Finanslovsforslag er en historisk svinestreg | WWF Denmark

Finanslovsforslag er en historisk svinestreg



Nyhed lagt på den 29 september 2015   |  
Afrika Østafrika Mozambique Fiskeri
Fisherman returning with the day's catch Bazaruto Island, Mozambique
© Meg Gawler / WWF
Regeringens rundbarbering af ulandsbistanden er historisk svinestreg, mener WWF Verdensnaturfonden
 
Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til finanslov. En stor del af finansieringen af nye initiativer kommer fra nedskæringer på ulandsbistanden, der, hvis de gennemføres, vil blive de største nogensinde.

Det betyder, at ulandsbistanden kommer ned på et niveau, som vi procentuelt ikke har været på siden slutningen af 1970erne.

- Regeringens rundbarbering af ulandsbistanden er en historisk svinestreg. Ikke siden slutningen af 1970erne har rige Danmark givet mindre til verdens fattigste. Når regeringen så samtidig vil lade verdens fattige betale for klimaindsatsen, så er den borgerlige anstændighed desværre beklageligt fraværende, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.  

Samtidig kritiserer hun det signal, regeringen med nedskæringerne sender til resten af verden:

- Blækket er næppe tørt på de 17 nye verdensmål, som FN og statsledere fra hele verden vedtog i sidste uge med Lars Løkke for bordenden. At Løkke som noget af det første derefter massakrerer den danske ulandsbistand, er et trist og fattigt signal.

Endelig mener Gitte Seeberg, at regeringens nedskæringer også vil gå ud over de danske virksomheder, hvis løsninger bliver efterspurgt i udviklingsprojekterne.

- Regeringen overser fuldstændig, at det også er til fordel for danske virksomheder og Danmark som sådan at bidrage til at løfte verdens dårligst stillede ud af fattigdom. 
Afrika Østafrika Mozambique Fiskeri
Fisherman returning with the day's catch Bazaruto Island, Mozambique
© Meg Gawler / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus