Fakta om plastik | WWF Denmark

FAKTA OM PLASTIK

  • I dag indeholder oceanerne et ton plastik for hver fem ton fisk.

  • Hvert år udledes ca. 8 millioner tons plast i verdenshavene. Det svarer til en lastbil fuld i minuttet.

  • Plastikforurening rammer mindst 700 af havets dyrearter, hvoraf mange af dem allerede er truede på grund af andre miljøpåvirkninger.

  • 100.000 havpattedyr og skildpadder samt én million havfugle dør hvert år på grund af plastforurening.

  • Hvis vores nuværende forbrug og håndtering af plastik fortsætter, vil der i 2050 være 12 milliarder tons plastik, der potentielt kan havne i naturen.

© WWF

Koralrev og plastik

Forskere undersøgte 125.000 koraller i Stillehavsområdet, som er hjemsted for mere end halvdelen af klodens koralrev og fandt, at 89 procent af de koraller, der har været i kontakt med plastik var syge. På plastikfrie rev var kun 4 procent af korallerne syge.

Plastik kan også skade korallerne indefra. Når plastik over tid bliver nedbrudt i havet, så bliver det til mikroplastik, som korallerne spiser. Og ny forskning, publiceret i det internationale tidsskrift Marine Pollution Bulletin, indikerer desværre, at korallerne synes plastik smager godt.  Der er blevet lavet forsøg der viser, at korallerne foretrækker nogle typer plastik fremfor andre og derfor må der være noget i plastens sammensætning, der smager godt. Plastikproducenter har uden at vide det skabt dødbringende junk-food for koraller.

”Koraller er meget følsomme dyr, og plastik kan være bærer af mange mikroorgansimer, som kan være skadelige for koraller. Hvis en koral kommer i kontakt med plastik, kan den få en infektion svarende til koldbrand. Og infektionen kan desværre sprede sig til resten af koralkolonien”.
- Thomas Kirk Sørensen, seniorhavbiolog WWF Verdensnaturfonden

© Troy Mayne / WWF

Havskildpadder tager fejl af plastik og mad

Et af de mange dyr, som lider under alt plastikken i verdenshavene, er havskildpadden. Mange skildpaddearter er specielt glade for at spise vandmænd/gopler. Men når en plastikpose flyder rundt i vandet, så kan det være svært for en havskildpadde at skelne den fra en vandmand. Og skildpadden spiser plastikposen i den tro, at det er mad. Posen kan sætte sig fast i fordøjelsessystemet med døden til følge for skildpadden.

I en forskningsrapport fra University of Queensland i 2015, blev det vurderet, at over halvdelen af verdens havskildpadder har spist plastik. Og en undersøgelse fra 2018 viser at har en skildpadde indtaget en vis mængde plastik forøges dens dødelighed med 50%.

Desuden ændrer plastik på strande forholdene for de ynglende havskildpadder. Det er sværere at lave en rede, der kan udruge æggene, og de små skildpadder skal forbi store plastikforhindringer i den farlige rute fra reden ud til havet.

© WWF

Mikroplastik og nanoplastik

I naturen har plastik en levetid på op til flere hundrede år. Når plastik havner i havet, så brydes den op i mindre stykker. Der dannes såkaldt mikroplastik (mindre end 5 milimeter) og nanoplastik (mindre end 1 millimeter), men plastikken bliver aldrig helt væk. De små stykker betyder, at dyr og organismer i alle størrelser har plastik på menuen. Jo mindre stykker plastikken bliver brudt op i, jo vanskeligere bliver det at fjerne fra naturen igen.

Tons plastik i havet per minut:

15 tons