WWF-projekt mindsker træfældning | WWF Denmark

WWF-projekt mindsker træfældning



Nyhed lagt på den 04 juni 2013   |  
Fuel efficient stoves, Nairobi, Kenya.
© Mauri Rautkari / WWF
Energibesparende komfurer mindsker truslen mod Virungas skov og bjerggorillaernes hjemsted. WWF’s projekt i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC) er indstillet til den Britiske pris Ashden Awards for at være et banebrydende projekt, der reducerer CO2-udledning, mindsker fattigdom og forbedrer levevilkår i udviklingslandene. Annoncering af den endelig vinder finder sted under en særlig ceremoni den 20. juni 2013.

Skovrydning truer økosystem

Skovrydning i Virunga Nationalpark i DRC truer det skrøbelige økosystem og hvor omkring halvdelen af verdens sidste bjerggorillaer lever. Samtidig bruger den hurtigt voksende befolkning i Goma nær Virunga en stor del af deres indkomst på illegalt trækul fra nationalparken.

Derfor har WWF siden 2008 arbejdet med at uddanne lokale entreprenører og små virksomheder i at bygge og sælge billige, kulturelt tilpassede energibesparende komfurer. Derved er forbruget af trækul blevet reduceret og det giver økonomiske besparelser for de lokale, samtidig med at presset på Afrikas ældste nationalpark og hjemsted for nogle af verdens sidste bjerggorillaer lettes.

Stor forbedring på tre år

Efter projektets første tre år har omkring 60 procent af hjemmene i Goma energibesparende komfurer, og et forsigtigt skøn indikerer, at de nye komfurer alene har reduceret Gomas forbrug af trækul med mere end 20 procent. Det svarer til mere end 13 ton trækul om året, og da man regner med, at omkring 80 procent af Gomas trækul kommer fra Virunga, kan man konkludere, at der er blevet sparet mere end 10 ton trækul fra nationalparken alene ved brugen af disse forbedrede komfurer. Vi kan omregne dette til, at godt 30 km2 naturskov er blevet reddet i 2012, ved at godt halvdelen af Gomas indbyggere bruger de nye komfurer. Det er et område svarende til Jyllands størrelse.

Bæredygtige plantager

Ud over de energibesparende komfurer hjælper WWF små landmænd til at oprette bæredygtige plantager for at imødekomme Gomas behov for trækul og dermed skabe et alternativ til den ulovlige træfældning i Virunga Nationalpark. Frem til oktober 2012 er der blevet oprettet næsten 40 km2 private plantager.

Virunga Nationalpark er det ældste beskyttede område i Afrika, og parkens mangfoldige natur med både vulkaner, savanner, store græsarealer, søer, højt- og lavtliggende skovområder, og bjerge sammen med dens store biodiversitet og høje niveau af arter, der kun findes i dette område, har givet Virunga en plads på UNESCOs verdensarvliste.
Fuel efficient stoves, Nairobi, Kenya.
© Mauri Rautkari / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus