Praktikant til WWF’s naturteam | WWF Denmark

Praktikant til WWF’s naturteam



Nyhed lagt på den 22 september 2017   |  
Allindelille Skov.
© Bo Normander/WWF DK
WWF Verdensnaturfonden søger en praktikant til at bistå naturteamet i Miljøfaglig Afdeling med research og formidling inden for dansk naturbevarelse
 

Er du interesseret i at være med til at arbejde for en ambitiøs natur- og miljøpolitik i Danmark, er du måske vores nye praktikant. WWF Verdensnaturfonden arbejder med at præge den miljøpolitiske dagsorden på områder som skov, biodiversitet, truede arter, havnatur, fiskeri, klima og energi.
 
Vi søger en praktikant, der kan bidrage med research, analyse og formidling til vores arbejde med dansk natur og beskyttelse af biodiversiteten.
 
Opgaverne involverer:
  • Bidrage med research og analyse til et projekt om vild natur i danske privatejede skove
  • Udarbejde informationsmaterialer om truede og ikoniske dyrearter
  • Bistå med faglig research til vores generelle arbejde med terrestrisk naturbevarelse og biodiversitet
  • Besvare henvendelser fra studerende, borgere, medlemmer mv. vedr. biodiversitet og dansk natur
Vi forventer, at du i forvejen interesserer dig for natur- og miljøpolitik og for naturbevarelse i særdeleshed.
 
Praktikforløbet er en fuldtidsstilling, ulønnet og kan vare op til 3 måneder. Det kan være et praktikophold i forbindelse med dit studie eller som virksomhedspraktikant.
 
Du vil som praktikant i WWF’s naturteam få rig mulighed for at få indsigt i arbejdet i en af verdens største miljøorganisationer og hele det grønne netværk igennem det daglige arbejde og deltagelse i relevante møder med fagfolk, beslutningstagere og andre NGO’er.
 
Ansøgningsfrist er mandag d. 2. oktober 2017.
 
Stillingen ønskes besat medio oktober 2017. Arbejdssted: WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt programleder Bo Normander, b.normander@wwf.dk
 
Hvis du kunne tænke dig at blive del af vores team, så send en ansøgning til os med dit CV og en kortfattet motivationsbeskrivelse. Send ansøgningen i én samlet fil til b.normander@wwf.dk. Skriv ’WWF praktikant’ i emnelinjen.

WWF er verdens største og mest indflydelsesrige NGO, der arbejder for at bevare natur og miljø. Vi er en udfordrende, konstruktiv, videnskabsbaseret og troværdig organisation, der samarbejder med borgere, politikere og virksomheder. Verdensnaturfonden er den danske afdeling af WWF og del af et globalt netværk, som består af 28 nationale organisationer og 24 programkontorer i tilsammen 40 lande. Kontoret er beliggende i København og har ca. 35 ansatte.
Allindelille Skov.
© Bo Normander/WWF DK Forstør

Kommentarer

blog comments powered by Disqus