En uge med bæredygtig og klimavenlig mad | WWF Denmark

En uge med bæredygtig og klimavenlig mad



Nyhed lagt på den 03 april 2017   |  
Camilla og hendes familie har levet efter WWF's gode råd til bæredygtig og klimavenlig mad i en uge.
© Steen Knarberg / WWF
30-årige Camilla Andersen fra Næstved har sammen med sin familie i fem dage sat deres indkøbsvaner på prøve og forsøgt at leve efter WWF’s gode råd til en bæredygtig og klimavenlig kost. Det har været lærerigt og udfordrende.
 
HVEM: Camilla, 30 år, blogger, Martin, 36 år, tømrer, Oliver, 9 år, går i 3. klasse og elsker fodbold og hiphop, Elias, 7 år, går i 0. Klasse og elsker hiphop og labyrinter.
HVOR: Familien bor i et rækkehus i Næstved

HAR DU SKREVET UNDER PÅ 5 KRAV TIL DIT SUPERMARKED?

 
MANDAG:
Min mand går ikke synderlig meget op i bæredygtighed eller klimaet. Han køber det, der er billigst, og hvor man får mest for pengene. Jeg prøver at være lidt mere bevidst og køber altid økologisk mælk og æg. Andre ting afhænger ofte af udvalget, kvaliteten og prisen, om jeg køber det økologisk.

Vi laver normalt madplaner for hele ugen og handler ind en enkelt dag for at spare tid, da vi er en travl børnefamilie. Så i dag stod den på pasta og kødsovs. For at spise efter WWF's gode råd, gjorde vi mandag til en kødfri dag. Vi købte derfor pasta, der var lavet på grøntsager som røde linser, gulerødder, ærter og broccoli. Hvis man har børn, som er kræsne, er de her pastapakker et genialt alternativ. Kødet erstattede vi med noget, der hedder ”edgy veggie”, der er en slags hvedeprotein, som man bare skal tilføje bouillon. Vi voksne havde ikke store forhåbninger til det, da vi generelt er store kødspisere, men da det først blev blandet i tomatsovsen, blev det faktisk helt fint. Drengene skovlede maden ned! Vores yngste, som normalt spiser meget små portioner, spiste to portioner helt op. Oliver fik resterne med i skole (så kunne vi også lige tjekke ’mindre madspild’-punktet af), og vi har allerede købt flere pakker.

Ulempen er, at det kun findes som spotvare i Netto og Fakta – og medarbejderne vidste ikke, om det ville blive en del af sortimentet fremover. Fordi det var spotvare lå det heller ikke sammen med andet pasta, men på en rodet hylde med mange forskellige varer. Vi spurgte medarbejderen, om han ville sige videre til ledelsen, at vi gerne ville kunne købe mere af den slags varer i butikken fremover, men det virkede desværre som om, han bare snakkede os efter munden og ikke havde tænkt sig at sende efterspørgslen videre.
 
TIRSDAG:
I dag skal vi have boller i karry, men måske ikke så traditionelt som de fleste, da vi tilføjer en masse grøntsager. Det var overraskende nemt at købe udelukkende økologiske grøntsager i Netto. Efter de har fået den serie, de kalder ØGO, er der både et stort udvalg af økologi, og så koster det ofte det samme eller er endda nogle gange billigere end de ikke-økologiske varer. At købe økologisk er nok det råd, som har været nemmest at gå efter. Det er nemt at huske og for det meste nogenlunde nemt at finde en økologisk afdeling i butikken. Fordi vi har haft så meget fokus på at købe økologisk, opdagede vi, når vi kom hjem, at vi havde glemt at kigge efter andre af WWF's gode råd. For eksempel at købe lokalt og efter sæson.

Én ting, som jeg dog virkelig ikke forstår, er, at næsten hver eneste økologiske (og ikke økologiske for den sags skyld) grøntsag og frugt er pakket ind i så meget plastik! Jeg tror simpelthen ikke på, at man i 2017 ikke kan finde en mere bæredygtig og klimavenlig måde, og jeg bliver direkte provokeret over, hvor meget unødvendigt emballage der er. Man kan jo også se det, når man står med endnu en fyldt skraldespand hjemme i køkkenet. Jeg synes, det er en meget ambivalent følelse, når man som forbruger gerne vil støtte op om økologi, og så bliver man påduttet at købe noget, der er pakket ind i en masse plastik.

Det får mig til at overveje, hvad der mon er bedst for miljøet – er det den økologiske agurk pakket ind i en masse plastik eller den uøkologiske uden emballage? Jeg har vendt dilemmaet med en bekendt, som har taget kontakt til Netto. Her var svaret, at emballagen er nødvendig for, at de nemmere kan stable flere varer oven på hinanden på pallerne. Men der må være en anden løsning på det problem i 2017. Især når meget anden frugt og grønt bliver solgt i løssalg uden emballage. Personligt synes jeg, at det er en ommer.
 
ONSDAG:
I dag står den på rester fra i går. Normalt er vi faktisk ikke særlig gode til at spise rester til aftensmad. Det er bare en dårlig vane med at gemme lidt til madpakkerne, og så ryger resten normalt i skraldespanden. Hvilket jo er skørt, for som børnefamilie kan man spare penge og tid ved at spise rester. Så det er noget, vi skal blive bedre til. Til gengæld skulle vi i dag handle ind til morgenmaden og madpakkerne. Havregryn og yoghurt er nemt at finde både lokalt og økologisk. Men cornflakes og pålæg var en lidt større udfordring. Vi var i tre butikker, og her var det igen Netto, der vandt med deres ØGO-serie. Cornflakes droppede vi at købe efter WWF's gode råd, da det enten var svært at finde økologisk eller i alt for små mængder i forhold til vores behov. Så der købte vi den billige udgave, som vi plejer. Til gengæld var jeg overrasket over, hvor nemt det var at gå efter WWF's råd om, hvad man skal kigge efter, når man køber fisk. I hvert fald fiskepålæg, der var de nævnte mærker på alle de ting vi fandt. Så det er jo kun positivt. Men det er noget man skal være bevidst om at kigge efter, for det er på ingen måde tydeliggjort som for eksempel øko-mærket, nøglehulsmærket osv.
 
TORSDAG:
I dag skal vi have lasagne. Og den bliver kødfri. Selvom der findes mange lækre opskrifter på vegetarlasagne, så er vi simpelthen for store kødspisere herhjemme til at kunne spise sådan noget. Så her brugte vi også Edgy Veggie køderstatning. Lasagnepladerne var skiftet ud med nogle lavet af ærter og broccoli – og det smagte skønt. Man kunne overhovedet ikke smage forskel på hverken kød eller pladerne. Desværre var lasagnepladerne også kun en spotvare og ikke en del af butikkens faste sortiment. Og så stod den heller ikke sammen med de andre lasagneplader eller lign. så den er svær at opdage, hvis man ikke ved, at den er der.
 
FREDAG:
Ungerne har bestilt flødekartofler og kød. Normalt ville vi nok have købt oksekød, men vi gik efter det lyse kød i stedet. Vi købte noget kyllingebryst, som var frilands og endda også dansk. Kartoflerne gik vi efter det økologiske, men vi glemte at kigge efter, om de var danske eller udenlandske. Vi skulle have fløde, men her var der kun en enkelt valgmulighed, på trods af at vi var i tre butikker. Til gengæld var fløden fra Arla, som så vidt jeg har forstået altid lokale. Vi manglede også salt og her kunne vi vælge mellem en økologisk havsalt til 43 kroner eller en almindelig fin salt til tre kroner. Her valgte vi den billigste. Hvis vi havde valgt at køre rundt i byen, kunne vi sikkert have fundet en udgave, der var bedre for miljøet, men når almindelig salt ikke koster mere, virker det skørt at køre rundt efter det. Så her sprang vi over, hvor gæret var lavest.
 
Hvordan har ugen været – og hvad har I lært?
Det har været utrolig spændende at handle ind på en mere bæredygtig måde. Selvom det kræver lidt tilvænning at tænke efter WWF's gode råd. Vi har erfaret, at det er ved at være en myte, at økologi altid er dyrere.  Vi har stort set ikke brugt flere penge på madbudgettet i denne uge end, hvis vi ikke købte økologisk. Men man skal have tid og lyst til at lede efter varerne. Selv Martin som jo ellers foretrækker tilbud frem for bæredygtighed, køber lidt mere økologi nu for eksempel økologiske æg, hvor han plejer at købe buræg.

Vi har også lært at vi ikke er helt klar til at undvære oksekød, men at køderstatning er et godt alternativ. Og så har vi erfaret, hvor latterligt meget plastik, der bliver brugt som emballage. Folk har reageret meget blandet, når de har hørt om vores madforsøg i denne uge. Nogle synes, det lyder spændende, men de fleste reagerer faktisk negativt, og vi har flere gange skulle forsvare, at vi køber økologi og følt os en tand for hellige. Det er mit indtryk, at mange – i hvert fald i den del af landet, hvor vi bor – synes, at økologi enten er noget hippiefis eller københavnerpjat. Vi oplevede endda, at en kassemedarbejder smed en kommentar, da der kun lå økologi på kassebåndet en dag om, at ”der var godt nok nogle, der havde penge nok til at købe den slags” – og vi havde handlet ind for 60 kroner!

De store butikskæder har stadig et stort arbejde foran sig, synes jeg. De skal droppe salgstricket med at lade den beviste forbruger lede efter sine varer. De skal droppe alt den plastikemballage, og de skal øge deres udvalg af bæredygtige og klimavenlige varer. Så længe udvalget af for eksempel økologiske varer er begrænset – i hvert fald her, hvor vi bor – så ender det automatisk med, at folk køber mindre økologi. Supermarkederne ved godt, hvordan man får kunderne til at købe mere af en bestemt vare, så hvad holder dem tilbage på de bæredygtige varer?

Men som forbrugere har vi også et ansvar. Vi skal turde give den bæredygtige og klimavenlige livsstil en chance. Og droppe tossede fordomme om, at det er københavnersnobbet, hippieagtig eller propaganda at være bevidst og stille krav til sin mad. Jeg er så glad for, at vi har testet denne måde at handle ind på. Det betyder ikke, at vi fra nu af skal være 100 procent økologiske og "perfekte" herhjemme. Men vi har fået noget at tænke over og et par nye vaner, som vi kan give videre til vores børn i resten af deres opvækst.


Vi har givet Coop og Dansk Supermarked mulighed for at svare på Camillas refleksioner og kritik. Læs svarene herunder: 

SVAR FRA COOP:

Kære Camilla og WWF

Økologi er meget vigtigt i Coop. Derfor arbejder vi hele tiden med priserne, sortimentet og tilgængelighed i alle butikker, fx med fakta’s vareserie 365 Økologi. Det er økologi til hverdagspriser, og ja, økologiske varer kan sagtens være billigere end de konventionelle. Men da udbytterne i økologisk produktion typisk er 30% lavere, vil priserne ofte være tilsvarende højere.

Der bruges en del emballage om særligt de økologiske varer. Det skyldes bl.a. at supermarkederne ikke må sælge identiske økologiske og konventionelle varer i løsvægt på samme tid, fordi der så er risiko for sammenblanding. Samtidig forlænger emballage holdbarheden helt enormt. En agurk uden emballage bliver blød på en dag, mens en agurk i plastic kan holde sig frisk og sprød i over 14 dage i køleskabet. Plastic mindsker dermed madspild markant.
Alternativerne til plastic – f.eks. fiberbaserede materialer, bioplast eller papir behandlet med kemikalier, der er fedtafvisende – er oftest værre for miljøet, fordi de koster flere ressourcer at fremstille og, i modsætning til plastic, ikke kan genanvendes i dagens affaldssystem.
 
Venlig hilsen
Thomas Roland, CSR-chef i Coop

SVAR FRA NETTO (DANSK SUPERMARKED):

Kære Camilla og WWF

Mange tak for de gode input. Dem tager vi til os.

Jeg er glad for, at du har hæftet dig ved ”Øgo”. Vores mål i Netto er netop, at alle skal have råd til økologi. Som landets største forhandler af økologi mærker vi i den grad, at danskerne har taget den til sig.

Dine observationer omkring emballage kan mange af os nikke genkendende til. Langt de fleste familier finder emballagen irriterende. Ser man på en fødevares CO2-aftryk, kommer ca. 5% fra emballagen. Så nok er den til gene, men faktisk er den der for at mindske madspild, som udgør et stort miljøproblem efter vores mening. Ikke mindst vil mindre emballage udfordre levetiden på økologiske varer med begrænset holdbarhed hjemme i dit og mit køleskab.
Sammen med resten af branchen kan vi i Netto også blive bedre til at reducere mængderne af emballage og bruge materialer, som er miljømæssigt bedre. Det vil jeg godt garantere dig, at vi arbejder endog meget seriøst med.

Med venlig hilsen

Brian Seeman, Landedirektør, Netto Danmark

 

HAR DU SKREVET UNDER PÅ 5 KRAV TIL DIT SUPERMARKED?


 
Camilla og hendes familie har levet efter WWF's gode råd til bæredygtig og klimavenlig mad i en uge.
© Steen Knarberg / WWF Forstør
Det kan være svært at vide, hvad man skal kigge efter i køledisken, hvis man vil leve bæredygtigt og klimavenligt.
© Steen Knarberg / WWF Forstør
Familien Andersen forsøger at handle ind efter WWF's gode indkøbsråd.
© Steen Knarberg / WWF Forstør
Camilla Andersen vil gerne give nogle bæredygtige madvaner videre til sine to drenge.
© Steen Knarberg / WWF Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus