Syv millioner hektar vådområder skal beskyttes | WWF Denmark

Syv millioner hektar vådområder skal beskyttes



Nyhed lagt på den 07 februar 2013   |  
Giant otter
© Staffan Widstrand / WWF
Hos WWF er glæden stor over at den Bolivianske regering har besluttet at beskytte verdens største vådområde. Llanos de Moxos er et vådområde næsten dobbelt så stort som Danmark. 7 millioner hektar mere præcist. Og det har stor betydning for arter i det enorme område. For Amazonas er rig på arter – og det er ikke kun på grund af regnskoven.

”Amazon er normalt kendt for sine tropiske regnskove. Men den enorme biodiversitet i Amazonas ligger ikke kun i de tropiske regnskove -, men også i variationen af økosystemer - herunder mere eller mindre fugtige tropiske skove, bjerge, savanner og vådområder. Og Vådområdet Llanos de Moxos rummer mange vigtige økosystemer. Derfor er det et super vigtigt skridt, som nu er blevet taget”, udtaler Gitte Seeberg, Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

131 arter af pattedyr er allerede blevet identificeret, 568 forskellige fugle, 102 krybdyr, 62 padder, 625 fisk og mindst 1000 plantearter.Flere af disse arter - herunder kæmpeodderen og Amazon-floddelfinen - er blevet identificeret som sårbare, truede eller kritisk truede.

Regionen er gennemstrømmet af tre store floder: Beni-floden, som ligger vestligt i regionen, Iténez eller Guaporé, som ligger østligt og Mamoré i den centrale del af regionen. Floderne løber sammen og former floden Madeira, som er en sydlig tilkobling til Amazonfloden. Det gigantiske vådmråde er kun sparsomt beboet.

Det gigantiske vådmråde er kun sparsomt beboet.

Læs mere her
Giant otter
© Staffan Widstrand / WWF Forstør
Giant River Otter
© naturepl.com / Mary McDonald / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus