Livet i en fiskestime | WWF Denmark

Livet i en fiskestime



Nyhed lagt på den 01 januar 2012   |  
Fisk Fiskeri Hav
Reef fish in Baqa lagoon, near Suva, Fiji. Shark diving and feeding is becoming a popular tourist activity off Beqa lagoon not too far from Suva, capital city of Fiji. There is regular shark feeding at this venue, hence the large numbers of fish.
© Brent Stirton / Getty Images
De fleste fisk har mange naturlige fjender og har derfor udviklet overlevelsesstrategier. En af dem er at svømme mange sammen i en stime. Men selvom det er et smart træk, beskytter det ikke mod fiskeri med store fiskenet. 85 procent af verdens fiskebestande i dag enten er fisket til det yderste eller på grænsen til kollaps. Der står derfor meget på spil, når EU’s fiskeripolitik i år skal til forhandling.

Af Morten Hilding Hansen, WWF

Fisk fører umiddelbart et simpelt liv. Omgivet af mange hundrede meter vand til alle sider svømmer de rundt, finder føde og sørger for, at der bliver sat nyt afkom i verden. Da det imidlertid ikke er alle fisk, der kun æder planter og plankton, skal fiskene også undgå at blive ædt af deres fæller. Derfor har naturen udviklet et utal af specialiserede overlevelsesstrategier: Nogle fisk er så store, at der ikke er andre, der kan spise dem; andre så hurtige, at andre ikke kan fange dem; andre igen er så giftige, at der ikke er nogen, der tør spise dem. Og endelig er der dem, der gemmer sig for deres fjender.

Kunsten at gemme sig i vand

Mange fisk bruger kamuflage for at falde i et med deres omgivelser. Det gælder for eksempel rødspætten, der har farver og aftegninger efter den bundtype, den opholder sig på. Nogle fladfisk kan ligefrem skifte farve efter omgivelserne, ligesom kamæleoner på land. Nogle fisk gemmer sig rent fysisk ved at søge dækning bag sten og klipper eller i tangskove. Men der er også en tredje måde at skjule sig på: I det åbne vand i en stime.

At svømme rundt som del af en stor fiskestime i de frie vandmasser er et smart gemmested for en sild eller brisling, der er omgivet til alle sider af sultne rovfisk som sej og torsk. Enhver, der har set en sildestime i bevægelse, ved, at de sølvglinsende fisk bevæger sig lynhurtigt, og at stimen nærmest synkront skifter retning på brøkdelen af et sekund, som var den én stor levende organisme. Synet af fisk, der svømmer sammen i store mængder, kan virke nærmest helt hypnotisk, og for rovfisk, der jager, har det også den virkning, at de har svært ved at adskille de enkelte fisk fra hinanden, og gør det langt sværere at fange dem.

Rovfisk i stimer

Risikoen for at blive ædt af andre, er betydelig mindre, når fiskene svømmer sammen, men der er også rovfisk, der har fundet på en modstrategi. Sejen, som mest af alt ligner en kraftigt bygget torsk, jager ved selv at svømme i stimer, og de samarbejder ved at bore sig gennem silde- og brislingestimerne for at splitte dem ad, så de enkelte fisk bliver lettere at fange. Torsken, som sjældent svømmer sammen med andre, har en lidt anden jagtstrategi, da den typisk sniger sig ind på en fiskestime i skumringen eller tidligt om morgenen. Stimedannelser er afhængig af lys for at fiskene kan se hinanden, så når lyset svinder, bliver en fiskestime også løsere organiseret, og det er her, torsken slår til.

Mørket i dybet

Sollys er ligeså vigtigt for livet i vand, som det er på land, men det er ikke mange af solens stråler, der når ned under havets overflade. I de indre danske farvande er det kun godt 50 procent af lyset, der når dybere ned end 3- 4 meter. Kommer man under 12 meters dybde er der ikke meget lys tilbage, og godt 90 procent af havet ligger hen i totalt mørke. Det stiller forskellige krav til livet, alt efter hvor dybt det findes.
Fisk, der lever deres liv på bunden, er typisk specialiserede i at lugte og føle sig vej til deres føde, og de fleste bundfisk, er derfor skumrings- eller natdyr. Men fisk har også andre sanser end syns, lugte- og følesansen at orientere sig efter. De fleste fisk har desuden et sanseapparat i siden, som sender informationer op til fiskens hjerne om trykbølgers udbredelse i vandet. Man ved ikke helt, hvor stor betydning dette sidelinjeorgan har for fiskenes evne til at orientere sig, men den spiller formentlig en vigtig rolle, når fisk svømmer sammen i stimer og lynsnart skifter retning på samme tid, som var de styret af en fælles bevidsthed.

At svømme rundt i samlet flok gør også, at en fisk i stedet for ét par øjne har flere tusinde øjne til at se efter fjender for sig. Samtidig udnytter fiskene også den føde, der findes i vandet langt bedre, end hvis de leder efter føden alene. Samtidig kan de svageste fisk i en stime økonomisere meget bedre med deres kræfter. Forskere har regnet ud, at de bagerste fisk kan spare helt op til 12 procent af deres energiforbrug ved at udnytte de såkaldte hydrodynamiske effekter, der opstår i stimen. Lidt på samme måde som når cykelrytterne i Tour de France ligger på hjul af hinanden og lader sig trække frem af de forankørende.

Netmaskernes farer

Der er dog én ting det at svømme i stime ikke beskytter imod, og det er mennesket, der igennem tiden har udviklet særdeles effektive fiskemetoder. Trawl, som er store net, der trækkes efter en båd henover bunden eller højere oppe i vandmasserne støvsuger store områder for fisk. Faktisk er fiskeri med trawl for effektivt, fordi der ofte kommer en masse fisk med, som fiskerne enten ikke kan eller må sælge. Mange af dem bliver derfor smidt ud igen. I nogle fiskerier bliver op mod 60 procent af fangsterne smidt døde tilbage i havet, og i Nordsøen alene bliver der således hvert år smidt op mod 800.000 ton fisk ud igen. Det har blandt andet medvirket til, at over 70 procent af de europæiske fiskebestande i dag anses som overfiskede.

Fiskene på dagsordenen

Der er derfor meget på spil, når EU’s fiskeripolitik skal genforhandles under det danske EU-formandskab i 2012. WWF og andre miljøorganisationer arbejder på højtryk for, at politikken bliver så ambitiøs som muligt, så den på sigt kan genoprette fiskebestandene. WWF følger forhandlingsprocessen tæt og kæmper for, at, at EU’s fiskeripolitik skal sikre langt mindre udsmid af fisk, og at den tager større hensyn til havmiljøet og beskytter sårbare fiskearter, så der også kan svømme stimer af fisk i havene i fremtiden.

Fisk Fiskeri Hav
Reef fish in Baqa lagoon, near Suva, Fiji. Shark diving and feeding is becoming a popular tourist activity off Beqa lagoon not too far from Suva, capital city of Fiji. There is regular shark feeding at this venue, hence the large numbers of fish.
© Brent Stirton / Getty Images Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus