Fisk og fiskere lever livet på kanten | WWF Denmark

Fisk og fiskere lever livet på kanten



Nyhed lagt på den 01 august 2011   |  
Fishermen and flamingoes Bazaruto Island Mozambique
© Frederick J. Weyerhaeuser / WWF
Klokken er seks, da solen dukker op over Vilankulos ved Mozambiques kyst - sammen med små fiskerbåde fra havet; men ellers skinner ikke mange gyldne stråler over fremtiden. Zito, Juan, Lucinda og alle de andre fiskere, har samme historie at fortælle: Rejerne er næsten væk, fangsterne bliver mindre i kilo – og fiskene i størrelse. Men arbejdet for at forbedre fremtidsudsigterne for fiskerne og livet i havet er i fuld gang.

Af journalist Ulla Lund og fotograf Peter Hauerbach

Himlen og vandet er blåt, og fiskerne står som silhuetter i det bløde morgenlys; alt ånder umiddelbart idyl hos fiskerne ved stranden nær Vilankulos: Bådene kommer ind - sammen med tidevandet. Nogle har store sejl men ingen har motor. De har været ude 4-5 timer med omkring 12 mand ombord i hver båd. Hovedparten har dog kun robåde og er bare sejlet ud for kysten, hvor de har lagt store net, som de nu er ved at trække ind.
Nogle klarer den tunge opgave ved at gå parvis baglæns med en lang stok imellem sig og langsomt bevæge sig - og nettet - mod land. Andre bruger armene, og trækker på en lang række svedende nettet ind tag for tag.
Børnene hjælper med tovværket. En af drengene på stranden deltager ikke, men sælger kunsthåndværk. Han har andre planer end at tage arven op som fisker:
”Niks. Der bliver færre fisk – så fiskeri er der ingen fremtid i. Jeg prøver at passe min skole godt og ellers sælge souvenirs til turister, så får jeg også øvet engelsk,” siger 12-årige Ricardo.

Kampen om dagens fangst

De voksne på stranden koncentrerer sig om at hive fisk nok ind til at mætte de mange munde. En af de mange fiskere, som trætte går i land, er Zito. Han er i shorts og t-shirt vasket til farveløshed.
”I nat var fangsten rimelig, heldigvis, for jeg har fem børn. De største skal til at gå i skole, og jeg skal skaffe penge til skoleuniformer,” siger 32-årige Zito.
Han er, som mange, løsarbejder hos en af fiskerne med en stor sejlbåd. Lønnen er en andel af fangsten, som ejeren afregner inden han sælger fiskene på byens marked. Det samme system gælder på de både, der bruger langline med krog i stedet for net. Her foregår fordelingen også efter, hvem der konkret har fisket bedst den konkrete dag.
”Tidligere ankom min båd med 30 kurve med 30 kilo fisk i hver. I dag er der kun to fulde kurve på de værste dage,” fortæller Alfonso Samussene. Han fik lån til en båd efter den gamle gik ned i en storm i 2007; det foregik via international støtte, og gennem WWF, der arbejder i området, fik han desuden net - med den lovlige store maskestørrelse.
Alfonso forklarer, at ikke kun overfiskning er skyld i det dårligere fiskeri. Stærkere storme, år for år på grund af klimaforandringer, har ødelagt kæmpe områder med mangrove og søgræs, hvor fiskeynglen vokser op.

Engagerede fiskere

Alfonso er, som mange andre fiskere, gået ind i et af de lokale CCP-råd – sammenslutninger af fiskere – der nu findes i alle de fire fiskedistrikter i Vilankulos-området. Fiskerne i de lokale CCP-råd har forpligtet sig til at følge de forskellige aktuelle lokale anbefalinger omkring fiskeriet. Til gengæld får de hjælp bl.a. til at etablere lokale landsbybanker, hvor de enkelte kan ansøge om mikrolån til fx en båd og til at starte andre former for indtjening - som at dyrke peanuts, mandariner m.m.

”Hvert år bliver det besluttet, hvilke områder, der må fiskes i og hvornår. Det sker for at give de forskellige fiskearter fred til at yngle og småfisk en chance for at vokse sig store,” fortæller Mario Fumo fra WWF i Mozambique.
WWF arrangerer jævnligt workshops om mere bæredygtigt fiskeri for CCP-rådene; WWF har også en rejsende workshop i bil, som de turnerer landet med ud til små afsides fiskerlandsbyer.

Nogle af fiskere, som holder reglerne og betaler deres skat, er også så heldige, at de får tilbud fx fra de lokale fiskerimyndigheder om gratis at afprøve nye net og en ny bådtype.
Det gælder fx Juan Dionisio, som Zito arbejder for.

Store trawlere tømmer havet

”Men hvorfor skal vi gøre alt korrekt, samtidig med, at vi kan se kæmpe fiskefartøjer fra andre lande skrabe alt liv og koralrev til sig et par kilometer ude,” spørger Zito og ryster på hovedet.

Noget af dette fiskeri er lovligt: Flere lande har billigt købt fiskeri-rettigheder, som foregår med store trawlere i det frodige hav ved Mozambique. Andre både har bestukket sig til retten til at fiske, mens andre igen, bl.a. kinesisk trawlere, fisker ulovligt. Landets fiskerimyndigheder mangler skibe til at patruljere effektivt og til at fjerne rester af net, som havdyrene filtres ind i og dør.

Borgmester Suleimane Amugy i Vilankulo er klar over situationen, men kan ikke udrette mirakler:
”Vi skal passe på den værdifulde natur vi har. Vores to store ressourcer ved Vilankulo er fiskeri og turisme. Fiskerne skal have noget at leve af, samtidig med at dykkerturister og sportsfiskere kommer på grund af havmiljøet: Turisme er ved at blive lige så vigtigt for os som erhvervsfiskeriet. Derfor har vi også bygget en ny lufthavn. Samtidig forsøger vi at få overholdt reglerne omkring fiskeriet, så der også er godt med liv i havet fremover.”

Tilbage på stranden har tre ældre kvinder Louisa, Juanette og Laurinda deres helt beskedne mål. De gamle kvinder holder sig til, når bådene kommer ind og samler småfisk op fra nettene. De spiser nogle og sælger de få bedste for at skaffe penge til mad.

Flere fiskere, færre fisk

CCP Mondego holder møde i dag. Nogle få træbænke bliver fra et skur båret ud og med æresfrygt sat under landsbyens største træ - resten af mødedeltagerne slår sig bare ned på den støvede jord.
Fiskerne fortæller om problemer, fremskridt, laver aftaler om net og mandskaber og spørger ivrigt til danske fiskere. Det er vanskeligt via oversættere at forklare om EU's fiskeripolitik, mærkning af bæredygtige fisk MSC m.m. Hvad står tilbage er: Fiskerne her synes, det er fantastiske beløb, danske fiskere får for ikke at fiske. I Mozambique stiger antallet af fiskere, selv om udbyttet er dalende. I distriktet var der for ti år tilbage 300 fiskelicenser, nu er der 568.

Da mødet er færdigt, får kvinderne travlt med at indhente de forsømte hverdagsopgaver: Hente vand fra områdets eneste brønd, ordne grøntsager, samle kvas til bål og koge vand og ris.
35årige Helena viser vej til sin hytte, hvor vandet er ved at varme op over bålet.
”Jeg har syv børn: Den ældste er 20 år og den yngste kun to år. Min mand er fisker, og jeg hjælper om morgenen med at trække de store net i land. En dag får han nok råd til et lån til en båd fra vores lille bank, måske endda med motor – og så får vi nok større fangster,” siger hun håbefuldt.

På stranden, venter nu den afsluttende fase af døgnets fiskeri – fordelingen af byttet. Zito og de andre fiskere fra Juan Dionisio´s båd bærer kasser med fisk op til haven ved Juans murstenshus.
Fiskene sorteres i bunker alt efter, hvad de enkelte fiskere har fanget på linen: De vejes under stor opmærksomhed og sorteres i nye bunker efter fordelingsnøglen: Den absolut største går til bådejeren; men alle er dog tilfredse - med småfisk til familiens måltid i dag og lidt penge til at fortsætte hverdagen.

FAKTA: Små fisk kræver store løsninger

De små fiskersamfund langs Mozambiques kyst står over for omfattende udfordringer, som kræver løsninger af større karakter. WWF arbejder derfor på, at de store fisketrawlere, der fisker på dybt vand ud for landets kyst begynder at fiske bæredygtigt, så der også er fisk at fange i fremtiden. Første skridt er af få MSC-certificeret rejefiskeriet på dybt vand, der er en vigtig eksportressource for den Østafrikanske region. Målet er at komme de negative miljøpåvirkninger fra fiskeriet til livs, så man undgår bifangst af andre fisk, havpattedyr, skildpadder og fugle. På den måde vil der blive skabt grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer i regionen til gavn for både livet i havet, for de små fiskesamfund, for industrifiskeriet og for de fattige østafrikanske landes indtægter.

Fishermen and flamingoes Bazaruto Island Mozambique
© Frederick J. Weyerhaeuser / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus