Unge stemmer i naturkrisen | WWF Denmark

1.000.000 arter er ved at uddø

Verdens biodiversitet er i voldsom tilbagegang lige nu. En million arter er truet af udryddelse som følge af ødelagte levesteder. Vi står ikke bare i en klimakrise, men også i en eskalerende naturkrise.

Der er brug for klare mål og handling nu.

I oktober 2020 drager miljøministeren mod Kunming i Kina for at forhandle nye globale mål for at redde naturen og biodiversiteten. Topmødet er det vigtigste for naturen nogensinde og en enestående mulighed for at pege verden i retning af en bæredygtig fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen.

Men det kan kun lykkes, hvis der bliver sat konkrete mål. Dem skal ungdommen har indflydelse på.

Vi kan ikke vinde uden næste generation

Vi har brug for verdens yngre generationer. De har blikket rettet mod fremtiden - deres fremtid. Hvis de globale mål for naturen ikke gør en forskel for de unge i fremtiden, så kommer målene heller ikke til at gøre en reel forskel for naturen. 

Verdens yngre generationer har krav på en stemme i udviklingen af de nye globale naturmål og både herjemme såvel som globalt fortjener de en platform, hvor de kan sætte ord på deres bekymringer for naturen og fremtiden, og hvor de har mulighed for at komme med løsninger og tage ansvar.

Derfor afholder 100 unge naturforkæmpere Ungdommens konference om naturkrisen i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Miljø- og Fødevareministeriet. Her kommer de unge mennesker helt ind i det naturpolitiske maskinrum for at diskutere løsninger på den drastiske tilbagegang i biodiversitet.

Konferencen skal bidrage til, at miljøministeren får gode råd med til topmødet i Kina, som kan gøre en forskel for de unges fremtid.

© Leif Bolding

Hvad er problemet?

 
  • Klodens arter uddør op til 1000 gange hurtigere end den ”naturlige” udskiftning.
  • En million dyre- og plantearter er truet af udryddelse som følge af mangel på plads og ødelagte levesteder.
  • På kun 40 år er de undersøgte bestande af over 4000 dyrearter faldet med 60 procent i gennemsnit.
  • Verden har mistet 50 procent af sine koraller på lavt vand de sidste 30 år. Det rammer godt en milliard mennesker, som i dag er afhængige af sunde koralrev for mad og indkomst fra fiskeri.
  • En femtedel af Amazonas er gået tabt som følge af afskovning det seneste halve århundrede. På verdensplan anslås det, 1,3 mia. mennesker er direkte afhængige af skove som livsvilkår.
© Bo Normander

Hvad er løsningerne?


Ingen naturlige levesteder går tabt
  • Ødelæggelsen af naturens økosystemer skal helt stoppes. Konkret skal der blandt andet være afsat 30 pct. af klodens overflade til natur – på land og til havs – i 2030.
  
Ingen arter uddør som følge af menneskelig aktivitet
  • Tilbagegangen i arter på globalt plan skal være stoppet i 2030 og kurven knækket. Konkret betyder det, at mindst 30 pct. af de arter, som i dag er truet, skal være i bedring i 2030 og det skal gælde 100 pct. af arterne i 2050.
 
Det økologiske fodaftryk fra produktion og forbrug er halveret
  • Mindst 50 pct. af klodens landbrugsområder forvaltes bæredygtigt i 2030, og inddragelse af nye naturområder til landbrug skal være stoppet.
© Ole Bo Olsen

Det gør WWF Verdensnaturfonden

 
  • Vi afholder en ungekonference på Christiansborg med en bred repræsentation af unge mennesker.
  • Vi engagerer og involverer danske unge i diskussion og udvikling af nye globale naturmål.
  • Vi involverer og inddrager frivillige unge i projektets aktiviteter, herunder planlægning, udførelse og formidling.
  • Vi giver unge adgang og mulighed for at bidrage med deres anbefalinger direkte til beslutningstagerne i Danmark og internationalt.

Værre end klimaforandringer ...

Boidiversitet er et begreb, der er værd at forstå, hvis du vil være med, når politikerne tager store og skelsættende beslutninger på FN’s altafgørende konference i 2020.

Ved biodiversitet – eller biologisk mangfoldighed – forstås naturens rigdom af alt liv og alle levende organismer i alle miljøer - både på land, i vand og i luften. Men vi står midt i en krise, der er endnu større end klimakrisen. Hvis vi ikke knækker kurven, kan det få konsekvenser for både os mennesker og hele kloden.

I biodiversitetskrisen er tabet af biodiversitet ikke bare et tab af fascinerende arter. 20 procent af alle de arter, vi har undersøgt, er truede, og 70 procent af økosystemerne på jorden er delvist ødelagte. Lige nu uddør arterne i et unaturligt højt tempo, faktisk mellem 100-1.000 gange højere end før vi mennesker bredte os ud over jorden. Lige nu er en million arter direkte truet af udryddelse.

De arter, der forsvinder, mister vi for altid.

Hvis vi ikke havde insekter og andre bestøvende dyr til at flytte pollen fra blomst til blomst, som er afgørende for produktionen af frugt og frø, ville vi miste mange grønsager og frugter, bl.a. nødder. Der ville ikke være nogen kaffe om morgenen, hvis insekter og andre bestøvende dyr forsvandt.

Dødelig dominoeffekt ruller allerede

Biodiversitetskrisen, og konsekvenserne ved ikke at gøre noget ved den, er velbeskrevet i et væld af forskningsartikler og af blandt andet FN’s særlige paneler for både natur og klima. IPBES, der er netop er FN’s panel for biodiversitet, konkluderede tilbage i maj 2019, at op mod 1 million dyrearter er truede af udryddelse i den formentlig største og mest veldokumenterede rapport om klodens naturtab nogensinde.

Også FN’s klimapanel – IPCC – har råbt vagt i gevær i flere omgange. IPCC har påpeget, at verdenshavene er blevet stadigt varmere siden 1970, som følge af stigende temperaturer fra drivhusgasudledning. Det har direkte konsekvenser for livet i havet, herunder verdens koralrev som faktisk har flere arter end regnskoven. Mere end 25 pct. af de kendte arter i havene holder til i koralrevene og udgør dermed et hjem for mere end 4000 slags fisk, 700 typer af koraller og tusindvis af planter og andre dyr. Samtidig er godt en milliard mennesker afhængige af sunde koralrev for mad og indkomst fra fiskeri.

Panelet har også understreget sammenhængen mellem den stigende rydning af skov til fordel for landbrug og klimaforandringerne. Faktisk udnytter vi mennesker 72 procent af planetens isfri overflade og i den forbindelse viser rapporten, at den globale fødevareproduktion alene er ansvarlig for knap en fjerdedel af de samlede drivhusgasemissioner.

Hvorfor skal Danmark sætte naturmål i Kina? 

 

”Ligesom med den nye klimalov, så kan vi presse på for højere standarder for naturbeskyttelse ude i verden, når vi er ambitiøse herhjemme. Det kommer den biodiversitetspakke, der er lige nu er under udarbejdelse til forhåbentlig til at afspejle. For Danmark har nogle af verdens førende biodiversitetsforskere, så vi kan faktisk gå forrest. Den velvilje til at hjælpe både naturen og de mennesker, som er afhængige af den, er meget dansk og den skal være styrende for de mål og ambitioner, vi som land sigter efter i Kunming i 2020”


- Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden