondrede landsbyer.

Tanken er, at de kan hjælpe deres landsbyer med at skyde en grøn genvej til en bæredygtig energiforsyning, som fx bygger på sol, fremfor forurenende fossile brændstoffer, der er med til at sætte klodens natur og dyr yderligere under pres.

De små lokalsamfund, som kvinderne kommer fra, er ofte afhængige af en fælles generator, der kører på dyr diesel, som ikke er nem at få fingrene i. Resultatet er lange, mørke timer, hvor deres børn ikke kan læse lektier, og hvor de ikke tør bevæge sig frit udenfor pga. slanger. Mørket sætter bogstavelig talt udviklingen i de små lokalsamfund i stå:

”Vi har haft store problemer med at bo på denne måde. Børnene kan ikke lave lektier om aftenen, fordi stearinlysene konstant går ud. Madlavning, syning – alt er bare svært.” siger Ma San Maw, som er en af kvinderne, der tog afsted.
 
Livet med lys
I oktober sidste år vendte de fem kvinder hjem – nu som solingeniører og med kriblen i fingrene for at komme i gang med arbejdet. Selvom det har været krævende for kvinderne at være væk fra deres familier, så har de fået værdifuld ekspertise med i rygsækken:

”Vi lærte en masse om elektroniske kredsløb og maskiner, men også om sundhed og hvordan man fx bygger nyttige ting som ovne. Jeg har aldrig før været væk fra min mand mere end en dag, og jeg savnede ham, men det var det værd for at bringe elektricitet til mit hjem” siger Ma San Maw.

Allerede dagen efter deres hjemkomst gik kvinderne i gang med arbejdet. WWF’s energiteam havde leveret kasser fyldt med solenergisystemer og sollanterner. Samtidig havde landsbysamfundene indsamlet penge, som ellers ville være gået til den dyre og ineffektive diesel til at finansiere kvindernes løn og arbejdssted.

I takt med at solcellerne blev installeret på husenes tage, tog livet i landsbyerne form på en helt ny måde. Børnene kunne lave lektier selv efter mørkets frembrud, kvinderne behøvede ikke længere at lægge sytøjet fra sig, og det var muligt at tage en aftentur – med en sollanterne i hænderne.

I 2017 fik 235 hjem elektricitet gennem projektet. Målsætningen er 1000 hjem i 2018 og flere tusind i 2019. Kvinderne er ikke kun med til at lyse deres landsbyer op, men de er med til at sikre, at hele landet går en lys fremtid i møde, hvor økonomisk vækst, dyr og natur går hånd i hånd.
 
 
Naw Yoe Lay, 48 år og en af de fem solingeniører
© Hkun Lat Forstør
Naw Pho Doe, som er en af de fem solingeniører, installerer solcellepaneler i Kyit Hpee Lan landsbyen i Myanmar.
© Hkun Lat Forstør
Ma San Maw, som er 40 år gammel og en af de 5 kvindelige solingeniører, installerer solcellepanel til Daw Mya Swe, som bor i landsbyen Kayin Taungpyauk i Myanmar.
© Hkun Lat Forstør
Far og datter tænder lyset efter opsætning af solcellepanel i Kayin Taungpyauk landsbyen i Myanmar.
© Hkun Lat Forstør
Myanmar bugner af naturressourcer og er hjem til nogle af verdens mest truede dyr.
© Hkun Lat Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus