John West | WWF Denmark

John West



Hvad gør WWF?

WWF’s engelske afdeling har siden oktober 2014 haft en partnerskabsaftale med tun-virksomheden John West og deres moderselskab Thai Union Europe (TUE). WWF arbejder sammen med John West og Thai Union for at forbedre deres forretningspraksis, sådan at alle virksomhedens produkter i Europa indenfor få år udelukkende skal komme fra bæredygtige fiskerier.
WWF samarbejdsaftale med John West og Thai Union indbefatter at alle fiskerier og fiskeopdræt bliver certificeret af MSC (Marine Stewardship Council) for vildtfangede fisk eller ASC (Aquaculture Stewardship Council) for opdræt, eller er i et forbedringsprojekt med henblik på at opnå MSC- eller ASC-certificering.

Gennem dette partnerskab, støtter Thai Union også WWF’s internationale arbejde med kystfiskeri det Østlige Afrika. Her foretager vi vidensindsamling og kortlægning af lokale fiskerier – data som skal hjælpe til en bedre forvaltning de fiskebestande som er så en vigtig fødevarekilde for de afrikanske lande og kystsamfund.

WWF og John West arbejder sammen for at skabe sunde økosystemer, og forbedre betingelserne for bæredygtigt fiskeri gennem videnskabelig baseret tilgang. I samarbejdet med WWF forpligter John West sig til at sikre fuld sporbarhed af deres produkter og kæmpe imod ulovligt, ureguleret og uregistreret fiskeri (IUU) samt at imødegå kravene for MSC- og ASC-certificering og igangsætte fiskeforbedringsprojekter (FIP’s).  Du kan finde mere information om aftalen her (på engelsk).

WWF og John West/Thai Union arbejder allerede på en række fiskeriforbedringsprojekter (FIPs) i det Indiske Ocean og i Atlanterhavet, som skal sikre at fiskeriet sker på et niveau, der beskytter bestandene for fremtidige generationer, og benytter sig af metoder, der minimerer påvirkningen af havmiljøet og vigtige levesteder.

Det første af de igangsatte FIP-projekter har fokus på tun i Det Indiske Ocean, og er allerede i fuldt gang. Du kan læse mere om FIP-projektet for tun i Det indiske Ocean her.

Som partnerskab har WWF og Thai Union forpligtet til at fremlægge en årlig statusrapport. Download vores statusrapport for 2017 her (engelsk PDF).

Havet dækker mere end 70 % af jordens overflade, og giver levebrød og mad til millioner af mennesker verden over. Fisk repræsenterer en af verdens mest værdifulde naturlige fødevarer, og bæredygtigt fanget fisk og skaldyr er en vedvarende kilde til sund kødprotein.

Men verdenshavene er under pres fra overfiskeri, klimaforandringer og forurening, og kun omkring 4 % af verdens havmiljø er i dag officielt beskyttet af . Det er vitalt at fiskeriet er forvaltet ansvarligt og at omfanget af beskyttede områder udvides.

Virksomhedssamarbejder er en hjørnesten i WWF strategi om at skabe forandringer, der hjælper både mennesker og natur til at trives og give danskerne adgang til bæredygtigt fanget tun og til at de gennem deres indkøb kan være med til at påvirke udviklingen i en positiv retning.
 
	© WWF og John West
Working together to source sustainable seafood
© WWF og John West
 
	© naturepl.com / Doc White / WWF
Yellow fin tuna (Thunnus albacares) shoal caught 275ft purse seiner fishing nets, Pacific ocean, Mexico.
© naturepl.com / Doc White / WWF