Havets oaser under pres | WWF Denmark

Havets oaser under pres



Nyhed lagt på den 03 juli 2012   |  
Sønellike, Hav, Stenrev
Sønelliken kan findes på både kystnære og dybere liggende stenrev. Den kaldes også almindelig søanemone. Læsø Tindel.
© Jan Nicolaisen, Orbicon
Sønelliker, sømus, slangestjerne, dødningehånd. Livet på et dansk stenrev er mere eksotisk, end man umiddelbart skulle tro. Men stenrevene er under stærkt pres fra blandt andet trawlfiskeri og udledning af kvælstof fra landbruget. WWF sætter i den kommende tid fokus på, at vi skal blive bedre til at passe på stenrevene og resten af vores danske havområder.

Af Morten Hilding Hansen/ WWF Verdensnaturfonden

Stenrev er den danske marine naturtype, der rummer flest dyre - og plantearter. Trods det golde navn rummer revene en fantastisk artsrigdom og store mængder af planter og dyr. Ikke uden grund omtales revene også som ”havets oaser”. På blot fire m2 stenrev i Kattegat fandt danske forskere således ikke mindre end 67 algearter og 163 forskellige arter fordelt på 19.000 dyr.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, har dykket ved koralrev i en række eksotiske farvande, men er lige så begejstret for livet under havoverfladen i Danmark.

Det er klart, at der er flere dyr og planter på et koralrev i Indonesien end på et dansk stenrev, men når man dykker eller snorkler ved vores egne kyster, bliver man alligevel overrasket over, hvor fremmedartet og fascinerende livet er dernede,” siger Gitte Seeberg, der for nylig var ude at snorkle ud for kysten ved Reersø på Vestsjælland.

Polypper på havets bund

Der ligger mange stenrev på dybt vand, men tager man ud til en kyst med sten, er der gode chancer for, at der også ligger et tæt på land, som man kan snorkle henover, hvis man vil opleve livet på stenene helt tæt på.

En af de ting, man kan være heldig at se, er søanemonen. Ved første øjekast, noget, der hører hjemme under anderledes varme himmelstrøg. En farvestrålende blomsterlignende skabning med lange, duvende arme nede på stenene. Søanemonen er imidlertid ikke en plante, men et dyr. Et såkaldt polyp- eller nældedyr. En række sære væsener, der kendes på deres sækkeformede kroppe, hvor der rundt omkring åbningen, der samtidig fungerer som mund, sidder en eller flere rækker med fangarme, der kan være forsynet med giftige nældeceller, der lammer byttedyr.

For eksempel bruger søgeorginen, der med dens 15 cm også kaldes stor søanemone, sine omkring 150 kraftige tentakler til at fange krabber, rejer og fisk. På tom mave kan søgeorginen sluge helt op til 15 svømmekrabber, hvis rygskjold har en diameter på omkring fem cm.

Ikke alle polypdyr på revene sidder fasthæftet på stenene ligesom søanemonerne. Også vandmanden tilbringer på larvestadiet flere år på bunden som fastsiddende polyp, inden den river sig løs og bliver til den velkendte gennemsigtige gople, der svæver frit rundt i vandmasserne.

Fødekammer

Der findes også masser af fisk på et stenrev såsom sejen, torsken og ulken. Undersøgelser har vist, at der lever op til ti gange så mange fisk på rev som udenfor, og da stenrev er vigtige som gydeområder og for opvækst af fiskeyngel, spiller stenrev også en vigtig rolle for fiskeriet.

Revenes store rigdom på arter skyldes, at de tangskove, der vokser på stenene, også fungerer som føde- og skjulesteder for de dyr, der lever der. Tangplanter er i virkeligheden store alger, makroalger, og modsat almindelige planter er de uden rødder, og har derfor brug for fast underlag som sten at kunne hæfte sig fast på. Af de mere end 300 danske algearter, man kender fra danske tangskove, forekommer hovedparten da også på stenrev i åbne farvande.

Stenfiskeri

Men den biologiske mangfoldighed ude på stenrevene er under hårdt pres.

Vi er desværre ikke særlig gode til at passe på vores stenrev,” siger Gitte Seeberg. ”Vi udleder for eksempel stadig alt for meget kvælstof i havet. For meget af vores fiskeri er stadig ikke tilstrækkelig skånsomt over for revene. Og oveni kommer, at stenfiskeri har betydet, at de største af vores stenrev er forsvundet.”

I dag findes der godt og vel 1200 km2 stenrev i de danske farvande, men hvis man vil opleve de største af de kystnære rev, er man nødt til at blive på land.

Årsagen er, at man i 1930’erne systematisk begyndte at opfiske de stenrev ud for vores kyster, der havde de største sten. Det gjorde man, fordi der skulle bruges mange store sten til anlæggelse af havne- og kystsikringsanlæg. Den form for stenfiskeri blev først forbudt i 2010, og af de oprindelig godt 34 km2 store såkaldt huledannende stenrev, der engang fandtes, er der i dag kun omkring 0,1 km2 tilbage. Det gør huledannende stenrev til den danske naturtype, der er gået allermest tilbage i de sidste 60-70 år.

I algernes skygge

Også landbrugets udledninger af kvælstof i havet udgør en trussel mod livet på revene. For mange næringsstoffer skaber algeopblomstringer, og det øger risikoen for iltsvind. Ligesom planter på landjorden, har også makroalger som tang brug for sollys for at kunne vokse, og hvis der udvaskes for mange næringsstoffer i havet, kommer der for mange planktonalger i de øvre vandmasser, som skygger for de tangplanter, der findes længere nede. I forvejen trænger sollys ikke særlig langt ned i vandet, så skygges vegetationen på et stenrev ihjel, forsvinder eksistensgrundlaget også for de dyr, der lever dernede som for eksempel dødningehånd.

Skelethænder fra havets dyb

Dødningehånd er en hvidgullig koral med otte fangarme, der er tæt besat med giftige nældeceller, der ligesom brandmandens tentakler kan give kraftig svie, hvis man rør ved dem. Heldigvis for badende skal man helt ud på de dybe stenrev i Nordsøen, Kattegat og Øresund for at finde dem. Det lidt makabre navn kommer af, at den fingerformede koral bliver kødfarvet, når den ligger i strandkanten og derfor godt kan minde om en skelethånd, der er skyllet op fra havets dyb.

Der findes også andre koralarter på revene, men ingen af de danske koraller danner revformationer, som dem, man finder i troperne. Det skyldes, at koraldyr i de køligere danske farvande mangler deres tropiske artsfællers indre skelet af kalk. Den kalk, der med tiden bliver til hård klippe og danner koralrevenes karakteristiske form.

Trawlfiskeri

En anden trussel mod livet på stenrevene er fiskeri med bundtrawl. Store net, der slæbes efter fiskerbåde, og som kan være udstyret med kæmpestore kugler i bunden, som skal få nettene til at rulle henover stenene på et rev. Problemet er bare, at en kugle på op til hundrede kilo, der slæbes henover et stenrev, også ødelægger den vegetation, der vokser der. Undersøgelser på stenrev i Kattegat viser, at der de steder hvor der er blevet fisket med trawl, flere måneder efter er tydelige påvirkninger på vegetationen efter fiskeriet, ligesom fiskernes trawl tydeligvis også flytter rundt på stenene.

Supertanker i ekspresfart

Det er dog ifølge Gitte Seeberg langtfra kun stenrevene, der er under hårdt pres i vores havområder.

Det går desværre generelt set tilbage for naturen i vores havområder på trods af, at vi er forpligtet til at rette op på deres dårlige tilstand,” forklarer WWF’s Verdensnaturfondens generalsekretær.

Ud fra FN’s Biodiversitetskonvention er Danmark forpligtet til at stoppe tabet af den marine danske biologiske mangfoldighed inden 2020. Også en række europæiske aftaler som EU's havstrategi- og habitatdirektiv, forpligter Danmark til at genskabe en god miljøtilstand for havet, ligeledes inden 2020.

At nå de mål i løbet af otte år bliver noget nær det samme som at skulle vende en supertanker 180 grader i fuld fart,” fortsætter Gitte Seeberg. ”Miljøminister Ida Auken er simpelthen nødt til at handle allerede nu, hvis vi skal gøre os realistiske forestillinger om at kunne nå målsætningen om et sundt dansk havmiljø inden 2020,” slutter opfordringen fra WWF Verdensnaturfondens generalsekretær.
Sønellike, Hav, Stenrev
Sønelliken kan findes på både kystnære og dybere liggende stenrev. Den kaldes også almindelig søanemone. Læsø Tindel.
© Jan Nicolaisen, Orbicon Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus