Igler sladrer om mystisk saola og stribet kanin | WWF Denmark

Igler sladrer om mystisk saola og stribet kanin



Nyhed lagt på den 25 februar 2014   |  
Saola or Vu quang ox (Pseudoryx nghetinhensis)
© David Hulse / WWF
I de Annamitiske bjerge på grænsen mellem Vietnam og Laos, er der en fantastisk biodiversitet. Det vigtige skovområde, som er på Danmarks størrelse to gange, rummer et væld af arter. Men afskovning og fragmentering er en reel trussel for områdets dyreliv, og jagt udgør en trussel mod de store pattedyr. Sammen med Aage V Jensen Fonde arbejder WWF for at skabe biodiversitetskorridorer og en mere bæredygtig udnyttelse af områdets naturressourcer til gavn også for lokalbefolkningen.

Saolaens krybbe

For det er ikke en hvilken som helst artsrigdom, området gemmer. Siden 1992 har forskere opdaget flere hundrede nye arter. I 1992 opdagede man en smuk, hjortelignende skabning, som fik navnet Saola. Den var det det første nyopdagede pattedyr i verden i over 50 år. Den blev tilbage i november set for første gang i 15 år. For Saolaen er stadig et dyr omgærdet af stor mystik. Det kan nemlig være svært at vide, hvor dyrene opholder sig i den ufremkommelige skov, som også besværliggør beskyttelsen af dyrene. Dette er blot desto mere grund til, at WWF gør netop dette:

- WWF arbejder for beskytte saolaernes levesteder i de Annamitiske bjerge. Vi arbejder for at stoppe skovrydning, skabe bedre sammenhæng mellem de eksisterende skovområder og sammen med lokalbefolkningen bekæmpe den illegale jagt i skovområderne, forklarer Jacob Fjalland, som er programleder for WWF’s ulandsteam og forsætter:

- For at begrænse krybskytteriet og samtidigt sikre, at de lokale, der lever i og omkring saola-reservatet, kan tjene penge, arbejder vi også for at skabe alternative indkomstmuligheder til lokalbefolkningen. Det er et afgørende supplement til lovgivningen at inddrage lokalbefolkningerne i naturbevarelsen og hjælpe dem med at finde nye indtægtsmuligheder.

Igler for naturbevarelse

Danske forskere har fundet på en ny metode, hvor blodsugende igler er en vigtig medspiller i naturbevarelsen. Iglerne suger blod fra andre dyr og bærer deres DNA i fordøjelsessystemet i op til seks måneder. Dermed vidner iglerne om, hvor saolaen og andre dyr har opholdt sig. Med iglerne kan forskerne samle blodprøver fra de dyr, de gerne vil undersøge, uden dyrene bliver forstyrret i deres naturlige miljø.

Blodsugere sladrer om sjælden stribet kanin

Thomas Gray, som er species manager for WWF, har igangsat et konkret projekt, som er baseret på denne metode. Hans team har endnu ikke kunnet afsløre Saola-DNA , men de har fundet noget andet! Den sjældne stribede kanin, som går under betegnelsen "annamitkaninen" (Nesolagus timminsi), er et pattedyr, der – så vidt vides - kun lever i de annamitiske bjerge. Dermed bliver iglerne er et godt udgangspunkt for at kunne udvide forskningsgrundlag også i fremtiden.

Hør hele historien om den fantastiske artsrigdom i de annamitiske bjerge i Natursyn på DR's website ved at klikke her.

Saola or Vu quang ox (Pseudoryx nghetinhensis)
© David Hulse / WWF Forstør
saola vietnam
© © David Hulse / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus