Bæredygtig Energi | WWF Denmark

Bæredygtig Energi



 rel=
Det nye solcellepanel kan vippe, så panelet altid vender mod solen.
© Will Boase / WWF Norge

Adgang til Energi i Uganda og Kenya

I Uganda arbejder WWF sammen med en række partnere med at udvikle adgangen til vedvarende og renere energi.
I det såkaldte ’Champion District’ projekt i Uganda har en koalition af partnere valgt at starte et fokuseret samarbejde, der skal udbygge adgangen til energi i Kasese distriktet. 

Projektet vil være en form for demonstration af, at det faktisk kan lade sig gøre i løbet af 10 år at sikre adgang til vedvarende energi for alle i distriktet. 

WWF Verdensnaturfonden arbejder bl.a. sammen med danske kommuner, forskere og energivirksomheder i netværket access2innovation for at udvikle grønne energiløsninger til Kasese-distriktet i Uganda - primært med løsninger indenfor solenergi og affaldsforbrænding.

Gennem demonstration håber koalitionen at skabe de fornødne erfaringer og opmærksomhed, som kan føre til lignende tiltag i resten af Uganda og i de andre lande i Østafrika.
 

I Kenya arbejder WWF med at gennemføre FN initiativet ”Bæredygtig Energi for Alle” (SE4ALL) og udvikle pilotprojekter på lokalt plan for adgang til ren, vedvarende og billig elforsyning.


Kenya ligger på 10.pladsen i verden over lande, som er fattige på elforsyning. Kun ca. 30 % af befolkningen har adgang til elektricitet og de bor typisk i byer. Ude på landet er befolkningen nødt til at anvende petroleumslamper som lyskilde og brænde eller trækul til madlavning. Det er dyrt, giver sundhedsgener, forurener og bidrager til skovrydning.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Uganda, støtter vi WWF Kenyas ”clean energi village initiative” (CEVI), som formidler solpaneler, LED pærer og forbedrede komfurer på markedsvilkår til landsbybeboere og lokale institutioner samt bidrager til organisering af skovebeplantning til brænde, så rydningen af oprindelig skov stoppes.

Lokale og nationale civilsamfundsorganisationer trænes i at bidrage til og få indflydelse på national og lokal energipolitik, lovgivning, rammevilkår og gennemførelse med henblik på at fremme bæredygtig og billig adgang til elforsyning for fattige og marginaliserede landsbyer og landsdele. De trænes også i at forhandle og indgå partnerskaber med privatsektoragenter, som leverer teknologiløsninger på deres energiproblemer.

Vi støtter for tiden WWF Kenyas energiarbejde i skovområder i kystregionerne Kwale og Lamu, som tilsammen har omkring 1 million indbyggere, men det er planen på sigt at udbrede de gode erfaringer til andre kystregioner og til fiskersamfund, som også har brug for adgang til ren, vedvarende og billig elforsyning. De trænes også i at forhandle og indgå partnerskaber med privatsektoragenter, som leverer teknologiløsninger på deres energiproblemer.