Kan vi hacke kloden grøn? | WWF Denmark

Kan vi hacke kloden grøn?



Nyhed lagt på den 29 maj 2018
På sigt skal det være muligt at scanne en dåse tun med mobiltelefonen og få informationer om, hvor og hvornår fisken er fanget, af hvilket skib og ikke mindst med hvilken metode. På denne måde kan vi tydeliggøre ulovligt fiskeri igennem hele værdikæden.
© Wild Wonders of Europe / Zankl / WWF
​Blockchain-teknologi er på alles læber. Den er blevet kaldt det største siden internettets opfindelse og er blandt andet teknologien bag Bitcoin. Dens anvendelsesmuligheder virker dog til at være uendelige. Men kan man f.eks. bruge den til at redde verdens natur og dyreliv?

I WWF har vi siden 2016 eksperimenteret med at gøre vores arbejde med at beskytte klodens natur og dyreliv mere effektivt vha. blockchain-teknologi. Tun og skov er to eksempler:
 
Tal med din tun
I Australien, Fiji og New Zealand har vi søsat et pilotprojekt til at bekæmpe ulovligt fiskeri af tun. Ideen er, at vi kan følge tunfisk fra de bliver fanget på vandet, til behandlingen og helt hen til distributøren og forhandleren. På sigt skal det være muligt at scanne en dåse tun med mobiltelefonen og få informationer om, hvor og hvornår fisken er fanget, af hvilket skib og ikke mindst med hvilken metode. På denne måde kan vi tydeliggøre ulovligt fiskeri igennem hele værdikæden.
 
Anlæg en smart skov
Et andet eksempel er brugen af blockchain-teknologi til at stoppe ulovligt skovbrug til f.eks. palmeolie. Palmeolieproduktionen er ofte forbundet med en del skovrydning. WWF arbejder på at gøre palmolieproduktionen mere bæredygtig og beskytte skove for yderlig rydning.
 
Her arbejder vi på at bruge blockchain til at lave ”smart contracts”, der er koblet op på satellit GPS.  At koble satellit GPS op på blockchain-teknologi kan i fremtiden være med til at bevise palmeoliens oprindelse og sikre, at der ikke er foregået et overforbrug af skoven. Hvis en virksomhed ikke overholder specifikke skovbrugskvoter, kan ”smart contracts” stoppe handlen med denne producent helt automatisk. Det giver nye muligheder for WWF’s arbejde med at beskytte naturlandskaber.  
 
Kom med på summer-school
Der er ingen tvivl om, at blockchain-teknologi kan være med til at gøre masser af vores arbejde mere effektivt og målrettet. Men præcis hvor meget potentiale, der ligger i denne måde at lave bevaringsarbejde på, er stadig uvist.  Derfor indgår WWF Verdensnaturfonden og European Blockchain Center et nyt samarbejde for at undersøge, hvordan blockchain-teknologi kan hjælpe med at bevare naturen og skabe bæredygtig udvikling.
 
Til August (13-17) vil der være en blockchain summerschool arrangeret af European Blockchain Centre. Her kommer blockchain eksperter fra hele verden for at deltage i et 48 timers hackathon.
 
WWF kommer med en række miljø cases, hvor vi ser, at blockchain-teknologi kan være med til at effektivisere bevarelse af naturen og skabe bæredygtigudvikling, og så får deltagerne ellers frit spil til at udforske konkrete muligheder.   
 
Er du vild med blockchain og teknologi? Ønsker du at bidrage til WWF’s globale arbejde med at bevare verdens vilde dyr og natur? Så skal du sende din ansøgning til at deltage i Hackathon her: blockchainschool.eu
 
De skal have din ansøgning senest den 4. juni 2018. Sender du din ansøgning efter fristens udløb, kommer du på venteliste.
 
På sigt skal det være muligt at scanne en dåse tun med mobiltelefonen og få informationer om, hvor og hvornår fisken er fanget, af hvilket skib og ikke mindst med hvilken metode. På denne måde kan vi tydeliggøre ulovligt fiskeri igennem hele værdikæden.
© Wild Wonders of Europe / Zankl / WWF Forstør
Blockchain-teknologi kan i fremtiden være med til at bevise palmeoliens oprindelse og sikre, at der ikke er foregået et overforbrug af skoven.
© © WWF / Simon Rawles Forstør