Workshop 2013 | WWF Denmark

Workshop 2013



 rel=
Kullorsuaq, Grønland
© Mette Frost/WWF

Dystre udsigter kræver handling i samlet flok

Klimaforandringerne i Arktis truer ikke bare områdets unikke dyreliv. Ældgamle traditioner og kultur risikerer også at forsvinde, hvis fangerne mister deres vigtigste jagtmark: havisen. WWF holdt derfor i sommer workshop i Arktis for at sætte fokus på problemerne, og hvordan vi kan løse dem – i fællesskab.
WWF afholdt i sommeren 2013 en workshop om projekt ’Den Sidste Is’ i det nordlige Canada. Her diskuterede politikere, fangere, embedsmænd og repræsentanter for interesseorganisationer, hvordan vi kan sikre, at der også i fremtiden er grundlag for et rigt liv for både mennesker og dyr i Arktis.

Omdrejningspunktet for workshoppen er det område, som WWF kalder ’Den Sidste Is’. Området strækker sig over Grønlands og Canadas nordlige kyster, hvor havisen, der er udgangspunkt for meget af livet i Arktis, formentlig vil kunne modstå klimaforandringerne.

Blandt workshoppens deltagere var fem medlemmer af Grønlands parlament, blandt andet den tidligere minister for fiskeri og fangst. Derudover deltog den nyligt pensionerede politiker Josef Tuusi Motzfeldt, der i en generation har tegnet grønlandsk politik, repræsentanter for interesseorganisationer, fuldtidsfangeren Mads Ole Kristiansen fra byen Qaanaaq samt embedsmænd fra den grønlandske administration.

Workshoppen varede i to dage og bød på fremlæggelse af ny viden, fortællinger fra en hverdag på havisen og livlig diskussion om fremtiden for Arktis. Levende Natur har talt med et udpluk af deltagerne, der her fortæller om deres oplevelser med klimaforandringerne.

Mads Ole Kristiansen, fanger i Qaanaaq
Når jeg ser tilbage, så har klimaet ændret sig så meget over de seneste 10 år, at det næsten er umuligt at sammenligne. Klimaet og vilkårene for fangere har ændret sig konstant det seneste årti.

Tidligere plejede isen at lægge sig før mørketiden – måske allerede i september. Det betød, at vintersæsonen var sikret for fangerne, og at vi kunne færdes sikkert på isen. Så når mørket kom i december, kunne vi tage ud på isen uden at bekymre os om, hvorvidt den kunne bære. Sådan er det ikke længere.

Klimaforandringerne bliver i store træk skabt af det øvrige verdenssamfund, hvor brugen af fossile brændsler som eksempelvis olie uden tvivl har indvirkning på klimaet og balancen i naturen. Det vigtigste for os er derfor at opretholde respekten for vores fangstdyr og de andre ressourcer i havet.

Hvis man ikke nedbringer verdens forbrug af ressourcer og fossile brændsler, vil det i høj grad ramme os, der bor i det arktiske område. Hvis vi skal have mulighed for at gøre vores indflydelse gældende og forhindre denne udvikling, har det efter min mening stor betydning, at vi kan arbejde sammen med WWF.

Karl Kristian Kruse, fanger i bygden Niaqornat og medlem af det grønlandske parlament, Inatsisartut for Siumut
For ti år siden kunne vi stadig have is på havet, som vi kunne færdes på i juni. Men i dag kan vi ikke længere bruge isen til transport, heller ikke om efteråret eller foråret. I år har vi slet ikke haft nogen is.

Vi har tidligere tvivlet på klimaforandringernes påvirkning af isen, men forudsigelserne har desværre vist sig at være rigtige. Hvis det fortsætter på denne måde, får vi problemer. Det er mit håb, at vi, der lever af naturen, kan nå at tilpasse os.



Lars Mathæussen, fanger i Nuuk og medlem af Inatsisartut for Partii Inuit (pr. september 2013 Siumut)
Gennem en kort årrække har klimaet ændret sig tydeligt. Isen har flyttet sig mærkbart nordpå og i de gængse islægsområder er isen forsvundet. Det volder sammen med det ustabile vejr problemer. Omvendt har det positive konsekvenser længere mod syd, men jeg håber, at opvarmningen stopper.

Jeg er modstander af udvindingen af olie ud for Grønlands vestkyst, fordi det kan gøre stor skade på havet ved Grønland og helt over til den canadiske østkyst, hvis der sker en ulykke. Det er jeg bange for, da havet mellem vore lande næsten altid er fyldt med is, og store isfjelde bevæger sig i området i mindst halvdelen af året. Hvis der skulle ske uheld, frygter jeg, at det kan få katastrofale konsekvenser.



Nikolaj Jeremiassen, medlem af Inatsisarut for Siumut og formand for fiskeri- og fangstudvalget.
Vejret er som følge af klimaforandringerne blevet væsentligt mere ustabilt med flere perioder med storm og meget få stille dage. Det resulterer i en mere usikker dagligdag for os alle.

Det er selvsagt svært at hamle op med klimaforandringerne, både som menigmand og som politiker, men det er for os, der bruger naturen meget vanskeligt at foretage os noget i forhold til klimaforandringerne. Vi må forsøge at tilpasse os undervejs.

Workshoppen her i Iqaluit har været god og udbytterig – blandingen af eksperternes viden og vores egen viden betyder, at vi har lært af hinanden undervejs.



Josef Tuusi Motzfeldt, tidligere minister for Inuit Ataqatigiit og formand for Inatsisartut
Med WWF's adgang til generøse sponsorer kan organisationen fortsætte med at være brobygger mellem industrien og den arktiske befolkning. Vi har brug for den slags hengivne venner på den internationale scene. Vi kan så være med til at levere egne erfaringer om vilkårene i Arktis, sådan som de vil fortsætte med ændre sig i al fremtid.

Ane Hansen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit og tidligere minister for fiskeri, fangst og landbrug.
Jeg er meget glad for, at denne workshop viste, at der er en fælles forståelse mellem fiskere, fangere og videnskaben. WWF gør et vigtigt stykke arbejde, og jeg er glad for, at WWF bruger ressourcer på at bygge broer og forene de forskellige spillere i Arktis.

Mette Frost, grønlandsmedarbejder i WWF Verdensnaturfonden
Hovedformålet med workshoppen var at bringe folk sammen og få gang i en livlig diskussion om fremtiden for ’Den Sidste is’. Og det lykkedes i høj grad!

Vi bruger debatten fra mødet og de spørgsmål, der blev rejst til at arbejde videre med projektet. Vores mål med mødet var at lægge vores viden på bordet, invitere andre til at dele deres viden og herfra begynde dialogen om den fremtidige forvaltning af ’Den Sidste Is’.

Som en organisation, der sætter samarbejde meget højt, ligger det i vores dna at udveksle idéer og diskutere med både lokale, fiskere og fangere, politikere, andre ngo’er, embedsmænd og erhvervslivet. Det er helt afgørende for succesen af dette projekt.

Ababsi Lyberth, biolog og videnskabelig rådgiver ved Inuit Circumpolar Council, taler om sin deltagelse i WWFs Last Ice Area-workshop i Iqaluit, Nunavut. Tryk på CC for at få undertekster på dansk.